Dagsarkiv: onsdag, 17. november 2010, 18:45

Aftens menu …


Hverdagen.

… burritos ( læs: majspandekager ) …

2010/11/17/201.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket kalve-, kylling- og svinekød, fint snittet gul peberfrugt samt nogle fint snittet cherrytomater …

2010/11/17/202.jpg

… det smager dejligt samtidigt med det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human opvask, hvilket er mere end dejlig en dag som i dag, hvor opvasken har fået lov til at hobe sig op hele dagen.

Snerensdyr


Hverdagen.

Da min Skat og jeg var blevet færdige med at give vores altan den helt store omfattende omgang hovedrengøring, tog vi begge to noget lynhurtigt frokost, hvorefter vi i fællesskab lige fik ryddet til side, vasket op, tørret af samt stillet på plads efter både vores morgenmad og vores frokost.

Bagefter gik vi lige rundt om containeren med dagrenovation samt rundt om containeren med pap, før vi gik hen til Jacobil for at hente vores lille bil, der har gennemgået det årlige serviceeftersyn i dag, og når nu vi allerede befandt os på Holbækvej, så kunne vi jo lige så godt handle ind på hjemvejen, så jeg bliver fri for at skulle bære på noget af det tunge, når jeg i morgen går hjem fra min zoneterapeut og jeg måske kan blive helt fri for at skulle handle ind på fredag, hvis vejret virkeligt bliver lige så kedeligt, som DMI har lovet, det vil blive.

Vi startede med at putte fakturaen, der dækker bilens serviceeftersyn, ind i bilens handskerum, og derefter gik vi lige over til Netto, hvor vi fik købt pænt ind af ikke kun alle de tunge ting, men også alle de andre ting, vi skal bruge derfra i løbet af den næste uges tid. Vi kom også til at solde lidt, for vi kom til at købe dette dejlige trekløver …

2010/11/17/101.jpg

… der er snerensdyr til vores juletræ. De er fremstillet af vat og lå i en æske, der var sat ned fra 25,00 kroner til 12,50 kroner, så de er nok ikke lige frem en af den slags impulskøb, der kan ydelægge ens økonomiske situation.

😉

Vi gik tilbage til Jacobil, hvor vi hentede vores lille bil, og vi var lige rundt om Aldi på Søndre Ringvej for at handle ind, før vi kørte hjem. Da vi kom hjem, satte vi lige alle varerne helt rigtigt på plads, før min Skat gik i gang med at tilberede vores aftensmad og lige om lidt så vil jeg gå i gang med at dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi nyder aftens menu.

Altanen fik en omgang …


Hverdagen.

… og det var en af de helt store endda, for min Skat og jeg gik rengøringsamok og derfor gik vi i gang med i fællesskab at gøre hovedrent ude på vores altan. Det var nu også mere end hårdt tiltrængt.

Min Skat startede med at støvsuge hele altanen …

2010/11/17/001.jpg

… og derefter vaskede han alt lige fra toppen til bunden inklusiv alle de grå Smartbokse i tre forskellige størrelser, der rummer mit garnlager, samt træhylderne, der har ligget ovenpå dem, så vores alt andet end små plantepusser kunne stå på dem, af …

2010/11/17/002.jpg

… derefter satte vi alle SmartBokse med mit garnlager samt træhylderne ind i stuen, så altanen blev helt tom, så min Skat kunne komme til at vaske dens gulv …

2010/11/17/003.jpg

… han nåede også at pudse alle altanens vinduer på den indvendige side, for det kan jo lige som ikke betale sig at vaske vinduernes udvendige side en dag som i dag, hvor det regner. Efterhånden som min Skat blev færdig med at vaske en sektion af, så sørgede jeg for at tørre den og på den måde nåede vi igennem hele altanen i løbet af tre times tid.

En atypisk onsdag morgen


Hverdagen.

I går aftes, lige inden vi gik i seng, slog min Skat vores vækkeur eller rettere vores clockradio fra og jeg satte min mobiltelefon til, for her til morgen kunne vi begge to sove længe, da min Skat skulle halvanden times tid senere ud af hoveddøren, fordi vores lille bil skal til det årlige serviceeftersyn og min Skat derfor har taget en flex-fridag. Det er så også den allerførste form for fridag, min Skat holder, siden han mandag den 9. august i år begyndte at arbejde igen efter vores sommerferie.

Min Skat er lige gået hjemmefra, så han kan køre vores lille bil hen til vores faste bilværksted, hvor den skal afleveres ved 7:30 tiden her til morgen, så den i løbet af dagen kan få foretaget sit årlige serviceeftersyn. Bagefter går min Skat så hjem til os selv og vi har så planlagt, at vi i fællesskab skal nå nogle forskellige helt almindelige praktisk huslige opgaver i løbet af dagen.

Selvfølgelig kunne min Skat godt enten cykle eller tage de offentlige transportmidler til arbejdet i dag, men sådant en tur på cykel tager lige knap og nap halvanden times tid og sådant en tur med de offentlige transportmidler tager lidt over to timers tid og dermed ville han først kunne nå at møde til tidligst klokken cirka 9:45, for selv om cykelturen tager noget kortere tid end turen med de offentlige transportmidler, skal han jo lige i bad samt skifte tøj, før han kan begynde på dagens arbejdsopgaver, og på det tidspunkt er næsten halvdelen af hans normale arbejdsdag allerede gået, og så skal han jo så også lige bruge yderligere halvanden til to timer på at tager hjem igen og han skal nå at hente vores lille bil på værkstedet, før det lukker klokken 16:00.

Så derfor valgte min Skat at flexe ud i dag. På den anden side så længe han har timer, der svarer til adskillige uger, stående på sin flex-konto, så sker der næppe noget ved, han i dag tillader sig at bruge 7:30 timer af dem på at holde fri og hvis det kniber for ham at nå denne uges arbejdsopgaver, så arbejder han jo enten hjemmefra eller også så tager han på arbejdet i løbet af den kommende weekend.