Kategoriarkiv: Hverdagen

Det siges …


Hverdagen.

“At den største kunst med hensyn til at rydde op er, at man får lagt tingene, så man kan finde dem, næste gang man skal bruge dem, samt at man ikke får smidt noget ud, det så lidt senere viser sig, at man skal bruge” og lige præcist der er der nok et eller andet, der er gået helt galt for os.

For her til morgen har jeg gået rundt i hele vores lille lejlighed samt ude på altanen, imens jeg har meget ihærdigt ledt både højt samt lavt efter vores sytten dage lange forsommerferie og jeg kan altså simpelthen bare ikke finde den.

En atypisk mandag morgen


Hverdagen.

Da vores vækkeur eller retter vores clockradio gik i gang i morges, valgte min elskede Skat at blive i sin seng, for han har stadigvæk både ondt i halsen og er meget snottet samtidigt med han også stadigvæk hoster mere eller mindre konstant samt har feber.

Så derfor føler min Skat, at han godt kan tillade sig at tage en sygedag i dag, da han nok vil have bedst af at passe sit helbred i stedet for sit arbejde og han ikke kommer til at smitte sine kollegaer.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 168. samt både sommerens og juni måneds sekstende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Vi kan altså ikke finde den !


Hverdagen, Årets gang.

Selv om min elskede Skat og jeg i den sidste lille halve times tid har gået rundt i hele vores lille lejlighed samt ude på altanen, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores sytten sammenhængende dage lange forsommerferie, har vi desværre endnu ikke fundet den.

Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?

Og går sytten sammenhængende dages forsommerferie virkelig så ufatteligt enormt hurtigt ?

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, fem uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

To vidt forskellige syn på en søndag


Hverdagen, Årets gang.

Hvis indeværende uge var en helt normal arbejdsuge, så ville min Skat og jeg på nuværende tidspunkt af morgenen være rørende enige om, at det er dejligt, at det er søndag og at vi dermed har en dag tilbage af denne uges weekend.

Nu er indeværende uge til gengæld en ferieuge og derfor er min Skat og jeg her til morgen rørende enige om, at det der vist simpelthen bare ikke kan passe, at det allerede er blevet søndag og at de første seksten dage af vores sytten dage lange forsommerferie dermed allerede er brugt helt op samt at han allerede i morgen skal på arbejdet igen.

I dag er det så …


Hverdagen, Årets gang.

… lige præcist seksten hele års tid siden, jeg mere eller mindre meldte mig helt ud af samfundet. For det var om morgen ved cirka lidt i 6:00 tiden den 16. juni 2008, jeg via JobNets hjemmeside gjorde det lokale JobCenters medarbejdere opmærksomme på, at jeg ikke længere ønskede at være tilmeldt hos dem som aktiv jobsøgende samt at jeg dermed fuldstændigt totalt mistede retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, og det var ved cirka lidt over 8:00 tiden om morgen den 16. juni 2008, jeg ringede til den lokale afdeling af min arbejdsløshedskasse for at fortælle en af dens sagsbehandlere lige nøjagtigt det samme.

Så lige bort set fra jeg altså simpelthen ikke selv kan fatte, at jeg allerede har nået at være 100% fuldtidshjemmegående i seksten års tid, for så lang tid føler jeg rent ud skrevet ikke selv, der er nået at gå, selv om jeg jo udemærket godt er klar over, at det er der, så har jeg aldrig på noget som helst tidspunkt i løbet af disse seksten års tid haft bare en lille bitte smule snært af … at det her er måske et lidt halvt dumt valg fra min side af eller skrevet på en anden måde … jeg har ikke i så meget som bare i en lille bitte brøkdel af et splitsekundt fortrudt, at jeg blev 100% fuldtidshjemmegående.

Jeg ved udemærket godt, at jeg flere gange i løbet af de sidste seksten års tid her på min blog har været lidt inde på dels hvorfor jeg valgte at blive 100% fuldtidshjemmegående og dels hvordan jeg har det med at være 100% fuldtidshjemmegående, og selv om jeg nok løber en vis form for risiko for at gentage mig selv lidt, så vil jeg nok alligevel tillade mig at fundere lidt mere over begge dele i løbet af den nærmeste fremtid.

For på en eller anden måde har jeg et meget stort behov for at markere, at det i dag er lige præcist seksten års tid siden, jeg traf den næstestørste samt den næstbedste beslutning i mit liv, da den jo i den grad har været med til at ændre ret så kraftigt på mit liv samt at denne ændring vel og bemærket har været til det meget bedre.

For øvrigt så er den så absolut allerstørste samt den så absolut allerbedste beslutning, jeg nogen sinde har truffet i hele mit liv, at jeg valgt at flytte til Roskilde, så jeg kunne komme til at bo sammen med min elskede Skat i hans lejlighed eller retter i vores lejlighed. For jeg har aldrig nogen sinde på noget som helt tidspunkt følt andet, end at vi flyttede sammen i vores fælles lejlighed også fordi vi rent faktisk ændret ret så kraftigt på lejlighedens indretning i forhold til, hvordan den så ud, den gang min Skat boede alene i den, blandt meget andet fordi vi har udstyret lejligheden med et helt nyt køkken, der så efterhånden er ved at være 21 år gammelt.

Sankt Wilhelms dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Wilhelms dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Der er to forskellige helgener, der er forbundet med i dag, den ene er den cypriotiske helgen Sankt Tycho og den anden er den danske helgen Sankt Wilhelm, der stammer fra Æbelholt Kloster, der ligge i Hillerød i Nordsjælland.

I det gamle danske bondesamfund drog man på dette tidspunkt af året fra store dele af både Midt- og Nordsjælland til det store klostermarked i Æbelholt, der strakte sig over to uger fra Sankt Veits dag altså den 15. juni til Peter og Pouls dag altså den 29. juni, for at pleje både kommercielle samt åndelige interesser.

Pudsigt nok findes der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler for Sankt Wilhelms dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.