Dagsarkiv: torsdag, 17. januar 2008, 6:00

Mørkelagt


Hverdagen, Oplevelser.

Det var lige præcist, hvad vi var i går aftes.

Klokken var cirka 20:50 og vi sad i sofaen og hyggede os … min Skat så fjernsyn og jeg hæklede … da alt det, som bruger strøm, pludselig slukkede.

🙁

Så var det skønt, at vi havde tændt de fire små bloklys i vores lysestage på spisebordet samt de i alt otte fyrfadslys i diverse små lysestager på vores sofabord.

🙂

Min Skat startede med at tjekke vores eget HPFI-relæ for at finde ud af, om denne strømafbrydelse kun var hos os og jeg startede med at kigge ud af stuevinduerne. Hvorfra jeg kunne se, at alle vinduerne i de omkringliggende blogge også var mere eller mindre mørkelagte. Dog kunne jeg også se, at der begyndte at komme lidt lys de forskellige steder, efterhånden som folk fik fundet lighter, lommelygter, stearinlys og tændstikker frem.

Vi kiggede ud af køkkenvinduet og det var helt underligt, at der slet ikke var noget lys hverken i vinduerne omkrig os, i gadelygterne eller i alle de mange farvestrålende reklameskilte over på den lokale tankstation.

Vi blev enige om, at strømmen nok snart ville komme igen. En strømafbrydelse plejer jo normalt ikke at vare så længe, men da der efterhånden var gået et kvarters tid, ringede jeg til min veninde i Store Valby i et forsøg på at finde ud af, hvor stort et område af Roskilde, som var mørkelagt. Hun kunne fortælle mig, at de havde alt den strøm, som de havde brug for.

Så sendte jeg en sms til min veninde i Rønnebærpakken, men hun havde også alt den strøm, som hun skulle bruge. Så vi blev enige om, at det nok kun var et mindre område af byen, som var mørkelagt.

Jeg ringede til Poul, da jeg ved, at han næsten altid høre radio. Det kunne jo være, at der var blevet sagt noget i radioen blandt andet om, hvor lang tid sådan cirka der ville komme til at gå, før strømmen kom tilbage, men han havde intet hørt. Han lovede dog at ringe til mig, hvis der ville blive sagt noget om det.

Da der nu efterhånden var gået en god halv times tid, blev vi enige om, at vi ville gå i seng. Dels kunne vi ligesom ikke rigtigt fortage os noget som helst uden strøm og dels var det ved at være vores normale "gå i seng tid".

Vi vågnede klokken 0:17 ved at vores clockradio gik i gang, hvilket den altid gør, når der har være strømafbrydelse og strømmen så kommer tilbage. Vi gik i gang med at slukke rigtigt for de ting, som havde været tændt, da strømmen gik, og så gik vi i seng igen for at sove videre.

🙂

Det kan vel godt siges, at have været en længerevarende strømafbrydelse, som vi havde i går aftes, når den varede i næsten 3:30 timer.

Det er nu dejligt, at strømmen er kommet tilbage. For dels så havde vi lige i går, da vi handlede ind på vej hjem fra Farmor fyldt fryseren og køleskabet næsten helt op og dels så kunne jeg ikke lige nu sidde ved min computer, hvis der ikke var noget strøm.

😉

Sankt Antonius dag


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Antonius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Antonius dag og i følge legenden blev han født i år 251. Hans forældre var anset samt velstillede kristne, der boede i Kome i Mellemegypten. Efter forældrene død samt inspireret af evangeliet om den rige yngling, gav Sankt Antonius alle sine ejedele væk, før han som cirka tyve årig begav sig ud i ørken i nærheden af sin hjemby, hvor han levede som eneboer.

Senere flyttede Sankt Antonius ind i en klippehule i den libyske ørken, hvor han i de sene nattetimer kæmpede imod djævlens mange voldsomme legemlige og sjælelige fristelser samt dæmoniske pinsler, hvilket han dog overvandt gennem årelange kampe samt især bøn.

Igennem sit liv som eneboer opnåede Sankt Antonius en stor berømmelse, der rakte langt udenfor Egypten, så derfor opsøgte folk fra nær og fjern ham for at få svar på spørgsmål, for at blive velsignet eller for ligefrem at blive helbredt.

Man anser Sankt Antonius for at være munkevæsenet fader, da en stor discipelskare med tiden samlede sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere i for eksempel Milano, Rom og Trier. Man ved dog ikke med sikkerhed, om det rent faktisk var Sankt Antonius, der omkring år 305 grundlagde de allerførste kloster i Egypten for de såkaldte antonitter-munke.

Sankt Antonius død i år 356 og han blev derfor angiveligt mere end 100 år gammel.

Sankt Antonius protateres som oftes samme med et svin, hvilket skyldes, at de så kaldte antonitter-munke havde ret til at lade deres svin løbe frit omkring og derfor anset Sankt Antonius for at være svinenes beskytter samt helgen.

I Danmark har Sankt Antonius lagt navn til en særlig fin form for svinekød, de så kaldte antonius-svin og i dag er der for øvrigt 32 år siden, den slags svinekød for allerførste gang blev solgt i en danske butik.

I det gamle bondesamfund ansås Sankt Antonius for øvrigt også for at kunne beskytte mod smertefulde sygdomme og derfor henvendte man sig via bøn til ham, hvis man selv eller en af en nærmeste var plaget at kroniske smerter eller sygdom.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Antonius dag.