For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag – Marias Himmelfart, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 15. august støder vi så for fjerde gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue dag, men så er der også kun tre tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var Jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gange i løbet af året. Denne gang er det så hendes dødsdag, man fejre og i den forbindelse er der følgende bibelske legende …

Alle apostlene var samlet ved Jomfru Marias dødsleje samt at Jesus sammen med mange engle kom ned til hende i lige præcist det sekund, hun døde, så de kunne tage hendes sjæl med op til himlen, hvor ærkeenglen Mikael tre dage senere tog hendes sjæl med til Paradiset, hvor hun blev kronet som Himlens dronning.

Lige som med årets øvrige seks Vor Frue dage er der også knyttet flere varslet til dagens Vor Frue dag, for eksempel så siges det helt generelt, at sådant som vejret er på den ene Vor Frue dag, vil det også blive på den næste Vor Frue dag.

Hvis det regner på Vor Frue dag – Marias Himmelfart, så vil det regne de næste ni døgn og dermed så ved man, at man lige så godt kan holde en pause med årets høstarbejdet. Hvis høsten derimod er vel overstået på Vor Frue dag – Marias Himmelfart, så er dagen særlig velegnet til såning af vintersæden.

I det gamle danske bondesamfund mente man, at æg, der blev lagt på Vor Frue dag – Marias Himmelfart eller i Mariameesen, det vil sige fra og med i dag samt til og med den næste Vor Frue dag – Marias Fødselsdag, der falder den 8. september, er langt bedre end æg, der er langt på alle andre tidspunkter af året, samt at de kunne gemmes meget længere end alle andre æg, da de rent faktisk kan gemmes helt frem til påske.

I det gamle danske bondesamfund var det også en meget udbredt opfattelse, at hønsekyllinger, der blev udruget i Mariamesse, ville udvikle sig til særlige givende læggehøns.