Dagsarkiv: fredag, 19. november 2010, 20:00

Fra kaos til orden – Mit garnlager


Hverdagen, Håndarbejde.

I forgårs, hvor min Skat havde taget en flexfridag, da vores lille bil skulle til det årlige serviceeftersyn, fik han og jeg i fællesskab givet vores altan den helt store omfattende omgang hovedrengøring, der også inkluderede afvaskningen af alle de grå Smartbokse i tre forskellige størrelser, der indeholder mit samlet garnlager. Bagefter stillede vi alle de grå SmartBokse i tre forskellige størrelser ind i vores stue, da det er min mening, at jeg vil have et komplet overblik over, hvad der er i dem, før de kommer ud på altanen i gen.

Så her til morgen lige efter jeg havde nydt min morgenmad og min morgenthe, samtidigt med jeg skrev et lille indlæg på min blog, gik jeg i gang med opgaven og ganske typisk for mig, så valgte jeg den mest besværlige løsning, der dog samtidigt også var den, der ville give det bedste resultat.

Jeg har godt nok allerede noteret i et regneark, hvad der ligger i hver af de grå SmartBokse i tre forskellige størrelser, der indeholder mit garnlager, men det er ikke hver gang jeg har taget noget op af en af dem eller jeg har lagt noget ned i en af dem, at jeg har fået opdateret disse regneark og derfor så valgte jeg at starte helt forfra med opgaven inklusiv skrivningen af notaer i diverse regneark.

Meget kort skrevet så startede jeg med at vælte alt mit garn ud på vores seng og desværre glemte jeg at fotografere et billede at det syn, før jeg begyndte at fylde de fire grå 50 liters SmartBokse op, derefter fyldte jeg de seks grå 31 liters Smartbokse op og til sidst blev de seksten grå 15 liters SmartBokse fyldt op samtidigt med der blev oprettet et regneark til hver disse i alt 26 SmartBoks. Det vil sige, jeg har nu også lagt garn ned i en blå 15 liters SmartBoks, men fordi den er klar, er den ikke kommet ud at stå på vores altan, da jeg er bange for at garnet vil blive misfarvet.

I virkeligheden så ser det jo ikke ud af så meget, så jeg er godt nok forbavset over, at det virkelige har kunnet tage mig næsten seks timer at få et totalt overblik over mit totale garnlager, før de grå Smartbokse i tre forskellige størrelse igen kunne komme ud på vores altan …

2010/11/19/101.jpg

2010/11/19/102.jpg

… alle de 26 grå SmartBokse i tre forskellige størrelser er blevet forsynet med et lille nummer, og dermed kan jeg meget nemt lige finde frem til lige præcist det regneark, hvori jeg har skrevet antallet af nøgler samt farve, navn, fiberindhold, løbelængde, indfarvnings nummer, vægt og pris på det garn, der er i den pågældende SmartBoks. På den måde behøver jeg så ikke at stå på hovedet i alle 26 SmartBokse, hver gang jeg skal bruge noget af mit garn, men derimod kan jeg nøjes med at læse regnearkene igennem og så kun stå på hovedet i den relevante SmartBoks bagefter.

Der er godt nok endnu en 15 liters SmartBoks med garn, men dels er den "udenfor nummer", da den kun indeholder alle mine små garnrester og ingen hele nøgler, og dels står den lige for tiden inde i stuen under vores sofabor, så den altid er nem at komme ned i, når jeg lige får en lille ide, hvortil der kun skal bruges en meget lille garnrest.

Og ja … det klør helt vildt mega moster meget i mine fingrer efter at komme i gang med at fremstille en hel masse spændende af alt dette herlige garn, som ligger på lager i disse 26 grå SmartBokse i tre forskellige størrelser.

Jeg skulle jo nok lade være med at fortælle jer, hvor mange ( 92,063 ) kilo garn jeg har på lager lige nu, men det drejer sig altså om over dobbelt så meget end, hvad jeg selv vejer, og så er det jo godt, at jeg ikke ligefrem er sværd overvægtig.

😉

Hvis jeg forsætter i mit normale års tempo, hvilket vil sige, at jeg når at bruge cirka seks til syv kilo gang om året, så har jeg til de næste tolv tretten års forbrug af garn.

Det sner …


Hverdagen.

2010/11/19/001.jpg

Kære vejrguder.

Vil I lige gøre jer den lille ulejlighed at se på den nærmeste kalender … for det er rent faktisk den 19. november 2010 i dag og dermed er det stadigvæk efterår og endnu ikke vinter. Så derfor behøver I altså ikke allerede at vise os, at I desværre ikke har glemt, hvordan I fremstiller sne.

Så hold venligt øjeblikkelig op med at sende det der modbydelige hvide stands ned til os !

Tanker om november måned


Hverdagen.

Jeg indrømmer hellere end gerne og helt uden at skamme mig over det, at jeg simpelhen bare ikke kan forstå alle dem, der hårdnakket påstår, at november måned er noget så frygteligt lang at komme igennem. For det er den jo rent faktisk ikke, da både januar, marts, maj, juli, august, oktober samt december måned er længere i og med de jo har 31 dage, hvor imod november altså kun må nøjes med 30 dage.

Jeg indrømmer også hellere end gerne og stadigvæk helt uden at skamme mig over det, at jeg simpelhen bare heller ikke kan forstå alle dem, der hårdnakket påstår, at november måned er sådant en frygtelige kold og mørk måned at komme igennem. For det er den jo rent faktisk ikke, da både januar og februar er både koldere og mørkere. I kan jo prøve at tjekke DMI statistikker, hvis I ikke tror mig.

Igen i år havde jeg håbet på, at når jeg nu lige for tiden er 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille forlængst totalt opbrugt opsparing, der har førsøgeret mig i de sidste lige knap og nap to og et halvt års tid, at jeg så for en eneste gangs skyld ville kunne nå bare halvdelen af alle de mange meget forskellige hyggelige ting, jeg har lyst til at foretage mig i løbet af november måned og desværre ser det ud til, at det heller ikke kommer til at lykkes for mig i år.

Så meget kort skrevet … så bliver jeg nok aldrig imellem alle dem, der meget mere end hårdnakket påstår, at november måned simpelhen bare er alt for lang, for det er den simpelhen bare ikke, den er nok snare alt for kort.