Så har jeg endelig fået taget mig så meget sammen, at jeg har nået at vaske og stryge det nye sengetøj, som vi fik i julegave af familien i Fakse, så vi kunne tage det i brug …

… jeg er helt vild med sengetøj med nogle glade farver og motiver på.

🙂

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Hellige Tre Konger, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Hellige Tre Konger eller Trettende Dags Jul, som man sagde i gamle dage. Det vil sige den trettende dag efter første juledag. Helt frem til den danske helligdagreform i år 1770 var denne dag en officiel helligdag.

Bibelen nævner godt nok ikke noget om tre konger, men derimod om tre vise mænd fra Østerland, men ved den danske kirkereform i år 1350 gjorde man imidlertid de tre vise mænd til konger og gav dem navnene … Balthazar, Caspar og Melchior. Balthazar var etiopier og derfor sort, han skænkede ifølge legenden det lille Jesus barn velduftende myrra, Caspar skænkede det lille Jesus barn røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.

I gamle dage blev julen officielt afsluttet aften før Hellige Tre Kongers dag, ved at husbond tændte et tregrenet kongelys, som blev stillet på bordet, hvorefter man spiste et ekstra godt måltid mad, ligesom man gjorde det på både juleaften og nytårsaften. Disse tregrenede kongelys var børnenes helt store glæde, for der hvor grenene mødtes, kunne der være indstøbt en lille smule krudt, når vægerne så brændte ned til stammen, lød der et mægtigt knald, som samtidigt puste lyset ( og dermed julen ) ud. Det var den tids nytårs kineser.

Helt frem til cirka 1890 drog der på Hellige Tre Kongers dag et ( efter vores nutidigt opfattelse ) sælsomt optog igennem landsbyerne …

Forrest gik de tre hellige konger ( og Balthazar var sværtet helt sort i ansigtet og på hænderne ved hjælp af kul ). Alle kongerne var iklædt lange hvide bomulds skjorter over deres normale tøj, på hovedet bar de en spids hue, der var overstrøget med kulørte glasperler, kulørte bånd og guldpapir, og de medbragte en gennemsigtig papirstjerne, hvori der var sat et tændt tregrenet stearinlys, det såkaldte kongelys.

Efter kongerne fulgte et mindre følge bestående af en lille hest, hvorpå der sad en køn bondepige, der skulle forstille at være Jomfru Maria. Hun bar en lille sivvugge med en dukke, der skulle forstille Jesus barnet. Ved hendes side gik en bondedreng, der skulle forestille Josef. Derefter fulgte Herodes, bedsteforældrene ( Simeon og Anna ) samt alle kongernes svende.

En naragtigt påklædt figur bagerst i optoget skulle forestille Judas, han bar en pengekat ( læs: en pung ).

Alle børnene i hele landsbyen var lidt bange for dette optog, men ventede dog alligevel med stor spænding på dets ankomst. Angsten gjaldt nok især den sort sværtede Balthazar, for så mørklødede mennesker var man jo ikke vant til at se på den tid.

Optoget drog hele landsbyen rundt, og overalt, hvor det kom frem, skænkede husbonden brændevin for majestæterne, og husmoderen lagde en lille skærv i Judas pengekat. Når gaverne var vel modtaget, istemte alle som en i optoget en gammel vise, der lyder som følgende …

"God dag, god dag, både mand og kvind, husbod med al hans husgesind,
Gud give eder et lyksaligt nytår, fra al ulykke eder Gud bevår"

I gamle dage ude på landet når man gik i seng på Hellige Tre Kongers aften, passede de unge piger på ikke at falde i søvn. De kæmpede for at holde sig vågne, så de kunne stå op ved midnatstid, hvor de så gik tre gange rundt om huset eller gården ( denne samme vej som Solen ), imens de hver gang fremsagde et vers, der lyder som følgende …

"Jeg beder jer hellige konger tre, at I i nat vil lade mig se,
hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være, hvis navn jeg skal bære med ære."

Derefter gik de unge piger til ro i deres senge, men inden de lagde sig, placerede de et spejl under deres hovedpude. Dette spejl skulle sikre, at de fik den tilkommende at se i deres drømme.

Nu ville det jo samtidigt være rart at få lidt at vide om hans økonomiske stilling, og det kunne de da også godt få et godt varsel om. Så skulle pigen bare stille tre kopper på et lille bord ved siden af hendes seng, og hun skulle sørge for at fylde vand i den ene kop, mælk i den anden kop og øl ( eller vin ) i den tredje kop.

Om morgen på Hellige Tre Kongers dag skulle pigen så se efter, om der var drukket af en af kopperne. Var det sunket i koppen med vand, betød det at den tilkommende ville være fattig, var det sunket i koppen med mælk, betød det at den tilkommende ville være nogenlunde velstående, og var det sunket i koppen med øl ( eller vin ), betød det, at den tilkommende ville være rig ( eller i hvert fald godt velstående ). Enhver ung pige ønskede sig naturligvis, at den kommende ægtemand var velhavende.

Inden bonden gik i seng Hellige Tre Kongers aften, smuttede han lige ud for at se op på nattehimlen. Det skulle allerhelst være overskyet, for hvis det var stjerneklart, ville det nemlig ikke blive noget godt år for ærterne.

Hellige Tre Konger var som allerede nævnt julens sidste officielle helligdag, men nogle prøvede på at strække højtiden endnu længere, ved at synge følgende vers …

"Ved kørmisse knude, er julen ude, men ingen kan laste, den, der holder jul til faste."

Mange steder den dag i dag holder man fast ved julen lige til og med Hellige Tre Konger, og al julepynten ( inklusiv juletræet ) bliver derfor først pakket væk den 6. januar.