Efter vores tur i Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst samt den korte rundtur i Søndermarken, gik vi i Zoologisk Have …

Vi startede med en tur rundt om Fuglesøen, hvor der var stor pudse-aktivitet hos stort set alle fulge-arterne. Her er det en gråand …

… som er godt i gang med dagens bad.

Denne krøltoppede pilikan ville også være nypudset, før den skulle fotograferes …

Skarven, der blev totalt fredet i Danmark i 1972, betegnes i dag som en problem-fugleart, fordi den ødelægger fiskernes redskaber – især deres net – og æder fiskene, derfor diskuteres det nu, om der igen skal indføres jagt på skarvene. Dette behøver denne skarv ..

… som sad i forårs-solen og pudsede sig, nu ikke at bekymre sig særligt meget om, da den bor i Zoologisk Haves Fuglesø.

Denne canadagås …

… stod og nyd det fine forårs-vejr. Den holder til på Engen, der er forbåndet med Fuglesøen ved hjælp af denne lille kønne å …

Så gik turen over til løveflokken, hvor de legesyge killinger hyggede sig i deres store klarte / kradsetræ …

… det var ud ikke det alt sammen, som de foretog sig, der så lige yndefuldt ud …

😉

I afdelen med de nordiske dyr hilste vi på den nye isbjørn …

… som lige er ankommet til Zoologisk Have. Så nu er der to isbjørne i grotten. Så bliver det spændende at se, om den nye isbjørn kommer til at trives og om de to isbjørne kommer til at holde så meget af hinanden, at de kommer til at yngle.

Det er for øvrigt meningen, at isbjørnegrotten skal bygges om og udvides, så isbjørnene får bedre levebetingelser, det kunne de også godt trænde til.

🙂

De brune bjørne har allerede fået et ny og større anlæg, dog ikke hanen, som stadigvæk holder til i en lille grotte for sig selv. Det så ikke ud som om, at han kunne lide kål …

De tre nysgerige bjørneunger …

… som blev født sidste år, hygger sig stadigvæk sammen med deres mor i deres nye store anlæg.

Rensdyrflokken …

…var ude at gå en tur i deres anlæg. Når rensdyrene går, klikker deres fødder, denne lyd stammer fra en sene, der gnider hen over en knogle i foden. Med denne lyd holder rensdyrene sammen på flokken.

I naturen vandre rensdyrflokken cirka 1.200 kilometer i løbet af foråret, når de skal fra udkanten af skovområdet, hvor de har holdt til om vinteren og til ynglepladserne på tundraen, hvor de holder til om sommeren. Så det var kun en meget lille bitte vandretur, som den rensdyrflok, der bor i Zoo, var på.

🙂

Så gik vi ind i det gamle elefanthus, som blev bygget i 1914, for at hilse på de tre hybridgrise …

… de var blev en hel del større, end de var den først gang vi så dem og der var bestemt heller ikke det live i dem, som der har været. Måske lider grise også af teenager-sløvhed ?

😉

De tre grise, der blev født i august måned sidste år som hybrider mellem et hjortesvin-sorne og en tamsvins-so, trives tilsyneladende ganske glimrende. De er nu blevet så store, at moderen er ved at miste interessen for dem. Faktisk er det nu så grelt, at hun af og til går til angreb på dem for at få dem væk, så hun atter kan blive parret af hannen – altså hjortesvinet. Zoologisk Haves zoologer følger situationen nøje og registrerer udførligt adfærden hos dem alle tre for at kunne sammenligne med adfærden hos rene tamsvin og rene hjortesvin. Da det er første gang i verdenshistorien, at et hjortesvin har fået unger med et tamsvin, og det er derfor meget vigtigt at kunne dokumentere smågrisenes udvikling. De tre hybridgrise kan stadig ses i Elefanthuset, hvor de nu kun går sammen med deres far – altså hjortesvinet.

🙂

Så forsatte turen rundt i Zoologisk Have med et besøg i Primaternes Verden, hvor vi blandt mange andre abe-arter fik hilst på den gyldne løveabe …

… der er en af de største arter af silkeaber, som findes.

Den gyldne løveabe lever i regnskoven uden for Rio de Janeiro i Brasilien, hvor den er i stor fare for at blive udryddet, fordi regnskoven bliver fældet. Om dagen bruger den det meste af tiden på at søge føde, den foretrækker frugt, men den æder også gerne harpiks og nektar, hvis den kan komme til det.

Den gyldne løveabe lever i små familier med en han, en hun og deres unger. De ældre unger hjælper med til at passe deres mindre søskene.

Vi hoppede Natzoo over og gik i stedet for over til elefantflokken …

… der var i gang med et dejlig støvbad, dog deltog den ene at flokkens medlemer ikkd, da den kløede sig i bagdelen ved hjælp af de ophængte bildæk …

Jeg indrømmer gerne, at jeg nok er allermest glad for et besøg i Tropehuset, da jeg synes, at det er utroligt, at man kan genskabe et stykke så natur-tro regnskov i en byning i Danmark. Her fik vi helst på træmyreslugerparret og deres unge …

… som blev født den 20. august sidste år. Ungen er den første levedygtige tamanduaunge i Zoologisk Haves historie og den kommer ligesom sine forældre til at indgår i det europæiske alvsprogram for tamanduaer. I begyndelsen klamrede ungen sig til sin mors pels, uanset hvor hun var, men efterhånden løsnede den grebet og nu er den begyndt at klatre rundt på egen hånd.

🙂

Så nåede vi til Sommerfuglehallen, som også byder på mange farvestrålende og flotte eksotisk blomster og planter …

… for ikke at glemme den mange forskellige arter af sommerfugle …

… sikken nogle flotte farver, som mange af den har …

Sommerfuglen fløj, men så fik jeg et godt billed af blomsten i stedet for …

🙂

Udenfor igen hilste vi på latterfuglene …

… som jeg ikke fandt specielt morsomme. De lever normalt i skovene i Australien, så det kan vel også bare tænkes, at de have hjemve.

😉

Langt de fleste oddere tilbringer de lyse timer i en hule og de begiver sig først ud for at jage, når dagen går på hæld, men dette gør den lille vimse dværgodder ikke. Den er aktiv om dagen, hvor den går på jagt efter snegle, muslinger, krabber og andre krebsdyr, som er dens foretrukne bytte. Da jeg havde læst dette i min "Zoo Guide", troede jeg, at vi var kommet til nogle "forkerte" dyr, for disse to dværgodder …

… virkede ikke overvældende aktive i mine øjne, som de lå der på en stor sten og nyd den varme forårs-sol.

Der var nu ikke ret meget mere liv i tigernes anlæg, de to af tigerne lå og sov og den tredje …

… viste ikke rigtigt om den skulle gå i bad eller ej.

I Ibis-huset var der mest liv i de sortnakkede stylteløber …

… som aldrig søger op i træer, men der imod tilbringer det meste af tiden på jorden. Den bruger synet, når den fisker. Ser den en fisk, snapper den lynhurtigt byttet. De sortnakkede stylteløber have selvskab af dette lille andepar …

… som havde meget tralvt med at pudse sig.

Så gik vi forbi myreslugerne …

… før vi nåede til de mere end livlige præriehunde …

… og derfra over til kamelerne. Deres føl fra sidste år er nu næsten lige så stort som sine forældre …

… jeg synes, at dens pels ser noget "møl-ædt" ud …

Over i den del af Zoologisk Have, som ligger i Søndermarken, gik vi ind i girafhuset, hvor vi hilste på væverfuglene. Det var meget svært at fange dem med kameraet, men det lykkes for Peter at få et godt billede af en af dem …

🙂

Okapiens farve samt striberne på dens ben falder så godt sammen med omgiverlserne, at den næsten er usynlig, når den bevæger sig rundt i regnskoven, hvor den lever i naturen.

Okapien blev første gang beskrevet af zoologer i 1901, og den var tidligere kun blevet set et par gange og altid kun bagfra. Normalt er okapier meget sky, men det lykkedes dog for os at få et godt billed af denne …

… før vi hilste på girafferne. Denne giraf …

… har vist nok hørt et eller andet om, at de grønne planter på den anden side af hægnet smager bedre.

🙂

I løbet af vinteren han man fået lagt alle de afrikanske anlæg sammen til én stor savanne på cirka 1,5 hektar, hvor blisbukke, giraffer, gnuer, impala-antiloper, næsehorn, strudse og zebraer i fremtiden skal gå sammen. Man er dog ikke helt færdigt med denne del af ombygningen, hvor der i savannens sydøstlige hjørne opføres et nyt hus til flodheste, hvor publikum får mulighed for at opleve de fascinerende dyr under vand. Det var derfor heller ikke alle de nævnte dyrearter, som vi kunne få øje på i dag.

Vi fik dog hilst på zebramangusterne …

… som ikke havde tid til at hilse på os, da de sov middagslur i en varm solstråle.

Der var nu heller ikke mere liv og glade dage hos de tasmanske pungdjævle, hvor vi kun kunne få øje på den ene …

… som lå og sov.

Vi sluttede turen af hos næsehornene …

… der kæmper mod flodhesten om at komme ind på anden pladsen som det næststørste dyr på landjorden. Det største dyr på landjorden er elefanten.

Som fuldt udvokset vejet et næsehorn cirka 2 ton. Det ser både tungt og klodses ud, men det løbet med dog med en fart på 45 kilometer i timen.

🙂

Man kan se mere om Zoologisk Have på www.zoo.dk og man kan se flere billder fra dagens besøg her.

Da vi havde fornyet vores Varelotterisedler inde på Østerbro ikke særligt langt væk fra Svanemøllens Station, blev vi enige om, at vi ville nyde det fine forårsvejr og så tage en tur i Zoologisk Have i København.

Vi har jo købt årskort dertil og det skal bruges.

😉

Men først ville vi lige besøge "Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst", som ligger under Søndermarken bag det store springvand på Frederiksberg-plænen overfor Frederiksberg Slot.

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst blev etableret i august 2001 i de tidligere vandreservoirer under Søndermarken på Frederiksberg.

Museet er en meget unik udstillingsramme på cirka 4.200 kvartmeter med dels en permanent grundudstilling samt vekslende særudstillinger af glasmalerier og glaskunst fremstillet af både danske og indernationale kunstnere og dels en samling af sandstensskulpturer fra 1.700-tallet.

Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst er en helt unik attraktion idet, der ikke findes lignede andre steder i hele Europa.

Da man ikke må have kameraer med ned, så må I nøjes med et billede af den kommende udgang, som nok vil blive taget i brug, når museet senere i år er blevt udvidet med endnu et udstillingsrum på cirka 1.400 kvartmeter …

Oppe i dagslyset igen gik vi en lille rundtur i Søndermarken, hvor vi blandt andet så dette meget store og flotte springvand …

… samt nyd den kønne grønne oase lige midt i byen …

… som Søndermarken jo rent faktisk er …

🙂

Man kan se mere om Cisternerne – Museet for Moderne Glaskunst på www.cisternerne.dk og de billeder, som min Skat tog, kan ses her.

Da vejret igen i dag har været mere end flot, når man husker på, at vi stadigvæk kun lige er i startet af maj måned. Blev vi enige om, at vi i stedet for at bruge hele dagen på at gøre forårsrent i vores lejlighed, ville vi ud og have en på opleveren.

🙂

Det endte med, at vi tog bilen og kørte igennem flere af de mange små og hyggelige landsbyer, som ligger lige uden for Roskilde på vores vej mod Ramsødalen.

Og da vi begge to som altid havde taget vores kamera med, blev der taget nogle "få" billeder undervejs.

😉

Lige uden for Vor Frue stoppede vi bilen, da vi begge to ville have et billed af denne græsmark med alle dens mange blomsterende mæklebøtter …

… og der var mange rigtigt mange mælkebøtter lige så langt, som øjnene kunne række.

Lidt længere ude kom vi forbi denne flok langhåret køer …

Ved indkørelsen til Øster Syv ligger Barvehøj, der er en gravhøj, som man mener, har ligget her lige siden oldtiden. Denne gravhøj har dog aldrig været udgravet, så man ved rent faktisk ikke, hvor gamle den er.

Dog kan gravhøjens beliggenhed godt tyde på, at den er fra den ældre bronzealder ( altså tiden fra cirka år 1.800 til år 1.000 før vores tidsregning). De fleste danske gravhøje er for øvrigt opført i denne periode og bronzealderens gravhøje ligger som ofte på række eller i mindre grupper på markante steder i terrænet, lige som gravhøjene ved Kirke syv og Øster Syv gør det …

Da vi var nysgerrige, kravlede vi begge to op til toppen af gravhøjen for at finde ud af, hvad der står på dens sten.

Der oppe fra er der en helt fantastik udsigt …

… til Syv Kirke, hvor der foruden den allerede omtalte og velbevarede gravhøj er resterne af yderlige to eller tre desværre nu for længst overpløjede høje. Disse gravhøje kan ses som lave højninger i landskabet dels imellem de to store grave og dels i marken syd for kirkegården.

Peter fangede mig med kameraet, da jeg var på vej ned af gravhøjen igen …

Rester af de billeder, som Peter tog, kan ses her.

🙂

Imellem Lejre i vest og Køge Bugt i øst strækker der sig en tunneldal, som blev dannet af de meget voldsomme vandmasser under isens afsmeltning for cirka 15.000 år siden.

Især imellem Gadstrup og Øm er denne tunneldal særlig markant. Her findes der et dejligt og næsten uberørt stykke dansk natur med et sammenhængende strøg af enge, moser og søer, som kaldes Ramsødalen.

Cirka 300 hektar af dette område er fredet. Formålet med denne fredning er at bevare og forbedre de landskabelige værdier for eksempel ved naturpleje og dermed forberde området som levested for et varieret dyre- og planteliv. Fredningen skal desuden sikre offentlig adgang i det omfang, det er muligt at forene det med hensynet til naturen.

Ramsødalen er desuden et af EF fuglebeskyttelsesområder.

Fra Gadstrup til Ramsødalen og fra Ramsø Søgård til Ringstedvej ved Øm forløber en afmærket vandrerute, som er på cirka 6 kilometer. Der er to fulgetårne langs med denne rute, men dem nåede vi ikke at se, da vi valgte at gå en anden vej, nemmelig den fra Gøderup Huse til Kirke Syv, denne rute forløber både på private og på offentlige ejede arealer dog foretrinsvis på arealer, som tilhøre Københavns Energi, da de har en del vandboringer her.

Al færdsel foregår på barkflis eller græs, hvilket efter min mening, kun gør turen endnu kønnere.

🙂

Jeg vil lade billederne tale for selv …

Elle-enge …

Vejen fra Københavns Energis pumpestation til Kirke Syv og Øster Syv …

Elle-enge …

Akselmose …

Højt græs eller lille pige ? …

Elle-enge …

Vi er allerede nu blevet enige om, at vi skal til Ramsødalen igen, dels fordi vi gerne vil se resten af området og dels fordi vi gerne vil have lov til at opleve årets gang i dette skønne naturområde.

🙂

Man kan se flere billeder fra vores tur i Ramsødalen her.