Nu er det fire år, femten uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Nu er det 4 år, 15 uger samt 4 døgn siden, rustvognen kørte med Poul og jeg er stadigvæk så ufattelig ked af det samt et stort følelsesmæssigt kaos indeni.
… og så var årets 34. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.
Nu er det fire år, femten uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Lucius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Lucius dag og rent faktisk ved man ikke ret meget om ham udover at han var pave fra år 253 til år 254 samt at han led martyrdøden under en kristenforfølgelse. Uden for Danmarks grænser var samt er Sankt Lucius stort set ukendt, og den eneste grundt til, han er kendt i Danmark, er, fordi han er værnehelgen for Roskilde Domkirke, hvori man også finder hans relikvier i form af hans hjerneskal og ifølge legenden, der med meget stor sandsynlighed blev skrevet i Roskilde, foregik hjembringelsen af Sankt Lucius hjerneskal på følgende måde …
To af Tre-Enigheds-Kirkens altså den nuværende Roskilde Domkirkes kanniker blev en gang i løbet af 1100-tallet sendt til Rom for at hente et kraftfuldt relikvie efter en romersk martyr, der kunne kaste glans over både Tre-Enigheds-Kirken, byen samt dens opland.
Da de to udsendte kanniker trådte ind i Sankt Cæcilie Kirken i Den Hellige Stad, fandt de Sankt Lucius hjerneskal, der lyste og strålende som selveste Solen, hvilket de to kanniker antog for at være et helt sikkert tegn på, at dette var det rette relikvie og derfor erhvervede de straks det fantastike relikvie, hvorefter de begav sig hjemad.
Da skibet med blandt andet de to udsendte kanniker, der havde hente Sankt Lucius hjerneskal i Rom, var nået til Roskilde Fjor, blev fjordens vand pludseligt meget uroligt og et stor søuhyre eller trold ( det komme lidt an på hvem, der fortæller legenden ) steg op af vandet. Monstret forlangte, at en af skibens passager skulle ofre sig, så det kunne få noget at spise, for ellers ville det sænke hele skibet og alle ombord på det ville drukne.
Man besluttede derfor at kaste en af de to kanniker overbord, men da han ramte vandet sammen med Sankt Lucius hjerneskal, lagde uvejret sig og monsteret forsvandt ned i dybet og det har mig bekendt indtil videre aldrig nogensinde vist sig igen.
I Roskilde Domkirke findes der for øvrigt et kalkmaleriet, hvorpå man kan se, hvordan Sankt Lucius træder uhyret under fode.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Lucius dag, hverken den i dag eller den den 4. marts, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.
Nu er det fire år, femten uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… det er lige før, det snart er jul igen. For i dag er der så lige præcist fire måneder ( 122 dage ) til, det igen er juleaften.
Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt af året har jeg allerede nået at få hæklet samtlige af de bløde hjemmefremstillede julegaver, jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første tredjedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer med hensyn til indkøb af yderligere en tredjedel af de af årets julegaver, jeg skal give væk.
Med hensyn til de adventskalender og pakkekalender, jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt af året fået købt en hel del mere end det, de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun sorteres, pakkes ind og forsynes med det rigtigt datonummer.
Så er det, jeg tillader mig at undre mig ret så meget over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme fuldstændigt bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet eller også så "elsker" alle disse personer måske lige frem at stresse rundt i allersidste øjeblik ved juletid ?
Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget sådant helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år.
Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det desværre er de færreste, der er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, årets julegaver, kalendergaver samt adventsgaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sine kunder og sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede fra midten af oktober måned.
Så derfor tillader jeg mig at mene … at det måske i virkeligheden bare er et spørgsmål om, at folk generelt bruger en mere end dårlig og faktisk ret så slidt undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at planlægge og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille egoistiske næsetip ?
Her til morgen har jeg sendt en lille e-mail til de fleste af dem, min Skat og jeg er på julegave med, hvori jeg kommer med årets allerførst forespørgsel om en julegaveønskeseddel og hvis jeg kende dem alle samme ret, så ingen jeg når at gå i seng i aften, så har jeg forhåbentlig modtaget en komplet samt alt for lang ønskeseddel fra dem alle sammen.
For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bertels dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
Dagens helgen hed oprindeligt Bartholomæus, men det var alt for svært at sige her i Norden og derfor blev det lidt efter lidt ændret til Bertel eller Bertil.
Man ved ikke ret meget om Sankt Bertel ud over, at han var en af Jesus tolv dis- ciple samt at han muligvis var den af Jesus tolv disciple, der bragte kristendommen til Indien, hvor han fik en virkeligt grum død, for han blev flået levende af nogle hedenske bødler. Det er derfor, at hans helgensymbol er en kniv samt muligvis derfor han er skytshelgen for garverne.
Selvfølgelig findes der forskellige former for varsler i forbindelse med Sankt Bertels dag, for eksempel siges det, at det ofte blæser på Sankt Bertels dag lige som efterårets første storm plejer at rase omkring Sankt Bertels dag. Derfor plejer man også at sige: “At det korn, der ikke er høstet til Sankt Bertels dag, kan man lige så godt lade stå, for stormen ryster alligevel kernerne af” samt “At Sankt Bertels dag bryder strå“.
I det gamle danske bondesamfund mente man for øvrigt, at det var allerbedst, hvis stormen startede tidligt på dagen, for så ville den ikke blive så voldsom, lige som det var en helt almindelig opfattelse, at storkene ville flyve sydpå ved Sankt Bertels dag.
I det gamle danske bondesamfund sørgerede husmoderen for, at den portion smør, hun kærnede på Sankt Bertels dag, blev gemt i en særlig krukke, da denne portion smør blev anset for at være lægende og derfor blev den brugt til salve i løbet af det kommende efterår samt den efterfølgende vinter, og lige som man ikke måtte bruge lys indendørs efter Vor Frue dag – Marias Bebudelse dag, så måtte man heller ikke begynde at bruge lys indendørs før efter Sankt Bertels dag.
Nu er det fire år, femten uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… at når det er fredag den 23. august 2024 i dag, så betyder det, at der så er lige præcist 100 dage til, det er den første søndag i advent samt til vi må åbne den allerførste gave i årets adventskalender ?