… at min Skat og jeg mødtes for første gang. Det skete, da personalechefen i det firma, som han er ansat i, viste mig rundt i forbindelse med en ansættelse-samtale, som jeg havde været til. Denne samtale fandt sted dagen før, jeg skulle påbegynde et otter ugers vikariat som receptionist hos dem.

De otte uger gik hurtigt også selv om de endte med at blive til fjorten måneder.

🙂

Hvis der var en eller anden, som den dag havde fortalt min Skat og mig, at det ville ende med, at vi ville blive kærster, flytte sammen og så videre, så tror jeg helt ærligt ikke, at nogen af os havde troet på det, men sådant er der jo så meget …

🙂

Skat … jeg elsker dig !!!

🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂

Det er godt nok ikke ret tit, vi har haft mulighed for at nyde solen i løbet af denne måned. Så når det endeligt lykkes, så skal kameraet frem …

🙂

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Valerius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Valerius dag og ifølge legende var han omkring år 300 biskop i Saragossa i det nordøstlige Spanien. Biskop Valerius stammede desværre så voldsomt, at hans menighed ikke gad at bruge tid på at høre på ham og derfor lod han sin diakon Vincent, der jo blev mindet den 22. januar, holde sine prædikener.

Den daværende romerske guvernør, der var kendt for sin grusomme forfølgelse af de kristne, gjorde sit yderste for at udrydde kristendommen samt især dens tilhængere og han befalede derfor at både biskop Valerius og hans diakon Vincent skulle arresteres.

Vincent blev udsat for de allermest grusommste former for totur, før han led martyrdød, men biskop Valerius blev derimod kun forvist til Anet vest for Paris, hvor han senere døde i fred. Nogle beretninger påstår dog, at han senere vendte tilbage til Saragossa, hvor han forsatte sit virke som biskop, og ifølge nogen kilder skulle han derfor senere have lidt martyrdøden.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Valerius dag.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Poulsmesse – Pouls omvendelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Poulsmesse eller Pouls omvendelsesdag og dagen er officielt mindedag for apostelen Paulus omvendelse til kristendommen.

I det gamle bondesamfund var Poulsmesse en overordentligt vigtigt vejrvarseldag, for bønderne plejede at sige: "Poulsmesse driver alle julemærkerne", hvilket vil sige, at vejret på Poulsmesse dag langt mere sikkert end juledagenes vejr vil kunne forudsige, hvordan vejret vil blive i løbet af året resterende elve måneder.

Derude over var der også knyttet et hav af andre former for varsler til Poulsmesse, for eksempel … så må det ikke blæse på Poulsmesse dag, for det betyder trusler om krig og ufred.

Hvis det er klart vejr med solskin på Poulsmesse dag, så varsler det et godt vækstår, men er det derimod gråvejr og overskyet på Poulsmesse dag, så varsler det et dårligt vækstår.

Det siges: at hvis lærken er ankommet og den er begyndt at synge før Poulsmesse, så vil den tie stille lige så mange dage efter kyndelmisse, hvilket altså med andre ord altså vil sige, at der desværre vil komme en periode med dårligt samt koldt vejr.

I gamle dage sagde man: "At Poul kasser den kolde sten i vandet, så bække og åer fryser til", for nu var man jo cirka halvvejs igennem vinteren.

I gamle dage sagde man også, at når Poul lægger bro altså is, så brækker Per, det vil sige Pers dag – Peters stol, tø samt at hvis Poul er god, så bliver Per det også, men hvis Poul er vred, så bliver Per Værre.

Ved 8:00 tiden så det ud som om …

… det måske kunne blive en rigtigt flot opgang, som solen ville præsentere os for i dag.

Ved 8:15 tiden var himlen …

…noget så flot, men allerede ved 8:30 tiden kunne man se …

… at det igen i dag desværre nok bare vil blive en både grå og tris dag vejrmæssigt.

Udenfor er månen …

… ved at stå op og solen …

… er ved at gå ned, hvilket min Skat …

… lige skulle have en god håndfuld billeder af.

🙂

Lige for tiden synes jeg, at min energi gå op og ned næsten ligesom en elevator … i går havde jeg det rimlig godt og i løbet af dagen nåede jeg cirka halvdelen af det, som jeg plejede at kunne nå på min ugentligt fridag indtil for cirka et halvt år tids siden, hvor de første symptomer på at jeg var ved at køre helt ned, meldte sig.

I dag har jeg så igen haft det dårligt. Jeg har været fuldstændig total flad. Godt nok så lykkedes det for mig, at tage mig så meget sammen, at jeg fik vasket og strøget to maskinfulde tøj, men ellers så har jeg ikke haft energi til andet i løbet af dagen end at sove i næste tre timer samt at sidde sammen med min hæklenål, så vi kunne komme lidt videre med det igangværende hækleprojekt.

Jeg er godt nok ved at være træt af, at jeg har det på denne måde.

🙁

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Vincents dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Vincents dag og ifølge legenden blev han født i Huesca nord for Saragossa i det nordøstlige Spanien, hvor han blev uddannelse hos biskop Valerius af Saragossa, der senere viede ham til diakon.

Legenden fortæller end videre, at Sankt Vincent på grund af sin kristne tror blev udsat for de allermest frygtelige former for totur. For først blev han fængslet og imens han var taget til fange, nægtede man ham mad for at svække ham. Så blev han befalet til at ofre sig til de romerske guder, hvilket han selvfølgelig nægtede, hvorefter han blev bundet til et træ og stukket med lanser, hans arme samt ben blev trukket af led, og kødet på hans krop blev revet op med jernkroge. Derefter blev han lagt på en glødende jernrist og det fortælles, at imens han lå der, fik han gnedet salt ind i sårene, men på trods af alt dette fik man ham ikke til at opgive sin kristne tro.

Så derfor blev han slæbt tilbage til fangehulet, hvor han blev lagt på et leje af potteskår, der rev alle hans sår endnu mere op, men så skete der et mirakel, for et himmelsk lys strømmede ind i hans fangehul og hans leje blev forvandlet til en seng af velduftende blomster, hvorefter en engel kom og trøstede ham.

Sankt Vincents fangevogter blev omvendt fra den romerske tro til den kristne tro, da han så Sankt Vincent badet i lys, imens han talte med Gud.

Byens kristne fik lov til at besøge Sankt Vincent og de sørgede for kærlig pleje af alle hans sår, men den frygtelige tortur og de forfærdelige sår, den havde medført, gjorde, at han efter kort tid døde.

Sankt Vincents lig blev kastet ud til de vilde dyr på markerne, men en ravn kom og jagede alle dyrene, der prøvede på at spise af hans lig, bort. Derefter prøvede man at kaste Sankt Vincents lig i havet med en kværnsten om halsen, men hans lig flød i land, inden hans bødler i deres båd nåede indtil stranden. Derfor fik de kristne lov for at begrave Sankt Vincent, hvilket ifølge legenden skete den 22. januar 304.

I gamle dage håbede bønderne på, at Sankt Vincents dag vil blive solfyldt, for så vil vinteren meget snart være slut.