Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sjette onsdag samt dermed også den 27. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 21 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, skrive diverse små manglende blogindlæg, putte batterier, dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Føtex i Roskilde Stationscenter, Håndarbejdscentret i Passagen, hvor jeg foretog årets trettende ups, Søstrene Grenes, hvor jeg foretog årets fjortende ups,Meny og Normal, hvor jeg købte et par sjove badeænder, i Skomagergade og Kvickly i Algade, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Føtex, hvor jeg blandt andet købte en badeand med indbygget termometer, handel ind hos Rema 1000 i Ro´s Have og Lidl på Københavnsvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Midt på eftermiddagen var det hormonaltbetinget migræneanfald, jeg havde hygget mig med hele dagen, blevet så slemt, at jeg valgte at gå i seng samt sov i næsten tre timers tid.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.