Vi havde fint vej på hele køreturen ned til Møn og solen bagte fra en høj, klar blå himmel, da vi ankom til adressen, men lige som vi begyndte på frokosten, begyndte det at regne og det forsatte med at regne lige indtil, vi skulle til at køre hjemad.

At vejret var både vådt, trist og koldt fik nu ikke lov til at ødelægge dagen, for vi var i godt selvskab og vi hyggede os, men det tog lidt af den gode naturoplevelse, at vi skulle kæmpe med vand både oppefra ( det regnede kraftigt ) og under os ( stien var godt våd og flere steder var den meget glat på grund af vand og mudder ), da vi gik ned til stranden.

Men alle de omtalte strabadser var næsten glemt, da vi kunne tage et billede som dette …

… på turen op til huset igen, så vi dette lille springvand …

… vi var også igennem parken, som høre til Liselundslot …

… det er det gamle slot, som kan ses i baggrunden.

I parken mødte vi Klintekongen …

… og dette næsehorn …

… og vi kom forbi det nye slot …

… så selv om vejrte ikke var med os i dag, så har vi alligevel haft en god tur og vi har mere eller mindre aftalt med dem, som vi besøgte, at vi skal gøre det om en dag, hvor vejret er bedre.

🙂

Min Skat har også skrevet om vores tur til Møn og man kan se de billeder, som han tog på vores tur her.

I morgens blev vi enige om, at vi ville bruge dagen i dag til at få en på opleveren, selv om vejret var halvdårligt, da det blæste og for årstiden var koldt … mest af alt mindede dagens vejr mig om en dag i slutningen af september eller i starten af oktober … det er jo trods alt stadigvæk ferie.

🙂

Så vi kørte mod Næstved, hvor vi besøgte Gavnø Slot & Park, som ligger på Gavnø 2 i Næstved. Lige før vi nået til bestemmelsesstedet, skulle vi lige ud af bilen for at tage en lille håndfuld billeder …

… det ligner da også næsten et eventyrslot, som det ligger der på Gavnø lige ud til Susåen …

En bro af træ fra 1766 blev ødelagt af stormfloden i 1872 og den blev så erstattet af den nuværende hvælvede stenbro, der fører hen over Susåens udløb til den lille ø Gavnø. I dag er denne ø og dens slot en rigtigt fredfyldt idyl, men i middelalderen var det en befæstet borg, hvis beliggenhed var af stor betydning som beskytter af de syddanske kyster mod vendernes hærgen.

Allerede helt tilbage i 1200-tallet lå der på dette sted en sørøverborg, hvorfra der blev drevet et indbringende sørøveri, som var en vigtigt indtægtskilde for Gavnøs beboere helt op til 1400-tallet, men den blev i 1398 købt af Dronning Margrethe den 1.

🙂

Efter vi havde fået en god parkeringsplads til bilen på den store gratist parkeringsplads, som ligger lige ved siden af indgangen, samt købt vores billetter, startede vi dagens besøg med en tur igennem Slotsparken …

… den lange stier snor sig igennem den flot anlagte park …

… og pludselig så slog stien et sving …

… og Gavnø Slot ligger lige foran os.

Gavnø Slot er et helstøbt rokokoslot og et af Danmarks smukkeste slotte, der byder på mange smukke oplevelser. Slottet indeholder fine eksempler på stilarterne indenfor arkitektur, malerkunst og møbler fra både det 15., 16., 17. og 18. århundrede, her i blandt barok, gotik, renæssance og rokoko.

Den store samling af antikviteter kan ses i de smukke møblerede værelser og sale. Man kan også få et kig ind i Den Store Spisestue med det italienske stukloft, den store franske Bacchara lysekrone og gulvet af brede planker af pommersk fyr og de smukt møblerede gæsteværelser fra 1750'erne.

Desværre kan jeg ikke vise jer billeder af noget af dette, da man ikke må fotografere indendørs på slottet.

🙁

I kong Valdemar den 2. jordebog fra 1231 nævnes Gavnø, som tilhørende kronen. Kongen, der var en ivrig jæger, havde udstrakte jagtområder på det meste af Sjælland og "Huset" på Gavnø blev anvendt til overnatning. I 1292 pantsattes øen af kong Erik Menved og de næste godt 100 år var der skiftende ejere, lige indtil dronning Margrethe den 1. i 1402 mageskiftede øen med Ida Falk fra Skåne.

Dronning Margrethe den 1. lod borgen nedrive og opførte et dominikanerkloster for såkaldte: "jomfruer af stand". Gavnø fungerede som kloster for adelige jomfruer i Dominikanerordenen lige indtil Reformationen i 1536, hvor kong Frederik den 2. overtog Gavnø. Det nuværende Slotskapel …

… med det fem-sidede korafslutning er identisk med den gamle nonneklosterkirke, som dronning Margrethe den 1. lod bygge til dominikanernonner og selvom senere ændringer har sat deres præg på den, så er den stort set bevaret bortset fra et par restaureringer op igennem tiden samt en gennemgribende istandsættelse i 1913.

Altertavlen er dekoreret med ikke mindre end 64 forskellige våbenskjold og tæller motiver som blandt andre Nadveren, Opstandelsen og Korsfæstede Kristus. Alle disse våbenskjold stammer fra her Niels Trolle og fru Helle Rosenkrantzs nærmeste familiemedlemmer.

Døbefonten er fra cirka år 1650 og den er formet som et sekskantet bord, der bæres af seks hermer forstillende dyderne: Håb, Klogskab, Kærlighed, Styrke, Tro og den sjette uden attribut. Inde imellem dem står en lille figur, som forestiller Johannes, der døber Kristus.

Klosterkirken dannede den sydlige fløj af et tre-fløjet klosteranlæg på hvis murer det nuværende Gavnø rejser sig.

Lysekronen …

… er af venetiansk glas og den er skænket af lensbaron Otto Reedtz-Thott omkring år 1830.

Mange af klostertidens verdslige, det vil sige, af kongen udnævnte forstandere, er kendte blandt andet rigets magtfulde ridshovmester Morgens Gøye, som på trods af at han var ivrig lutheraner, styrede han med retfærdighed og mildhed nonneklosteret gennem reformationens trængsler. Hans datter Birgitte Gøye, som blev gift med Herluf Trolle, stiftede i øvrigt i 1565 Herluftholm Kostskole ved Næstved.

Prædikestolen bæres af en hovedløs trold med troldemaske på maven, som er hentet direkte fra her Niels Trolles våbenskjold og den er dekoreret med motiver som blandt andre tæller Aron, Johannes døberen, Kristus og Moses.

Sagnet fortæller at familien Trolle fik deres våbenmærke som følge af en dramatisk hændelse i 1300-tallet …

En ridder af slægten Trolle ville en julemorgen ride til messe i kirken. Han blev undervejs antastet af en ung smuk pige, som rakte ham et bæger med en trylledrik. Den unge pige lovede ham, at hvis han drak af trylledrikken i bægeret, ville han bevare sin ungdom og kraft. Ridderen greb uden betænkning bægeret og kastede det over venstre skulder uden at smage på indholdet. Herefter drog han sit sværd af skeden, huggede hovedet af pigen og red videre til kirken.

Da messen var forbi, begav han sig på hjemvejen. Han red samme vej, som da han red til kirke. Da han nåede til stedet, hvor han havde hugget hovedet af pigen, fandt han en skikkelse liggende ved vejen med afhugget hoved – ikke en ung pige, men en fæl trold med hale og klør på både hænder og fødder.

Den unge pige, der havde fristet ham, var ikke, hvad hun gav sig ud for at være, men der imod en trold, der havde forvandlet sig for at lokke den unge adelsmand.

Den unge ridder bestod imidlertid prøven denne julemorgen på vej til kirken. Han havde formået at gennemskue troldens list. Når Trolle-slægten bærer den hovedløse trold i deres våbenmærke, er det for at vise, at denne slægt formår at gennemskue falskheden, når de møder den.

Kirken er i dag Nordens mest farverige kirkerum og byder på helt fantastiske snitværker …

… således har admiral her Niels Trolle og fru Helle Rosenkrantz foranstaltet anskaffelsen af flere af kirkens snitværker. Fru Helle Rosenkrantz forsatte forskønnelsen af kirken efter hendes mands død i 1667. På bestilling fremstillede billedskærer Abel Schrøder den Yngre fra Næstved flere bruskbarokke snitværker, der er kendetegnende for Gavnøs Slotskapel.

Efter vi havde været resten af Gavnø Slot igennem, hvor vi ikke måtte fotografere, gik vi ud i parken igen, hvor vi gik hen til legehuset "Skjærsommer", der i 1846 blev bygget til den lille baronesse Julie Reedtz-Thott, hvis legetøj …

… blandt andet er udstillet i huset.

Fra legehuset "Skjærsommer" er der denne udsigt til Gavnø Slot …

… fra den ene side af legehuset og til Gavnø Slotspark …

… fra den anden side af huset.

Vi forsatte hen af en af de mange stier, hvor vi blev mødt af denne moskueand …

… som gerne ville både mades og klappes. Så det blev den i hvert fald af mig, min Skat ville meget heller fotografere den.

😉

Vi forsatte hen til Sansehaven …

… hvor man kan gå på opdagelse i denne nye og spændende afdeling af Slotsparken …

… der er anlagt som seks forskellige bede, hvor man har mulighed for at dufte, føle, lytte, se, smage samt udfordre sin fantasi og måske kan man også finde den 6. sans.

Fra Sansehaven går man igennem denne port …

… hvor det første, som møder en, er dette noget specielle træ …

… før man kommer forbi køkken- og urtehaven …

… på vej hen til de afrikanske bjerggeder og deres gedekid …

… der er mulighed for at komme ind til dem, så man kan klappe dem og jeg fik lokket min Skat med til at gå ind til dem …

… selv om han ikke var helt tryk ved situationen.

😉

Så forsatte vi hen til Sommerfuglelandet, som er et drivhus, hvor i der flyver sommerfugle …

… nej, min Skat stikker ikke hovedet i busken ligesom en struds, han prøvede blot på at få et godt billede af denne sommerfugl …

… før den fløj.

Der flyver cirka 600 eksotiske sommerfugle frit rundt inde i det tropiske klima. Det lykkes for os at få nogle gode billeder af nogle få af dem …

Hver uge i perioden fra den 1. april til den 30. september kommer der cirka 200 nye sommerfugle til, da deres levetid kun er cirka 1 uges tid. Der findes i alt 60 forskellige sommerfuglearter i Sommerfugleland.

Sommerfuglene importeres fra det fjerne Østen, Sydamerika og Afrika. Pupperne udklækkes efter 2 til 6 uger, det er lidt forskelligt fra art til art. Sommerfuglene er alle "produceret" i fangenskab.

De udklækkede sommerfugle spiser nektaren fra blomsterne i drivhuset, og nogle steder er der opsat fodresteder med ekstra nektar. Larverne, som holdes i lukkede bure indtil de udklækkes, spiser blade.

Men der er også andre spændene detaljer i Sommerfuglelandet …

Udenfor i "kulden" igen forsatte vi vores rundtur i Slotsparken …

… som nok er Danmarks smukkeste have med mere en 500.000 blomsterløg, en romantisk rosenhave med en unik rosen-labyrint …

… den før omtalte Sansehave samt diverse skulpturer og monumenter …

… samt sjældne arter af planter og træer. Slotsparken blomster på smukkeste vis helt hen til efteråret.

Min Skat …

… og jeg skulle også lige have et billede af den smukke udsigt over de åbne græs- og kornmarker.

🙂

Det var greve Otto Thott, som anlagde den smukke slotspark, som der er så mange, som har glæde af i vores dage. Oprindeligt var det en franskpræget barokhave med alléer og planteanlæg, med i dag har den ændret sig lidt i udformning, men omfanget og mange af træerne er stadigvæk de samme, således den lange lindeallé …

… i den sydlige ende af slotsparken. Lindealléen blev plantet i 1755 og den har i øvrigt en spændende historie … idet træerne stammer fra Kongens Nytorv i København.

Kong Frederik den 5. havde plantet dem dér, men da de blev for store til at stå på pladsen, forærede kongen dem til Greve Otto Thott. Træerne blev nu på hestevogn transporteret til Gavnø og plantet i slotsparken, hvor de står store og majestætiske i den sydsjællandske muld.

I slottets malerisamling findes et kobberstik fra 1702, der viser Christian Gyldenløves ligfærd. Ligfærden bevæger sig fra det Thottske Palæ i København hen over Kongens Nytorv. Her kan man se lindetræerne, før de kom til Gavnø.

🙂

Omkring år 1850 blev haven omlagt i engelsk landskabelig stil, således at græsfladerne blev mere sammenhængende og udsynet over slotsparken blev mere åbent samt frit og netop denne form for enkeltstående fornemme træer og de store græsplæner viste sig cirka 100 år efter at være helt ideel til anlæggelse af en blomsterløgspark.

Desværre havde det blæst meget i nat og her til morgen, så flere steder var der faldet store grene ned …

… og selv om parkens folk var i fuld gang med at rydde op, så var de langt fra færdige med den opgave.

Slotsparken rummer et meget stort antal træer samt beplantninger og de mange træer er påført både det danske og det latinske navn.

Denne stol …

… ser lidt hård ud, så selvom vi begge to var ved at være lidt ømme og trætte i fødderne af at gå, så havde ingen af os lyst til at prøve at sidde i den.

😉

Det første og det sidste, som møder en, når man besøger Gavnø Slotspark er dette springvand …

Vi forsatte over til denne store bygning …

… som rummer Brandværnshistorisk Museum …

… museet huser en samling af redningskøretøjer, herunder hestetrukne brandsprøjter, uniformer, fotomateriale samt maskinel fra både før og nu.

Heriblandt en række Falck-køretøjer …

Så gik vi tilbage til selve slottet for at se, om vi havde fået set det hele og om vi kunne få nogle gode billeder af det nu, hvor solen var kommet fri af skyerne. Vi tog nogle folder over andre spændende seværdigheder i området, som min Skat …

… og jeg lige kiggede igennem, men vi kunne ikke nå at besøge nogle af dem i dag, så vi gik tilbage til bilen for at køre hjem, men vi nåede kun at køre nogle få hundrede meter, så ”måtte” vi ud af bilen igen, da vi lige skulle have nogle billeder af Susåen og de omkringliggende landskaber …

… før vi kørte hjem til Roskilde igen.

🙂

Man kan læse mere om Gavnø Slot & Park på www.gavnoe.dk

Peter har også skrevet om vores tur til Gavnø Slot & Park og man kan se de billeder, som han har taget af det her.

I dag besluttede vi, at vi ville besøge Roskilde Kloster, hvor man kun kan komme ind, når der er rundvisning og da der ikke er det ret mange gange om året, så har det været lidt svært for os at komme til at deltage i en rundvisning, men som allerede skrevet i dag blev det så endeligt til noget.

🙂

Da vi ikke måtte fotografere indendørs, må I nøjes med nogle billeder, som Peter har taget udendørs en sommerdag, hvor solen skinnede fra en høj klar blå himmel.

Hovedindgangen til Roskilde Kloster ligger i Sankt Peders Stræde 8 I Roskilde …

… men vi kom til at tage den lille indgangsport, som ligger ved Klosterstien …

Roskilde Kloster ligger på en historisk grund, da man allerede fra 1200-tallet har kendskab til stedets historie, da der her lå et kloster for Dominikanerne eller "Sortebrødrene", som de ofte kaldes i Danmark. De var såkaldte prædikebrødre eller prædikemunke.

Sortbrødrene kom til Roskilde i 1231 og det samme år påbegyndte man byggeriet af et kloster, som stod færdigt i 1254.

Den første leder af Sortebrødreklostret var også leder for alle Sortebrødre i Danic, som på den tid omfattede Danmark, Norge og Sverige. På en gravsten, som blev fundet på klostertomten i 1670, stod der: "Her ligger begravet Broder Rane, den første Provincialprior over prædikebrødrene i Dacia, fordum Dekan i Roskilde".

Sortebrødrenes kirke blev flittigt besøgt af Roskildes borgere, da gudstjenesten blev forrettet på dansk og ikke på latin som i Roskilde Domkirke, men det var dog ikke tilladt enhver at komme ind i klosterkirken, da kvinder, røvere og andet skarnsfolk blev forment adgang til klostrets område.

Sortebrødrene virkede i Roskilde i cirka 300 år, men efter Reformationens indførelse i 1536, blev det bestemt, at klostret sammen med de øvrige klostre i Roskilde skulle nedlægges. I september 1537 modtog den sidste prior Hans Nielsen kongens kvittering for aflevering af klostret med tilhørende kirke.

Efter en skænderrigsdag i København i 1536, hvor kirken ikke var repræsenteret, blev alle landets biskopper sat i fængsel. Christian den 3. udsendte den 2. september 1537 en kirkeordonnans på latin, hvor i kongen befalede samtlige katolske klostre nedlagt og nøglen drejet om i alle landets kirker.

Kirkegodset blev inddraget og den lutheranske kirke samt skole og fattigvæsen blev underlagt kronen. I 1557 gav kongen magistraten i Roskilde ordre til på kongens bekostning at lade både klostret og dets kirke nedbryde. Tømmer og sten blev opbevaret på grunden, ind til det blev solgt og brugt blandt andet til udvidelse af hovedbygningen på Selsø Slot samt Aastrup Herregård.

I 1565 skænkede Frederik den 2. grunden, hvor på klostret en gang havde ligget, til lensmand Mogens Godske. Efter alt at dømme er en betydelig del af Sortebrødreklostrets munkesten og tømmer blevet anvendt til opførelsen af Sortebrødregaard – en mindre herregård – som Mogens Godske lod opføre på klostrets grund. Denne herregård står den dag i dag som Roskildes Klosters hovedbygning og den er faktiske byens ældste beboede hus. De mange forhakkede kanter på bygningen munkesten viser, at det ikke er første gang, de sidder i en mur.

Sortebrødregaard er opført i gotisk-renæssance stil med de for nordiske gotik karakteristiske trappegavle og blændinger. Bygningen er ikke blevet til på en gang. Midterfløjen med gavlkviste ud mod gården er ældst, sidefløjene er føjet til senere. Vinduerne er ikke de oprindelige, men de er sandsynligvis blevet ændret i forbindelse med, at herregården blev ombygget til et jomfrukloster.

Sortebrødregaard skiftede ejer flere gange, lige indtil den i 1698 blev opkøbt af "tvende danske Heltes Enker", som det hedder i et meget gammelt vers. Disse enker var fru Berte Skeel, som var enke efter generalløjtnant Niels Rosenkrantz og fru Margrethe Ulfeld, som var enke efter generaladmiral Niels Iuel.

Sortebrødregaard blev opkøbt for at oprette et protestantisk jomfrukloster for døtre af adelsmænd. Statutterne for Roskilde Adelige Jomfrukloster er dateret den 19. marts 1699 og de blev underskrevet af Christian den 5. den 18. april det samme år, denne dag regnes derfor for klostrets stiftelsesdag.

🙂

Klostrets øverste ledelse bestod af to patroner eller patronesser. Til at begynde med beklædte de to skifterinder disse hverv og det er stadigvæk deres efterkommere af slægterne Iuel og Skeel, som er medlemmer af klostrets direktion.

Klostret skulle huse en priorinde og 18 senere 20 jomfruer, betegnelsen jomfru blev dog senere ændret til konventualinde. Døtre af mænd af den danske sadel samt de tre højeste rangklasser i samfundet kunne blive optaget i klostret. For at bo på klostret skulle der betales 2.000 rigsdaler og for at blive optaget på ventelisten til klostret skulle der betales 300 rigsdaler. Der var dog en form for søskenderabat, for indskrev man to døtre kostede det 500 rigsdaler og indskrev man tre døtre kostede 600 rigsdaler. Jeg vil så lige her nævne, at på dette tidspunkt kostede en ko cirka 3 rigsdaler, så man lige får en fornemmelse af, hvor dyrt det var at få sine døtre indskrevet her.

Priorinden førte tilsyn med jomfruerne, som skulle føre et gudeligt liv og holdes til læsning, skrivning og andet sømmeligt arbejde. Jomfruerne måtte ikke på noget tidspunkt være ledige. Priorinden førte tilsyn med regnskab over husholdningen.

Ingen jomfru, som var berygtet, måtte indtages i klostret og jomfruerne skulle selv medbringe deres bohave. Alle jomfruerne skulle spise samme med priorinden. To jomfruer skulle dele et kammer med en seng og de skulle enes om at dele en kammerjomfru.

Der var også nøje regler for jomfruerne påklædning … til dagligt skulle de gå i sort, uldent tøj, men de havde dog lov til at slide deres søndagsklæder helt op, når de ikke længere kunne bruges til finere brug.

🙂

En klosterjomfru måtte godt indgå ægteskab med en person af hendes stand eller derover, men giftede hun sig under sin stand, mistede hun alle sine ejendele og sin eventuelle formue. Ved jomfruerne død tilfaldt alle deres løsøre og en tienden del af deres formue til klostret.

Jomfruerne måtte ikke uden priorindens tilladelse være borte fra klostret og de måtte ikke modtage breve eller bud uden hendes vidende. Hvis en jomfru var opsætsig eller på anden måde modvillig mod priorinden, blev hun straffet først to gang med en pengebøde og hvis dette ikke hjælp, blev hun tredje gang bortvis fra klostre.

Hvis en jomfru imod forhåbning skulle være løsagtigt, ville hun "blive straffe i højeste Måder og uden al Nåde indsættes hun i Spindehuset, der er forblive hendes Livstid og alle hendes Midler skal tilfalde Klostre".

En forvalter skulle tage sig af klostrets gods og økonomi, men da klostret ikke mere driver landbrug er klosterforvalteren i dag en pensioneret officer fra forsvaret.

Af økonomiske grunde blev Roskilde Adelige Jomfrukloster i 1974 sammenlagt med Odense Adelige Jomfrukloster, som blev stiftet af Karen Brahe i 1716. Efter en ændring af vedtægterne i 1974 fremstår herefter Roskilde Kloster stadig som en selvejende institution, der ikke modtager nogen som helst form for støtte fra det offentlige. Eksempelvis kan det nævnes, at klosterkirken, der er offentlig tilgængelig ved gudstjenester, ingen økonomisk støtte får fra kirkelige myndigheder.

I dag kan stort set alle enlige både kvinder og mænd efter ansøgning nu optages som beboer på klostret, men vi fik oplyst, at der kun er ni boliger og cirka 100 personer på ventelisten og at der ikke er nogen som helst form for hjælp at får, hvis man ikke kan klare det hele selv.

Man kan læse mere om Roskilde Kloster på www.roskildekloster.dk.

Peter har også skrevet om vores tur rundt på Roskilde Kloster og man kan se de billeder, som han har taget af det her.

Vi var lige nået hen til bilen, da det begyndte at dryppe og da vi havde sat os ind i bilen, begyndte det at regne kraftig samtidigt med at det lynede og tordnende.

Vejret var så slem, at da vi påbegyndte hjemturen, blev der sagt i radioen: "at det nu regner så kraftigt i Hillerød og omegn, at der er risiko for aqauplaning".

Men jo længere væk fra Hillerød, vi nåede, jo mindre vand var der faldet og jo nærmere vi nåede Roskilde, jo bedre blev vejret.

Da vi næsten var nået hjem, "måtte" vi parkere bilen i en grøftekant, så vi kunne komme til at fotografere disse sjove skyer …

🙂

Alt i alt har det været en dejlig tur, som vi har været på i dag.

Da vi havde været hele Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot igennem, forsatte vi vores besøg i Hillerød med at gå en tur ned til Frederiksborg Slotshave, som rummer mange forskellige oplevelsesmuligheder.

Slotshaven består af to vidt forskellige haveanlæg …

Der er den meget symmetriske Barokhave, som er anlagt på fire terrasser med en kaskade i midteraksen, omgivet af geometrisk formede bede og formklippede buske og træer. Her demonstrerer barokkens havekunst, hvordan idealet i 1700-tallet var menneskets kontrol over naturen. Barokhaven blev nøje genskabt i årerne fra 1993 til 1996.

Og så er der den romantiske Landskabshave med dens store græsflader, de fritvoksende skovpartier, snoede stier, søer og vandløb, som giver udtryk for 1800-tallets lidenskabelige dyrkelse af den frie natur.

Vi nåede kun at se en del af begge dele, da vejret lige pludseligt blev meget dårligt, men man har god mulighed for at bruge tid til at fordybe sig under et besøg i Frederiksborg Slotshave, da anlægget har åbent hver dag fra klokken 10:00 og til solnedgang – dog senest klokken 21:00 og så er der gratist adgang.

🙂

Når man forlader Frederiksborg Slot, går man langs med Slots Søen …

… hvor i man finder denne grønne ø …

Her står vi med ryggen til Slots Søen samt Frederiksborg Slot og ser på Kaskaden …

… som er i funktion hver dag i tidsrummet fra klokken 10:00 til klokken 21:00 fra og med den 1. maj til og med søndag i uge 42.

Vi forsatte hen til Barokhavens indgang …

Barokhaven blev anlagt af Frederik den 4. i 1720-erne. Den er anført af havearkitekten Johan Cornelius Krieger. Haven er opdelt i fire store terrasser, som hver især rummer typiske barokhave-elementer.

Der er parterret på den nederste terrasse, busketter på de to midterste terrasser og et stort bassin på den øverste terrasse.

Vi begyndte vores rundtur ved Monogrammerne …

Til monogrammerne i de fire store bede på den nederste terrasse er der brugt 65.000 buksbomplanter. I de smalle bede omkring Monogrammerne står der 166 pyramideformede taksplanter samt historiske blomster og løgplanter, hvor af nogle står i store krukker.
Den brede Kaskade udgør Barokhavens midterakse og dens brusende vand i sommer-halvåret er et imponerende element …

… som giver havens besøgende en stor oplevelse. Det synes i hvert fald vi.

🙂

Monogrammer tilhører Frederik den 4., Frederik den 5., Christian den 6. og Margrethe den 2. Det er de fire danske monarker, som anlægget har eksisteret under, lige fra Frederik den 4. anlæggelse af haven og til genskabelsen i dronning Margrethes tid …

Min Skat fik øje på en ekstra køn plante med flotte blomster …

… som han lige skulle have et godt nærbillede af …

🙂

På den næstøverste terrasse er der et stort samt flere små bassiner med springvand …

… det store bassin er en del af Kaskaden …

Under timeslag fra slottets klokkespil holder springvandene en lille pause.

Et kig fra den næst nederste terrasse ud over Monogrammerne …

Hvor stor Barokhaven er og hvor brede dens stier er, kan man rigtigt se her, hvor min Skat går på en af dem …

I Barok tiden arbejdede havearkitekterne bevidst med optisk bedrag, så haverne kom til at syne af meget mere. Flere steder i Barokhaven snæver stierne sig ind, så det fra bestemte vinkler, ser ud som om, de strækker sig længere væk. Man får en rigtigt god fornemmelse for dette ved Kaskadens øverste ende. Set herfra snæver græsskråningerne sig ind mod Runde Dam, som bassinet hedder, og skaber dermed en illusion af afstand …

… men også når man vender sig om og kigger mod Frederiksborg Slot, kan man se, at det på grund af havens optiske bedrag, virker som om, slottet ligger meget længere væk …

På dette tidspunkt af vores besøg i Barokhaven begyndte vi at kunne høre det buldre og brage i baggrunden og de tunge mørke skyer kom desværre tættere og tættere på os …

… så vi blev enige om, at vi nok heller måtte se at finde tilbage til udgangen af Slotshaven og finde hen til vores bil, men vi tog os dog tid til at fotografere også på tilbagevejen …

… her kan man rigtigt se, hvor stort et enkelt af de fire Monogrammer er …

Oppe fra toppen af stien til den øverste af terrasserne kan man se ud over Badstuedammen …

… hvor Badstueslottet ligger. Den fine badstue blev oprindelig opført i 1580 af Frederik den 2.. Bygningen rummede badeværelser, køkken og flere sovepladser. Her kunne kongen og hans mænd tage bad og nyde en god frokost efter dagens jagt.

I dag bruges Badstueslottet af Kongehuset til jagtfrokoster, og der er ved særlige lejligheder åbnet for offentligheden …

Så var vi atter nået til stien, som føre op til Frederiksborg Slot, som er et prægtigt renæssanceslot, som Christian den 4. byggede i begyndelsen af 1600-tallet, men flere af bygningerne på området går tilbage til hans fader Frederik den 2.s tid. Det nuværende slot er dog en genopførelse efter en brand i 1859. I dag rummer slottet Det Nationalhistoriske Muesum, som viser Danmarkshistorien og dens vigtige skikkelser gennem en betydelig samling af portrætter og historiske malerier …

Et kig på en del af landskabshaven, som har åbent hver dag hele året rundt …

I både barokkens og romantikkens haver arbejdes der helt bevist med sigtelinier. I Barokhaven er sigtelinierne tydeligt planlagt, mens de i det romantiske haveanlæg virker mere tilfældige. Det er de dog meget langt fra.

I den romantiske stil efterligner man den vilde natur med nøje planlagte sigteliner, så man på en tur rundt i haven kan blive overrasket af smukke udsyn til for eksempel Frederiksborg Slot …

Der er nu også hyggeligt her med alle de mange små stier med vand på begge sider, som man krydser ved hjælp af diverse små broer …

… hvorfra man rigtigt kan nyde de fint anlagte vandløb og søer …

Nu begyndte det for alvor at buldre og brage ikke kun i baggrunden med hen over vores hoveder, så vi blev enige om, at vi hellere måtte se at komme hen til bilen.

På vej hen til bilen nåede vi af se Christian den 4.s Sten, som rummer en særlig historie …

På stene er en inskription med årstallet 1628 og kongens monogram. Det fortælles, at Kirsten Munk ( kongens hustru ) var blevet godt træt af ham og en dag nægtede hun ham adgang til deres soveværelse. Christian den 4. lagde så denne sten lige præcist her, som et vemodigt minde om deres kontrovers.

Desværre var vejret alt for mørkt til, at billedet af stenen blev godt, men historien skulle I nu alligevel have, for den er der på en måde meget sød.

🙂

Man kan læse mere om Frederiksborg Slotshave på http://www.ses.dk/111000c.

Peter har også skrevet om vores tur rundt i Frederiksborg Slotshave og man kan se de billeder, som han tog under vores rundtur her.

Da vi havde set, hvad der var at se på Hillerøds Bymuseum, som egentligt hedder Folkemuseet Bymuseet, samt været en lille kort tur rundt i Jærgerbakken, som den del af Frederiksborg Slotshave hedder, kørte vi videre til Frederiksborg Slot, hvor vi fandt en parkeringsplads til bilen.

🙂

Frederiksborg Slot er i sig selv et fantastisk stykke Danmarks-historie, da det er Nordens største renæssanceanlæg og det er omgivet af både en barokhave og en landskabelig park. Slottet er et vedkommende vidnesbyrd om de væsentlige aspekter i de danske kongers historie og de historiske højdepunkter i nationens liv.

I dag danner Frederiksborg Slot rammen om Det Nationalhistoriske Museum, som blev grundlagt af brygger J. C. Jacobsen ( ejeren af Carlsbergbryggeriet ) den 5. april 1878. Museet er en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet.

Frederiksborg Slot er bygget på tre øer. Det trefløjede hovedslot ligger på den nordligste ø. Løngangen ( den overdækkede gallerigang ) til venstre for slottet, fører ud til Audienssalen. Den ydre slotsgård afgrænses af to ens bygninger – mod vest Slotsherrens Hus og mod øst Kancellihuset. Mod syd afsluttes anlægget med det store Porttårn, som også bliver kaldt Fangetårnet efter fangehullerne i kælderen. Bygningerne på den sydligste ø er ældre og de stammer fra midten af 1500-tallet.

🙂

Frederiksborg Slot var oprindelig en herregård, som blev kaldt Hillerødsholm. Den tilhørte adelsparret Herluf Trolle og Birgitte Gøye. I 1560 erhvervede Frederik den 2. herregården i bytte for Skovkloster ved Næstved og gav herregåden navnet Frederiksborg.

Herluf Trolle forsatte som lensmand og havde opsyn med en mindre ombygning, hvor blandt andet de to runde hjørnetårne på den sydligste ø blev opført. Disse to tårne bærer årstallet 1562 samt Frederiks den 2. valgsprog: "Mien Hoffnung zu Gott allein".

Christian den 4. blev født på Frederiksborg Slot fredag den 12. april i 1577 og han følte sig stærkt knyttet til stedet. I 1599 påbegyndte han et omfattende nybyggeri, hvor det gamle anlæg blev revet ned og et nyt pragtfuldt renæssanceslot blev opført.

På den mellemste gårdplads opførtes Slotsherrens Hus og Kancellihuset i årerne omkrig 1613. Imellem 1618 og 1621 blev det store Porttårn fuldendt og i 1620 blev bygningerne på den sydlige ø forbundet med det nye slotskompleks ved hjælp af en svungen s-bro.

Til den mellemste gårdsplads fik Christian den 4. udført en fontæne af den hollandske kunstner Adrian de Vries, der arbejdede for den tysk-romerske kejser i Prag. Neptun-springvandet var et af pragtstykkerne på Frederiksborg Slot, det er dateret år 1617 og blev opstillet i slotsgården senest 1621 …

… under svenskekrigene i årene1658-1660 blev fontænen brudt op og figurerne blev ført til Sverige som krigsbytte. De blev opstillet i parken ved Drottninghold Slot uden for Stockholm. I 1888 betalte brygger J. C. Jacobsen for en rekonstruktion af fontænen og han fik lavet afstøbninger efter de originale springvandsfigurer.

En bro fører fra ydre slotsgård over til hovedslottet, for enden af denne bro skal man igennem denne prægtig indgangsport …

… som sidder i midten af en lav terrassebygning, som lukker gården mod syd, før man kommer ind i den indre slotsgård …

Hovedslottet består af tre fløje – Kongefløjen blev anlagt først. På første sal indrettedes de kongelige gemakker. Til venstre herfor opførtes Kirkefløjen hvis gavl bærer årstallet 1606. Slottets højre fløj, som senere fik navnet Prinsessefløjen, er dateret 1608.

Oprindeligt lå køkkenet i stue-etagen, hvad Køkkenbrønden forsat vidner om …

… brønden er udsmykket som en løve med en muslingeskal på ryggen. Bronzegruppen i nichen forestiller Amor og Venus.

Slottets arkitektur er inspireret af frank og nederlandsk renæssance. Brugen af trappetårne er dog typisk for danske herregårde i slutningen af 1500-tallet. Man har også kaldt stilarten for "Christian den 4. stil", fordi kongens bygninger er karakteriske ved den overdådige ornamentik med sandstensbånd mellem røde mursten, vinduestrekanter med figurhoveder, svungne gavle og de mange spir på kobber tagene.

Oprindeligt har figurerne i det store marmorgalleri foran Kongefløjen …

… forestillet planet guder og det har formentligt symboliseret planeternes indflydelse på menneskelivet. Galleriets figurer er, sammen med Neptun-springvandet, eksempler på manierismen = overgangsstilen mellem renæssance og barok.

Efter vi havde stillet vores rygsæk i et af garderobeskabene, da vi ikke måtte have den med ind på slottet, og købt vores billetter, startede vi vores rund på Frederiksborg Slot i Rosen …

… som er slottets ridderstue. Rummet var oprindelig en spisesal for hoffets damer og kavalerer. På Christian den 4. tid kaldtes rummet for "Ridderstuen", men efter en ombygning år cirka 1740 ændredes dette navn til "Rosen". Navnet hentyder formodentlig til, at man her kunne tale fortroligt ( af latin: "sub rosa" = "i fortrolighed" ).

Rosen havde bevaret meget af sin oprindelige indretning fra Christian den 4. tid og adskilte sig fra de øvrige rum i stue-etagen ved sit rige udstyr. Desværre blev rummet stærkt beskadiget ved branden i 1859. Takket være Heinrich Hansen og F. C. Lunds tegninger og malerier, som var udført umiddelbart før branden, var det imidlertid muligt at genskabe rummet.

Af det oprindelige udstyr er levnet den sorte marmorsøjle i midten, kaminristen med de bevægelige ringe til kogekar og visse partier af stukloftet i vinduesnicherne.

Så gik vi videre til Slotskirken …

… som stod færdig i 1617 og er et af de få bevarede interiører med originaludsmykning fra Christian den 4. tid. Loftet dannes af seks store stjernehvælv, som bæres af 28 piller, hvoraf fire er svære hjørnepiller. Herved udnytter kirkerummet to væsentlige kompositioner fra renæssancearkitekturen, nemlig den antikke triumfbue og formen af Collosseum i Rom.

Ved gavlen over altertavlen står Compenius orglet …

… som blev bygget i 1610 af Esajas Compenius, der personligt stillede det op i kirken.. Det var en gave til Christian den 4. fra hans søster og svoger i Braunschweig. Instrumentet betjenes af et hånddrevet blæseværk og fungere stadigvæk. Skabet, som det står i, er skrået af Hermann van de Velde.

I den modsatte ende af kirkerummet finder man Kongens og dronningens bedekammer …

Løngangen …

… forbinder hovedslottet med Audienssalen. De svulmende stukornamenter og de tykke englebørn er typiske for barokstilen. Blandt de mange malerier findes fire landskaber af Jacob de Momper, og Pietro Liberi har malet ”Venus og gratierne”, mens ”Tiden og parcaerne” er udført af Fabricio Chiari.

Audienssalen …

… stod færdig i 1688 og den undgik branden i 1859. Dens udsmykning er inspireret af fransk og italiensk høj barok og den er en hyldest til Christian den 4.. Han er selv malet sammen med sine sønner i heroisk kostume med kroningskåbe og Elefantordenen.

Et lille nærbillede af et af loftmalerierne …

Den kongelige portrætsamling blev opbevaret på Frederiksborg Slot og det gav slottet præg af museum. Dette understregede stedets historiske aura og gav det karakter af nationalt monument.

I 1850-erne blev Frederiksborg atter kongelig residens. Natten mellem den 16. og 17. december 1859, mens Frederik den 7. og grevinde Danner boede på slottet, udbrød der en brand, som ødelagde størstedelen af slottets indre. En landsindsamling samt bidrag fra både kongen og staten sikrede slottets genopførelse.

Carlsbergbryggeriets ejer J. C. Jacobsen havde ydet anselige beløb til genopbygningen og i 1877 fremlagde han en plan for oprettelsen af et nationalhistorisk museum og han tilbød at finansiere museets oprettelse og senere også det drift.

Frederiksborg museet skulle være et dansk modstykke til Gripholm i Sverige og Versailles i Frankrig. Brygger J. C. Jacobsen lagde gennem statutterne retningslinierne for museet udformning. De historiske begivenheder skulle skildres i store malerier, og portrætter af fremtrædende personligheder skulle udstilles. Endvidere skulle rummene møbleres for at skabe en historisk atmosfære, hvilket er lykkes ret så godt …

… blandt de mange historiske genstande fandt vi også denne rustning …

Man kan bruge flere timer på at betragte de mange malerier og portrætter …

… og det er så smart, at der ud for hvert enkelt maleri er sat en lille plade, hvorpå der er skrevet lidt om billedet … hvem det forestiller, cirka årstal og så videre.

Der er også et lille rum i det ene af tårnene, hvor der er udstillet diverse medaljer og ordner …

… blandt andre den berømte Elefantorden. Vi havde ikke troet, at dette billede ville blive godt, for der var ikke ret meget lys i lokalet og vi måtte ikke bruge blis.

🙂

Man kan rigtigt mærke historiens vingesus, når man går igennem de møblere rum, som hvis man følger nummerorden leder en igennem danmarkshistorien fra cirka år 1500 og op til cirka i dag …

… og her fra en anden vinkel …

Riddersalen …

… hed på Christian den 4. tid "dansesalen" og den var udstyret med al den pragt kongen formåede.

Efter branden i 1859 var Riddersalen et af de rum, der søgtes rekonstrueret til det oprindelige udseende. Arbejdet begyndte i 1875. Marmorgulvet, det udskårne træ loft og kaminen af sort belgisk marmor blev først genskabt, derefter Trompeterstolen. I det nyudskårne loft …

… ser man ned midt i salen: en vandmølle, et værksted for nautiske instrumenter, et bogtrykkeri, et laboratorium for destillering, et urmagerværksted og et kanonstøberi. Det sidste, sydligste felt indeholder kongens og dronningens våbner og kongens valgsprog: "Regna Firmat Pietas" eller på dansk: "Fromhed styrker rigerne".

Dette rum …

… er karakteriske for den ældre enevældes pompøse pragtudfoldelse. Langt de fleste genstande i dette rum er knyttet til Gyldenløverne og deres efterkommere. Gobelinerne i stuen blev således oprindeligt skænket til Ulrik Frederik Gyldenløve af Ludvig den 16., da han i 1682 var gesandt i Paris. De er fremstillet efter forlæg af Carles Lebrun på den franske konges manufaktur les Gobelins i Paris og de er en del af en større serie med motiver fra Alexander den Stores bedrifter. Den store silkebetrukne paradeseng er udført i Paris til grev Christian Danneskiod Samsøes bryllup i 1724. Ved sengen står en kaminskærm af drevet sølv med Christian Gyldenløves spejlmonogram, det er udført i København i 1708.

Et kig ud mod den lave terrasse, som lukker slotsgården mod syd …

I stue-etagen er der lige for tiden en særudstilling, som hedder ”Portræt nu !”. Dette er dog ikke et portræt, men der i mod en noget anderledes kjole …

I kældrene …

… finder man vinkælder, vandkælder og møntkælder fra Christians den 4. tid. Det er også herned, at man finder "Børnenes Danmarkshistorie" i sommerhalvåret. Desværre nåede vi først ned i kælderen efter alle rummene var lås af, så vi fik kun set en enkelt af kældergangene.

🙁

Inden vi forlod den ydre slotsgård, skulle vi lige have endnu et billede af det flottet Neptun-springvand …

… et billede af det tårn, som man kommer igennem, når man grå via s-broen til Frederiksborg Slots ydre slotsgård …

… et billede af Staldgaden eller Strædet, som den også bliver kaldt …

… et billede af Byporten, med indgangen til Frederiksborg Slot …

Ingen vi forlod Frederiksborg Slot skulle min Skat lige have et sidste godt billede af Løngangen og Mønttårnet …

… samt et billede af broen, som føre hen til indgangen i den lave terrassebygning …

I midten ser man Løngangen, med Audienshuset til venstre og Mønttårnet til højre …

Man kan læse mere om Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot på www.frederiksborgmuseet.dk

Peter har også skrevet om vores tur rundt på Frederiksborg Slot og man kan se de billeder, som han tog under vores besøg her.