Nu er det fire år, 29 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… lige præcist sådant begynder min Skats ( læs: Peters ) jul samt et indlæg, jeg skrev på min blog for cirka femten års tid siden, og selv om jeg nu er blevet femten hele år ældre og jeg dermed også burde været blevet femten hele år klogere samt især femten hele år kedeligere, så tillade jeg mig stadigvæk på dette tidspunkt af året, at glæde mig til den kommende månedes tid samt det meste af det, den bringer med sig.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi lige om lidt kan jeg forhåbentlig komme til at stille årets snelandskaber frem, for slet ikke at tale om alt det andet julepynt, jeg også gerne vil have frem. Faktisk har jeg glædet mig til, at jeg kan komme i gang med at pynte op til jul samt vinter, lige siden jeg pakkede alt det af vores jule- og vinterpynt samt alt fra snelandskaberne væk, der nåede at komme frem sidste år. Jeg elsker at hygge samt pynte op og julen er nok den af årets højtider samt årstid, hvor jeg går allermest amok, hvis vi altså lige ser bort fra Halloween.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i søndags kunne tre personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres sidste-søndag-i-november-gave. Jeg glædede mig til at finde ud af, om de rent faktisk blev glade for det, jeg havde fremstillet eller købt til dem og jeg glædede mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i dag kan tre personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres sidste-lørdag-i-november-gave. Jeg glæder mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glæder mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i morgen kan fire personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres første adventskalendergave. Jeg glæder mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glæder mig især til at opleve samt dele deres glæde over gavens indhold.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i morgen kan to personer, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig meget nær, åbne deres første pakkekalendergave. Jeg glæder mig til at finde ud af, om de rent faktisk bliver glade for det, jeg har fremstillet eller købt til dem og jeg glædede mig især til at opleve samt dele deres glæde over gaverens indhold.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i morgen bliver min elskede Skat om morgen mødt af et spisebord, der er fyldt op med fødselsdagsgaver samt fødselsdagskort og jeg glæder mig især til at dele samt opleve hans glæde ved at pakke dem ud.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi måske kan min Skat og jeg allerede i næste weekend udvælge samt købe årets juletræ. Derefter får det lov til at stå og sunde sig ude på vores lukkede altan lige indtil vi tager det ind i stuen og vi efterfølgende i fællesskab pynter det. Noget vi godt kan være det meste af en dags tid om. For det skal jo gøres helt rigtigt og det er absolut ikke lige meget, hvordan samt hvor på træet juletræspynten hænger og det er især ikke lige meget, hvordan juletræspynten hænger i forhold til hinanden.

Vores juletræ får altid lov til mindst at stå til nytårsaften eller til den næstesidste fridag i vores juleferie. Det kommer lidt an på, hvilken af de to dage, der kommer sidst, og lige som vi bruger meget tid på at pyntet juletræet, bruger vi mindst lige så meget tid på at pyntet det af. For alle tingene skal jo helst pilles af juletræet, uden de kommer noget til, og de har alle som en en helt bestemt lille æske, de skal ligges ned i, før denne lille æske så bliver lagt ned i en lidt større papkasse, hvori det så hygger sig lige indtil det igen skal hænges på et nyt juletræ.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi måske får min Skat og jeg mulighed for at besøge Tivoli i løbet af december måned, så vi kan komme til at opleve, nyde samt fotografere den smukt julepyntet gamle have og måske kommer vi også i år til at købe et eller andet til vores juletræ.

Måske, hvis min Skat og jeg er rigtigt heldige, får vi også mulighed for at besøge Frilandsmuseet, Sagnlandet Lejre eller Zoologisk Have i København i løbet af en af de tre første hele weekender i december måned.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi ingen længe er min Skat og jeg forhåbentligt nået til det tidspunkt af juleaften, hvor vi kan sætte os tæt ind til hinanden i den ene af vores to sofaer, den anden af dem er jo lige som fyldt godt op af diverse plyssede ænder, imens vi bare nyder synet at det smukt pyntede juletræ. Vi vil kramme samt nusse hinanden, imens vi i fællesskab vil glæde os over juletræets lys, der spejler sig i dets pynt, og vi vil få øje på ting, der alle som en bringer os lutter gode minder. For eksempel de kulørte glasænder vi købte på vores allerførste julegave-shoppingtur op og ned ad Strøget, de små sjove polystrone rødkælke, vi købte den allerførste jul, vi holdt sammen, de to små træ sprællenisser, vi købte, da vi besøgte Kronborg i september måned 2006, og så videre og så videre og så videre.

For igen i år glæder jeg mig i denne tid … fordi i løbet af juleaften vil der tjekke små sms´er ind, der alle som en vil fortælle min Skat og mig, at de julegaver, vi i år har fremstillet eller købt til dem, der på en eller anden måde er kommet til at stå os nær, nu er pakket ud samt at de kom til bringe mindst lige så meget glæde hos modtagerne, som vi havde håbet på, de ville komme til at gøre.

For meget kort skrevet så glæder jeg mig altså virkelig i denne tid lige præcist fordi det meget snart er jul med alt den gode varme glæde, den forhåbentligt kommer til at bringe til os alle sammen.

For mig er julen altså den tid på året, hvor jeg fuldstændigt legalt kan få lov til at fortælle alle dem, der på en eller anden måde er kommet til at stå mig nær, at de rent faktisk gør det. Det er bestemt ikke fordi, jeg lige frem på nogen som helst måde forsømmer en hvilken som helst given lejlighed dertil i løbet af resten af året, men i modsætning til resten af året behøver jeg ved juletid ikke hver eneste gang at skulle forklarer samt især forsvarer, hvorfor jeg gør det.

For mig at julens så absolut eneste sande budskab … at vi alle som en skal huske samt sørger for at fortælle alle dem, der står os nærmest, at de gør det og at de er noget helt specielt for lige præcist os.

Personligt er så jeg nu bare af den opfattelse, at vi også bør samt især skal gøre det resten af året.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Andreas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Andreas dag og dagen er officiel mindedag for Andres, der var en af Jesus tolv apostle, han var for øvrigt storebror til apostlen Peter.

Andreas stammede fra byen Kapernaum ved Genesaret Søen, hvor han arbejde som fisker og efter Jesus korsfæstelse prædikede Andreas ved Sortehavet i det område, der i dag udgør Grækenland, Rusland samt Tyrkiet.

De kilder, der fortæller om Andreas liv samt levende, er lidt usikker, men en af de mest troværdige af dem fortæller, at Andreas omkring år 60 blev arresteret af statsholderen samt kristen-haderen Aegeas i Patras, fordi Andreas havde omvendt og døbt hans hustru, der hed Maximilla, samt pålagt hende ægteskabelig afholdenhed lige så længe hendes mand forblev hedning, hvorefter Andreas blev korsfæstet på et kors, der var formet som et X, og den slags kors har lige siden båret hans navn.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund skal man Sankt Andreas aften stille et glas, der er fyldt helt op med vand, på et bord, hvor det så skal stå natten over. Hvis glasset næste morgen er løbet over, vil den kommende vinter blive fugtig og mild, hvilket den efterfølgende sommer for øvrigt også vil blive, men hvis vandet derimod er blevet i glasset, vil den kommende vinter blive kold samt streng og den efterfølgende sommer vil blive tør.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis det er koldt vejr på Sankt Andreas dag, er det et sikkert tegn på, at den kommende vinter bliver mild samt at det kommende forår bliver køligt.

Sankt Andreas dag er for øvrigt Skotlands nationaldag, da Andreas er Skotlands skytshelgen og Sankt Andreas kors – det så kaldte andreaskors – pryder det skotske flag.

I dag er det den 30. november 2024 og dermed har vi så her til morgen i hvert fald ifølge kalenderen taget hul på den allersidste dag af det indeværende års efterår, da vinteren jo officielt stater i morgen den 1. december, der for øvrigt også er min elskede Skats fødselsdag samt dagen hvor startskuddet til årets allersidste samt allermest hyggeligste måned nemlig julemåneden for alvor lyder. Der- med er det også i morgen, at vi endelig langt om længe må tænde for årets kalenderlys samt åbne den allerførste låge i årets julekalender og den allerførste gave i årets pakkekalender.

I år har vi været rimelige heldige med efteråret, da det har været relativt lunt, hvilket helt klart er et plus, men til gengæld har det så trukket kraftigt ned, at det har blæst og især regnet ret så meget.

Desværre kan vi kun alt for godt mærke, at dagens længde efterhånden er aftaget med ikke mindre end ti timer, for det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt langt det meste af morgen for ellers kan vi ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive langt over 8:00, før vi kan få øje på Solens allerførste meget spæde stråler ude i horisonten.

På det tidspunkt af morgen eller retter dagen har min elskede Skat for længst taget hul på dagens mange opgaver på sit arbejde og jeg har for længst nået at spise min morgenmad samt drikke min morgenthe samtidigt med jeg sad foran min computer, hvor jeg fik læst lidt med på en lille håndfuld af diverse blogge, jeg dagligt følger med i, og jeg har som oftest nået at skrive lidt på min egen blog, lige som jeg også har nået at være i bad samt få tøj på og vaskemaskinen er for længst sat i gang med dagens allerførste maskinfuld lige som jeg selv er rigtigt godt i gang med dagens mange meget forskellige huslige opgaver.

Nu er det fire år, 29 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… allerede nået til år 2024s 334. dag samt 48. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 48. hele weekend.

Nu er det fire år samt 29 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Nu er det fire år, 28 uger samt seks dage siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Nu er det fire år, 28 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Så er vi sørme allerede nået til den femtesidste dag i november måned 2024 og jeg indrømmer langt hellere end gerne samt helt uden at skamme mig bare en lille bitte smule over det, at jeg simpelthen bare ikke kan forstå alle dem, der hårdnakket påstår, at november måned er noget så frygteligt lang at komme igennem. For det er den jo rent faktisk ikke, da både januar, marts, maj, juli, august, oktober samt december måned er længere i og med de jo har 31 dage, hvorimod november lige som april, juni samt september måned altså må nøjes med 30 dage og så er der den dejlige korte februar, der kun har 28 dage i normale år samt 29 dage i skudår.

Jeg indrømmer også langt hellere end gerne samt stadigvæk helt uden at skamme mig bare en lille bitte smule over det, at jeg altså simpelthen bare heller ikke kan forstå alle dem, der hårdnakket påstår, at november måned er sådant en frygtelige kold og mørk måned at komme igennem. For det er den jo rent faktisk ikke, da både december, januar samt februar måned er både koldere og mørkere. I kan jo prøve at tjekke DMIs statistikker, hvis I ikke tror mig.

Selvfølgelig ved jeg udemærket godt, at november måned vejrmæssigt som reglen ikke har ret meget andet at byde på end gråvejr, regn og storm, men november måned kan jo bare ikke gøre for, at den fik lov til at være den måned, hvor vejrguderne ikke kan finde på andet, og de meget få gang, vi så har kunnet nyde Solen samt dens smukke op- og nedgange, har så til gengæld indeholdt en endnu større nydelse på grund af deres sjældenhed.

Sådant er det jo som reglen, for er der nok af en ting, bliver den altid taget for givet og er der lidt af en ting, vil den oftes blive nydt 100% fuldt ud.

Igen i år havde jeg drømt om samt håbet på, at når jeg nu lige for tiden til al held stadigvæk er 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min elskede Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille for længst totalt opbrugt opsparing, der har forsørget mig i de sidste lige knap og nap seksten og et halvt års tid, at jeg så for en eneste gangs skyld ville kunne nå bare halvdelen af alle de mange meget forskellige hyggelige samt især kreative ting, jeg har lyst til at foretage mig i løbet af november måned, men desværre kom det så heller ikke til at lykkes for mig i år. For hvis jeg skal nå bare en lille bitte brøkdel af alt det, jeg har lyst til at nå, får jeg langt mere end ufatteligt travlt både i dag, i morgen, i overmorgen, på fredag og på lørdag, hvilket mit helbred så desværre bare ikke er godt nok til at kunne klare.

Min elskede Skat synes bestemt heller ikke, at november måned er spor for lang, for rent faktisk synes han, er den er alt for kort. Især fordi i år altså desværre heller ikke bliver året, der bliver undtagelsen, der kommer til at bekræfte reglen, at min Skat simpelthen bare altid er langt mere end overophængt på sit arbejde i årets fjerde samt allersidste kvartal.

Så endnu en gang tillader jeg mig, at glæde mig over, at det til al held stadigvæk er muligt for mig at være 100% fuldtidshjemmegående for egen regning takket været min Skats fulde forståelse samt især støtte. Da det er ham og kun ham, der er skyld i, at vores økonomi hænger bare nogenlunde fornuftigt sammen, selv om jeg ikke har nogen som helst form for indtægt. For det gør, at jeg kan bruge tiden på at nå langt de fleste af alle de der helt almindelige praktisk hverdags ting, der simpelthen bare skal gøres, og som ingen af os ville havde haft overskudet til at udføre under normale omstændigheder med os begge to på arbejdsmarkedet.

Jeg huske nemlig kun alt for tydeligt mine lidt over ti år samt især de elve juler indenfor butiksfaget, hvor årets sidste fem uger simpelthen ikke var andet end at møde klokken kvalmede om morgen ( læs: senest klokken 6:00 ) og så ellers være på arbejdet til klokken lort om aften ( læs: tidligst have fri klokken 20:30 ) ugens fem første dage. Lørdagene, søndagene, juleaften, de to juledage, nytårsaftens samt første nytårsdag var så til al held en lille bitte smule kortere, og selv om det hed sig, at jeg havde fem dags arbejdsuge, var både mine fritorsdage så vel som mine frisøndage inddraget uden nogen som helst form for kompensation hverken i form af andre fridage på et andet tidspunkt eller løn og der var for øvrigt heller ikke nogen som helst former for overtidsbetaling for de mange ekstra timer, da man jo skal udviste lidt interesse for sit job.

Det var nu ikke lige frem fordi, mine arbejdsforhold var bedre i de år, jeg arbejdede som bogholder nok snare tvært imod, for da var det alle årets 52 uger, der var slemme. Måske var jeg nok ikke på arbejdet i lige så mange timer hver dag, som jeg havde været det, da jeg arbejdet indenfor butiksfaget, men til genegæld have jeg arbejdsopgaver med hjem hver aften samt hver weekend. Så timemæssigt blev det nok nogenlunde det samme og der var stadigvæk ikke nogen som helst form for belønning i form af for eksempel lidt mere i lønposen, da man jo skal udviste lidt interesse for sit job.

Så konklusionen må altså være, at min elskede Skat og jeg simpelthen bare ikke er imellem dem samt at vi nok heller aldrig nogensinde kommer til at blive imellem dem, der mener, at november måned er alt for lang. For det er den altså ikke og efter vores mening kunne november måned faktisk godt have været en hel del længere, for så kunne vi måske også havde fået lidt tid til overs til os selv i løbet af årets elvte samt næstsidste måned.