Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 11,4 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 11,5 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i slutningen af maj måned.
Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der lige nu giver støvregn, ligger over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en halvlun, trist samt våd forårsdag.