Arkiver

En blomstret badeand


Hverdagen, Ænder.

Det viste sig, at Heidi og jeg rent faktisk havde brugt lige knap og nap tre timers tid på vores fælles julegave-power-shoppingtur i Roskildes centrum, men så var Heidi også nået et pænt stykke videre med indkøbet af årets julegaver og jeg er rent faktisk blevet færdigt med at købe fødselsdagsgaver, julegaver med mere i år, hvis vi altså lige ser bort fra, at det jo nok ender med, det bliver mig, der skal købe årets julegave fra Wivi til Poul.

Da var meget mildt skrevet trafikalt kaos på det tidspunkt, hvor Heidi og jeg gik hjemad inde fra Roskildes centrum og vi talte om, at lige præcist på denne fredag eftermiddag, kom man hurtigere frem ved at være til fods end ved at være i bil. Der var nok sket et eller andet på Holbækmotorvejen, for godt plejer der at være meget trafik fredag eftermiddag i vores område af roskilde, men ikke bare tilnærmelsesvis så meget som det var tilfældet i dag.

Da vi nåede hjem til mig, satte jeg lige el-kedlen til at lune en kande vand, så Heidi kunne få en kop varm Nestcafe, og derefter spiste vi lige en af min Skats hjemmebagte chokolademuffins fra i lørdags, før vi gik i gang med at pakke vores mange indkøbsposer ud samt danne os et overblik over dagens indkøb.

Det endte med, vi blev enige om, at Heidi pakker fødselsdagsgaverne til hende søn samt julegaverne både til hendes kæreste samt hendes søn fra min Skat og mig ind, og så pakker jeg fødselsdagsgaverne samt julegaverne til min Skat fra familien i Jyderup ind. På den måde blev vi begge to fri for at gå i gang med at pakke diverse gaver ind i dag og dermed fik vi lidt mere tid til at tøsse-hygge-snakke.

Heidis kæreste ankom ved 17:00 tiden, for han havde lovet lige at køre rundt om Roskilde og så samle hende samt alt det, de skulle have med hjem, op på vej hjem fra arbejdet og så kunne han jo meget passende lige have de ting, min Skat og jeg skulle have, med i bilen.

Det viste sig, at det faktisk drejede sig om en hel del ting, fordi der for det første var min Skats samt mine julegaver …

2010/11/05/301.jpg

… fra familien i Jyderup samt min pakkekaldender …

2010/11/05/302.jpg

… der til kom, at Heidi havde en lille Halloweengave med til mig, den indeholdte denne dejlige blomsterbørns gummi badeand …

2010/11/05/303.jpg

… der er fra Designroom Gruop nærmere bestemt deres Bud serie med mini ducks, der indeholder en masse meget forskellige badeænder, og jeg havde den slet ikke i forvejen.

🙂

End videre havde Heidi også en lille bonusgave med til mig og den indeholdte lidt nyt julerelateret pynt, hun for øvrigt selv har fremstillet, i form af en velernæret ris-mus …

2010/11/05/304.jpg

… to små søde røde keramiske grise med henholdsvis hvide hjerte og hvide prikker …

2010/11/05/305.jpg

… samt en lille nissedreng og en lille nissepige …

2010/11/05/306.jpg

… der begge to holder et fladt grønt træ hjerte.

Jeg var næsten lige blevet færdigt med at pakke de to små fine gaver ud samt beundre og nyde deres indhold, da min Skat kom hjem fra arbejdet med efterfølgende træning og lidt efter besluttede to tredjedel af familien i Jyderup, at de nok hellere måtte se at komme hjemad, hvis de skulle nå at få bare en lille bitte smule fritid ud af denne fredag aften.

Heidi og jeg har allerede aftalt, at vi også næste år skal på en fælles julegave-power-shoppingtur samt at hvis der er mulighed for det, at vi så bruger en hel dag og ikke så i år kun en halv dag på det.