Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 44. og januar måned samt dermed også indeværende års trettende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på syv kilometer.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka to grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret mandagstur på 3,5 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2025/01/13/3601.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg på trods af min venstre menisk lige har været i stand til at løbe 3.500 meter samme med min Skat.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg både i forgårs, i går og indtil videre i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Ann Rosmans krimi “Karin Adler – Bind 3 – Porto Franos vægter” …

2025/01/13/3501.jpg

jeg købte i fredags og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af formiddagen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Isdekoration


Hverdagen.

Der findes simpelthen ingen absolut ingen, der på nogen som helst måde kan overgå eller bare komme på højde med Moder Naturs kreative evner, tag nu bare som et enkelt eksempel de flotte isblomster …

2025/01/13/3301.jpg

… hun i løbet af natten har dekoreret indersiden af vores lukkede altans vinduer med, det kræver da en vis form for både fingerfærdighed, iderigdom samt kreativitet at danne noget så utroligt smukt og fuldstændigt unikt.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 9:40 …

2025/01/13/3101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelset åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.