Årets 25. lørdag samt dermed også den syvende fridag efter vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.
Dertil kommer, at vi har nået at løbe første mine 1.700 meter, hvorefter min Skat løb 13,3 kilometer, hente en pakke hos Q8 på Motelvej, se kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til ugens Formel 1 løb samt høre den sidste halvdel af “Fonk ! Det er lørdag“.
Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med to af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 8 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå rundt om Roskilde Bibliotek for at hente fire blade, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka fem minutters tid og med Wivi i cirka 25 minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.