… kogte ris ( de ligger i bunden ), millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 7% fedt, knust hvidløg samt fint hakket løg og gul peberfrugt, som er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… i starten af november 2010, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, kom så meget i før julehumør, at jeg gik i gang med indpakningen af de elve julegaver …

… der blev købt henholdvis i fredags, i lørdags samt i går, for når nu de allerede er blevet købt, kan de også lige så godt blive pakket ind og for øvrigt skal Heidi have to af dem hjem, når vi ses på fredag.

Det betyder så samtidigt, at jeg nu er nået så langt med hensyn til indkøb af årets julegaver, at jeg kun mangler at købe tre julegaver til familien i Store Valby, to julegaver og en fødselsdagsgave til familien i Jyderup samt julegaven til min Skat og min storebror fra familien i Fakse.

Det føles godt nok rigtigt skønt at vide, at jeg allerede er nået så langt med hensyn til indkøb samt indpakning af årets julegaver og forhåbentligt så når jeg at købe størstedelen af de resterende gaver i løbet af indeværende uge.

Desværre har jeg energimæssigt ikke lige frem været på toppen i dag, så jeg har ikke rigtigt kunne tage mig sammen til at foretage mig noget særligt fornuftig. Lidt er det dog trods alt blevet til, for jeg har nået at vaske samt stryge tre maskinefulde ( 65 stykker ) tøj, der er blevet hængt samt lagt på plads i diverse skabe samt skuffer, rydde lidt op his og her samt aflive opvasken efter min Skats og min morgenmad samt min frokost.

Der ud over har jeg stort set kun brugt dagen på dels at læse lidt i den igangværende bog samt skrive lidt på min mildt skrevet lettere forsømte blog, så ledelse har jeg nået at skrive to manglede indlæg ( Mod strømmen og En søvnig gæst ) fra sidste uge.

Jeg håber, at når jeg nu har taget den meget med ro i dag, at jeg så har lidt mere energi i morgen og at jeg i hvert fald bare så meget energi, at jeg i morgen får taget mig sammen til at nå lidt mere end bare det så absolut allermest nødvendige.

… har været på rundtur i mit lokalområde, der ligger i hvert fald masser af kulørte nedfaldne blade …

… på begge sider af vore blok …

… til al held er det dog ikke lykkes for træruskeren at få alle bladene til at forlade deres plads på træerne, men mod den så ikke bare kommer forbi en gang mere ?

Det har blæst samt regnet det meste af natten og det gøre det stadigvæk her til morgen, hvor det egentligt er relativ lunt, da udendørstemperaturen her i Roskilde lige nu er plus 10,4 grader. Så når det en gang så småt begynder at blive lyst udenfor, vil vi nok kunne se, at træruskeren har været forbi.

Træruskeren findes godt nok kun i min fantasi, men for mig giver det en virkelig god mening, at der findes et væsen, som hvert efterår sørger for at selv de allermest egenrådige visne blade, der simpelhen bare ikke vil forlade deres plads på træerne, kommer til at gøre det og mange gange ligger alle de nedfaldne kulørte blade jo i en cirkel rundt om træet, de før sad på, ganske som hvis et eller andet væsen havde stået og rusket i træet lige ind til dets blade faldt af.

Jeg ville ønske, at træruskeren også kunne ruske lidt brugbart energi i mig, men det formår den nok ikke at gøre. Det hjælper jo ikke ret meget, at jeg var aktiv i forgårs samt halv aktiv i går, når jeg så føler mig næsten lige så flad som en fregne her til morgen, hvor min højre ankel igen lige vil fortælle mig, at den lille gåtur både i går og i forgårs var i orden, men i dag gider den simpelhen ikke at at deltage i bare en meget kort gåtur.

Så meget tyder på, det ikke gør så meget, at vejret her til morgen ikke lige frem indbyder til en god lang gåtur i mit efterårkønne lokalområde, da jeg nok bliver nødt til at tage hensyn til min ankel, hvis den skal være bare nogenlunde samarbejdvillig både i morgen og i overmorgen, hvor jeg begge dage har en aftale, der kræver, at jeg går.

Så i dag vil jeg forkæle mig selv med indendørs hygge og måske vil jeg også sørger for at Trofast ( læs: vores støvsuger ) får lidt motion, det kunne i hvert fald reducere den efterhåndens ret så store bestand af nullermænd i alle vores lejligheds hjørner og kroge.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Hubertus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Hubertus dag og dagen er officiel mindedag for biskop Hubertus fra Lüttisch, der døde i år 727. Ifølge legende holdt biskop Hubertus meget af at gå på jagt, men da han en engang så en hjort med et lysende kors over sine takker, besluttede han, at han ville holde op med at jage dyrene.

Siden middelalderen har Sankt Hubertus været værnehelgen samt skytspatron for alle jæger og de kendte Hubertusjagter rides til ære for ham.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Hubertus dag.