For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bertels dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens helgen hed oprindeligt Bartholomæus, men det var alt for svært at sige her i Norden og derfor blev det lidt efter lidt ændret til Bertel eller Bertil.

Man ved ikke ret meget om Sankt Bertel ud over, at han var en af Jesus tolv disciple samt at han muligvis var den af Jesus tolv disciple, der bragte kristendommen til Indien, hvor han fik en virkeligt grum død, for han blev flået levende af nogle hedenske bødler. Det er derfor, at hans helgensymbol er en kniv samt muligvis derfor han er skytshelgen for garverne.

Selvfølgelig findes der forskellige former for varsler i forbindelse med Sankt Bertels dag, for eksempel siges det, at det ofte blæser på Sankt Bertels dag lige som efterårets første storm plejer at rase omkring Sankt Bertels dag. Derfor plejer man også at sige: “At det korn, der ikke er høstet til Sankt Bertels dag, kan man lige så godt lade stå, for stormen ryster alligevel kernerne af” samt “At Sankt Bertels dag bryder strå“.

I det gamle danske bondesamfund mente man for øvrigt, at det var allerbedst, hvis stormen startede tidligt på dagen, for så ville den ikke blive så voldsom, lige som det var en helt almindelig opfattelse, at storkene ville flyve sydpå ved Sankt Bertels dag.

I det gamle danske bondesamfund sørgerede husmoderen for, at den portion smør, hun kærnede på Sankt Bertels dag, blev gemt i en særlig krukke, da denne portion smør blev anset for at være lægende og derfor blev den brugt til salve i løbet det kommende efterår samt den efterfølgende vinter, og lige som man ikke måtte bruge lys indendørs efter Vor Frue dag – Marias Bebudelse dag, så måtte man heller ikke begynde at bruge lys indendørs før efter Sankt Bertels dag.