I morgens blev vi enige om, at vi ville bruge dagen i dag til at få en på opleveren, selv om vejret var halvdårligt, da det blæste og for årstiden var koldt … mest af alt mindede dagens vejr mig om en dag i slutningen af september eller i starten af oktober … det er jo trods alt stadigvæk ferie.

🙂

Så vi kørte mod Næstved, hvor vi besøgte Gavnø Slot & Park, som ligger på Gavnø 2 i Næstved. Lige før vi nået til bestemmelsesstedet, skulle vi lige ud af bilen for at tage en lille håndfuld billeder …

… det ligner da også næsten et eventyrslot, som det ligger der på Gavnø lige ud til Susåen …

En bro af træ fra 1766 blev ødelagt af stormfloden i 1872 og den blev så erstattet af den nuværende hvælvede stenbro, der fører hen over Susåens udløb til den lille ø Gavnø. I dag er denne ø og dens slot en rigtigt fredfyldt idyl, men i middelalderen var det en befæstet borg, hvis beliggenhed var af stor betydning som beskytter af de syddanske kyster mod vendernes hærgen.

Allerede helt tilbage i 1200-tallet lå der på dette sted en sørøverborg, hvorfra der blev drevet et indbringende sørøveri, som var en vigtigt indtægtskilde for Gavnøs beboere helt op til 1400-tallet, men den blev i 1398 købt af Dronning Margrethe den 1.

🙂

Efter vi havde fået en god parkeringsplads til bilen på den store gratist parkeringsplads, som ligger lige ved siden af indgangen, samt købt vores billetter, startede vi dagens besøg med en tur igennem Slotsparken …

… den lange stier snor sig igennem den flot anlagte park …

… og pludselig så slog stien et sving …

… og Gavnø Slot ligger lige foran os.

Gavnø Slot er et helstøbt rokokoslot og et af Danmarks smukkeste slotte, der byder på mange smukke oplevelser. Slottet indeholder fine eksempler på stilarterne indenfor arkitektur, malerkunst og møbler fra både det 15., 16., 17. og 18. århundrede, her i blandt barok, gotik, renæssance og rokoko.

Den store samling af antikviteter kan ses i de smukke møblerede værelser og sale. Man kan også få et kig ind i Den Store Spisestue med det italienske stukloft, den store franske Bacchara lysekrone og gulvet af brede planker af pommersk fyr og de smukt møblerede gæsteværelser fra 1750'erne.

Desværre kan jeg ikke vise jer billeder af noget af dette, da man ikke må fotografere indendørs på slottet.

🙁

I kong Valdemar den 2. jordebog fra 1231 nævnes Gavnø, som tilhørende kronen. Kongen, der var en ivrig jæger, havde udstrakte jagtområder på det meste af Sjælland og "Huset" på Gavnø blev anvendt til overnatning. I 1292 pantsattes øen af kong Erik Menved og de næste godt 100 år var der skiftende ejere, lige indtil dronning Margrethe den 1. i 1402 mageskiftede øen med Ida Falk fra Skåne.

Dronning Margrethe den 1. lod borgen nedrive og opførte et dominikanerkloster for såkaldte: "jomfruer af stand". Gavnø fungerede som kloster for adelige jomfruer i Dominikanerordenen lige indtil Reformationen i 1536, hvor kong Frederik den 2. overtog Gavnø. Det nuværende Slotskapel …

… med det fem-sidede korafslutning er identisk med den gamle nonneklosterkirke, som dronning Margrethe den 1. lod bygge til dominikanernonner og selvom senere ændringer har sat deres præg på den, så er den stort set bevaret bortset fra et par restaureringer op igennem tiden samt en gennemgribende istandsættelse i 1913.

Altertavlen er dekoreret med ikke mindre end 64 forskellige våbenskjold og tæller motiver som blandt andre Nadveren, Opstandelsen og Korsfæstede Kristus. Alle disse våbenskjold stammer fra her Niels Trolle og fru Helle Rosenkrantzs nærmeste familiemedlemmer.

Døbefonten er fra cirka år 1650 og den er formet som et sekskantet bord, der bæres af seks hermer forstillende dyderne: Håb, Klogskab, Kærlighed, Styrke, Tro og den sjette uden attribut. Inde imellem dem står en lille figur, som forestiller Johannes, der døber Kristus.

Klosterkirken dannede den sydlige fløj af et tre-fløjet klosteranlæg på hvis murer det nuværende Gavnø rejser sig.

Lysekronen …

… er af venetiansk glas og den er skænket af lensbaron Otto Reedtz-Thott omkring år 1830.

Mange af klostertidens verdslige, det vil sige, af kongen udnævnte forstandere, er kendte blandt andet rigets magtfulde ridshovmester Morgens Gøye, som på trods af at han var ivrig lutheraner, styrede han med retfærdighed og mildhed nonneklosteret gennem reformationens trængsler. Hans datter Birgitte Gøye, som blev gift med Herluf Trolle, stiftede i øvrigt i 1565 Herluftholm Kostskole ved Næstved.

Prædikestolen bæres af en hovedløs trold med troldemaske på maven, som er hentet direkte fra her Niels Trolles våbenskjold og den er dekoreret med motiver som blandt andre tæller Aron, Johannes døberen, Kristus og Moses.

Sagnet fortæller at familien Trolle fik deres våbenmærke som følge af en dramatisk hændelse i 1300-tallet …

En ridder af slægten Trolle ville en julemorgen ride til messe i kirken. Han blev undervejs antastet af en ung smuk pige, som rakte ham et bæger med en trylledrik. Den unge pige lovede ham, at hvis han drak af trylledrikken i bægeret, ville han bevare sin ungdom og kraft. Ridderen greb uden betænkning bægeret og kastede det over venstre skulder uden at smage på indholdet. Herefter drog han sit sværd af skeden, huggede hovedet af pigen og red videre til kirken.

Da messen var forbi, begav han sig på hjemvejen. Han red samme vej, som da han red til kirke. Da han nåede til stedet, hvor han havde hugget hovedet af pigen, fandt han en skikkelse liggende ved vejen med afhugget hoved – ikke en ung pige, men en fæl trold med hale og klør på både hænder og fødder.

Den unge pige, der havde fristet ham, var ikke, hvad hun gav sig ud for at være, men der imod en trold, der havde forvandlet sig for at lokke den unge adelsmand.

Den unge ridder bestod imidlertid prøven denne julemorgen på vej til kirken. Han havde formået at gennemskue troldens list. Når Trolle-slægten bærer den hovedløse trold i deres våbenmærke, er det for at vise, at denne slægt formår at gennemskue falskheden, når de møder den.

Kirken er i dag Nordens mest farverige kirkerum og byder på helt fantastiske snitværker …

… således har admiral her Niels Trolle og fru Helle Rosenkrantz foranstaltet anskaffelsen af flere af kirkens snitværker. Fru Helle Rosenkrantz forsatte forskønnelsen af kirken efter hendes mands død i 1667. På bestilling fremstillede billedskærer Abel Schrøder den Yngre fra Næstved flere bruskbarokke snitværker, der er kendetegnende for Gavnøs Slotskapel.

Efter vi havde været resten af Gavnø Slot igennem, hvor vi ikke måtte fotografere, gik vi ud i parken igen, hvor vi gik hen til legehuset "Skjærsommer", der i 1846 blev bygget til den lille baronesse Julie Reedtz-Thott, hvis legetøj …

… blandt andet er udstillet i huset.

Fra legehuset "Skjærsommer" er der denne udsigt til Gavnø Slot …

… fra den ene side af legehuset og til Gavnø Slotspark …

… fra den anden side af huset.

Vi forsatte hen af en af de mange stier, hvor vi blev mødt af denne moskueand …

… som gerne ville både mades og klappes. Så det blev den i hvert fald af mig, min Skat ville meget heller fotografere den.

😉

Vi forsatte hen til Sansehaven …

… hvor man kan gå på opdagelse i denne nye og spændende afdeling af Slotsparken …

… der er anlagt som seks forskellige bede, hvor man har mulighed for at dufte, føle, lytte, se, smage samt udfordre sin fantasi og måske kan man også finde den 6. sans.

Fra Sansehaven går man igennem denne port …

… hvor det første, som møder en, er dette noget specielle træ …

… før man kommer forbi køkken- og urtehaven …

… på vej hen til de afrikanske bjerggeder og deres gedekid …

… der er mulighed for at komme ind til dem, så man kan klappe dem og jeg fik lokket min Skat med til at gå ind til dem …

… selv om han ikke var helt tryk ved situationen.

😉

Så forsatte vi hen til Sommerfuglelandet, som er et drivhus, hvor i der flyver sommerfugle …

… nej, min Skat stikker ikke hovedet i busken ligesom en struds, han prøvede blot på at få et godt billede af denne sommerfugl …

… før den fløj.

Der flyver cirka 600 eksotiske sommerfugle frit rundt inde i det tropiske klima. Det lykkes for os at få nogle gode billeder af nogle få af dem …

Hver uge i perioden fra den 1. april til den 30. september kommer der cirka 200 nye sommerfugle til, da deres levetid kun er cirka 1 uges tid. Der findes i alt 60 forskellige sommerfuglearter i Sommerfugleland.

Sommerfuglene importeres fra det fjerne Østen, Sydamerika og Afrika. Pupperne udklækkes efter 2 til 6 uger, det er lidt forskelligt fra art til art. Sommerfuglene er alle "produceret" i fangenskab.

De udklækkede sommerfugle spiser nektaren fra blomsterne i drivhuset, og nogle steder er der opsat fodresteder med ekstra nektar. Larverne, som holdes i lukkede bure indtil de udklækkes, spiser blade.

Men der er også andre spændene detaljer i Sommerfuglelandet …

Udenfor i "kulden" igen forsatte vi vores rundtur i Slotsparken …

… som nok er Danmarks smukkeste have med mere en 500.000 blomsterløg, en romantisk rosenhave med en unik rosen-labyrint …

… den før omtalte Sansehave samt diverse skulpturer og monumenter …

… samt sjældne arter af planter og træer. Slotsparken blomster på smukkeste vis helt hen til efteråret.

Min Skat …

… og jeg skulle også lige have et billede af den smukke udsigt over de åbne græs- og kornmarker.

🙂

Det var greve Otto Thott, som anlagde den smukke slotspark, som der er så mange, som har glæde af i vores dage. Oprindeligt var det en franskpræget barokhave med alléer og planteanlæg, med i dag har den ændret sig lidt i udformning, men omfanget og mange af træerne er stadigvæk de samme, således den lange lindeallé …

… i den sydlige ende af slotsparken. Lindealléen blev plantet i 1755 og den har i øvrigt en spændende historie … idet træerne stammer fra Kongens Nytorv i København.

Kong Frederik den 5. havde plantet dem dér, men da de blev for store til at stå på pladsen, forærede kongen dem til Greve Otto Thott. Træerne blev nu på hestevogn transporteret til Gavnø og plantet i slotsparken, hvor de står store og majestætiske i den sydsjællandske muld.

I slottets malerisamling findes et kobberstik fra 1702, der viser Christian Gyldenløves ligfærd. Ligfærden bevæger sig fra det Thottske Palæ i København hen over Kongens Nytorv. Her kan man se lindetræerne, før de kom til Gavnø.

🙂

Omkring år 1850 blev haven omlagt i engelsk landskabelig stil, således at græsfladerne blev mere sammenhængende og udsynet over slotsparken blev mere åbent samt frit og netop denne form for enkeltstående fornemme træer og de store græsplæner viste sig cirka 100 år efter at være helt ideel til anlæggelse af en blomsterløgspark.

Desværre havde det blæst meget i nat og her til morgen, så flere steder var der faldet store grene ned …

… og selv om parkens folk var i fuld gang med at rydde op, så var de langt fra færdige med den opgave.

Slotsparken rummer et meget stort antal træer samt beplantninger og de mange træer er påført både det danske og det latinske navn.

Denne stol …

… ser lidt hård ud, så selvom vi begge to var ved at være lidt ømme og trætte i fødderne af at gå, så havde ingen af os lyst til at prøve at sidde i den.

😉

Det første og det sidste, som møder en, når man besøger Gavnø Slotspark er dette springvand …

Vi forsatte over til denne store bygning …

… som rummer Brandværnshistorisk Museum …

… museet huser en samling af redningskøretøjer, herunder hestetrukne brandsprøjter, uniformer, fotomateriale samt maskinel fra både før og nu.

Heriblandt en række Falck-køretøjer …

Så gik vi tilbage til selve slottet for at se, om vi havde fået set det hele og om vi kunne få nogle gode billeder af det nu, hvor solen var kommet fri af skyerne. Vi tog nogle folder over andre spændende seværdigheder i området, som min Skat …

… og jeg lige kiggede igennem, men vi kunne ikke nå at besøge nogle af dem i dag, så vi gik tilbage til bilen for at køre hjem, men vi nåede kun at køre nogle få hundrede meter, så ”måtte” vi ud af bilen igen, da vi lige skulle have nogle billeder af Susåen og de omkringliggende landskaber …

… før vi kørte hjem til Roskilde igen.

🙂

Man kan læse mere om Gavnø Slot & Park på www.gavnoe.dk

Peter har også skrevet om vores tur til Gavnø Slot & Park og man kan se de billeder, som han har taget af det her.