Sidste på eftermiddagen blev min Skat og jeg enige om at gå en lille tur rundt om Roskilde Tekniske Skole – Vilvordes blomstrende rapsmark …

Raps kommer lige som mange andre af de kulturplanter, de danske bønder i dag dyrker, fra området omkring Middelhavet, hvor den har været dyrket i mindst de sidste 2.000 år og nok også meget længere end det.

Raps, der er en urteagtig plante, findes i to varianter i form af vinterraps, der er en toåring plante, samt vårraps, der er en enåring plante, og navene har de fået efter det tidspunkt af året, hvor de bliver sået.

Vårrapsen er mere hårdfør samt kræver mindre gødning og vinterrapsen har et højere olieholdighed. Begge varianter blomstrer nogenlunde samtidigt i slutningen af april måned samt i starten af maj måned og de er også høstklare nogenlunde samtidigt nemlig i slutningen af august måned.

Begge varianter af rasp trives især på lyse åbne steder med en næringsrig, tør samt veldrænet jord, og derfor bliver spildfrø fra dyrkningen af rasp let til ukrudt i senere kulturer på de samme marker.

Raspplanten danner først en grundstillet roset af blade, hvorfra den blomsterbærende stængel senere rejser sig, plantens blade sidder spredt og de er æglancetformede med fjerlappet rand. Begge sider af dens blade er grågrønne, men undersiden er dog lidt lysere end oversiden.

Som allerede nævnt så foregår raspens blomstring fra slutningen af april måned til slutningen af maj måned, hvilket kommer an på, om vi har haft et koldt eller et lun forår, for jo tidligere foråret lune vejr starter, jo tidligere blomster rapsen samt jo senere forårets lune vejr starter, jo senere blomster rapsen, og dens blomster er samlet i endestillede, løse toppe.

Rapsen blomster er firetallige samt regelmæsige med gule kronblade og dens frugter er lange, smalle skulper, der indeholder fra cirka tolv til cirka tyve frø.

Rapsen rodsystemet består af en tyk pælerod samt mange tynde fine siderødder og planten bestøves primært af bier.

I de bjergrige egne af det vestlige Slovenien i en del af De Juliske Alper, der igen er en del af De Sydlige Kalkalper, vokser rasp i haver og på små markstykker højt oppe i bjergene side om side med blandt andre agersennep, almindelige brandbæger, almindelige fuglegræs, hejrenæb, hyrdetaske, ferskenpileurt, fodervikke, markforglemmigej, ru svinemælk, rød arve, rød tvetand, skærmvortemælk, sort natskygge, storbægret storkenæb samt forskellige former for vellugtende kamille.

Den olie, der presses ud af rapsplantens små sorte frø, anvendes blandt andet til madolie, som motorbrændstof samt som brændsel og da restproduktet efter presningen, der kaldes for “rapskage”, har et meget højt indhold af protein samt en specifik aminosyresammensætning, er den meget velegnet som foder til husdyr.

De tidlige sorter af raps gav en olie med et højt indhold af blandt glycerider, der er en ernæringsmæssigt uønsket fedtsyre, og deres frø have et højt indhold af glucosinolater, så derfor var de ikke nogen særlige populær afgrøde, da olien ikke kunne bruges som spiseolie og rapskagen ikke kunne bruges som foder til husdyrene.

De nyere fremavlet former for rasp giver en olie med et lille indhold af erucasyre og glycerider samt et lavt indhold af glucosinolater i frøene, så i takt med at plantens olie samt frø blev mere anvendelige, blev rapsen også en meget populær afgrøde blandt andet hjulpet godt på vej af et EU-tilskud til olie- og proteinafgrøder.

… og endnu en gang frydede vi os over, at vi bo så dejligt, at det tog os cirka ti minutter at gå fra storbyen Roskilde til landidyllen ved Vilvorde.