Vi syntes ikke, at vi havde fået nok på opleveren, da vi var færdige med at gå rundt på Øresundsakvariet, så vi blev enige om, at vi også ville en tur på Kronborg.

Men føste så besøgte vi Helsingørs Turistbureau, der ligger Havnepladsen 3 i Helsingør, hvor vi fik fat på en god stak brochurer over, hvad der ellers er af tilbud til opleveren i Helsingør og omegn ( læs: det meste af Sjælland, Skåne samt Fyn ).

😉

Det er ikke Helsingørs Turistbureau, der er på dette billed …

… men der imod en meget flot og velbevaret gammel bygning, som ligger i nærheden. Den skulle vi lige have et billed af.

😉

Så kørte vi til Kronborg, som er en af Danmarks guldrandede seværdigheder, der i år 2000 kom med på UNESCOs verdens-kulturarv-liste. Slottet har spillet en central rolle i Nordeuropas historie og det har en stor national betydning. "At have Kronborg om styrbord" betyder for en dansker, at han eller hun vender hjem til sit fædreland.

Vi pakerede bilen på den store pakeringsplads ved 11:00 tiden.

Indgangen til Kronborg, der på en gang er et elegant renæssanceslot og en monumental fæstning, sker igennem Kronværksporten, som blev opført i 1690. Den er i sig selv en køn oplevelse, se selv …

Inden vi gik ind på selv Kronborg, skulle vi lige en tur op på voldgraven, som ligge omkrig slottet, for at nyde udsigten og den er der også både flot og køn …

I den indre voldgrav blev vi mødt af disse fire forvokset "grimme ællinger" ( læs: halv store svane-unger ) …

… der svømmede os i møde.

For at komme ind i Kronborgs slotsgård skal man igennem slottets hovedportal "De Fire Porte". Portalen er udført af Gert van Groningen og den var opringelig udført til Skanderborg Slot, men den blev i 1576 overført til Kronborg. Fra karnappen over porten kunne kongen holde øje med de ankomende gæster.

Læg især mærke til de to figurer, som står i nicherne imellem de fristående søjler på hver side af porten. De forstiller henholdsvis Neptun ( havguden ) med treforken og Hermes ( handelens gud ) og de skal symboliserer grundlaget for kongens rigdom og magt, men de er altså ankommet til Kronborg efter Frederik den 2.s tid.

Vi startede vores besøg med at købe billetter til hele Kronborg, det vil sige til Handels- og Søfartsmusset, selv Kronborg, Slotskirke og Kasematterne samt en kort guide med kort over slottet og en mere udførdelig guide på dansk om Kronborg.

Vi blev enige om, at vi statede på Handels- og Søfartsmusset, der rummer Danmarks fineste og største maritime samlinger. Musset formidler den danske søfarts historie fra cirka år 1400 og op til i dag igennem dels en fast samling, der består af diverse genstande, der har med det maritime liv at gøre, malerier samt skibsmoddeller samt dels med skiftede udstillinger og der er stof til både fantasien og forstanden for både børn og voksne.

De udstillede genstande fortælle om mange forskellige emner, lige fra Øresundstolden over hvordan man byggede de gamle træskibe samt hvordan de morderne skibe produceres til de søfarendes boligforhold.

Handels- og Søfartsmusset viser billeder og genstande fra sejladserne til kolonierne, hvor de danske skibe sejlede med handelsvarer så som krydderier, porcelæn, silke, slaver og sukker samt hvordan man navigerede.

Der er mange spændende skibsmodeller, lige fra de gamle sejlførende handelsskibe og til de moderne containerskibe.

Dette er en af de mange meget flotte skibsmodeller, som kan se på
Handels- og Søfartsmusset …

Så forsatte vi vores rundtur med at besøge den tilgændelige del af Kronborg, der blev bygget af Frederik den 2. i perioden 1574 til 1584 på fundamentet af Erik af Pommerns gamle borg Krogen fra 1420erne.

I det store og hele gav Frederik den 2. Kronborg det udtryk, som vi finder i dag. Kongen var inspireret af europas fyrster, for hvem rigdom, snarere end militær stykre, var symbol på magt og ikke mindst af sin unge kone og kusine Sofie af Mecklenburg.

Kronborg er i sin nuværende skikkelse et levn fra renæssancen, hvor slottet adskiller sig på grund af de grågule skånske sandsten fra andre danske renaissancebygninger.

Kronborgs placering ved porten til Østersøen skulle vise sig at få stor både strategisk og økonomisk betydning for Danmark.

Efter en storbrand, der fandt sted natte til den 25. september 1629, genopbyggede Christian den 4. slottet, men 30 års-krigen havde udmarvet Danmarks økonomi så meget, at slottets inventar og udformning aldrig igen blev helt så prægtigt, som det havde været fra starten af.

End videre blev Kronborg kort tide efter sin genopbygning indtaget og plyndret af svenske tropper. Mange kunstgenstande blev fjernet og enkelte af dem kan stadigvæk ses på de svenske musser.

Op igennem 1700-tallet blev Kronborg i stadigvæk mindre grad brugt af kongehuset og fra 1785 til 1924 blev slottet sale fuldstændigt ombygget samt brugt som kaserne og slokskirken blev en tid anvendt som krudtmagasin.

Da militæret forlod selve Kronborg i 1924, blev det udsat for en gennemgribende restaurering og i den forbindelse blev det påvist, at Erik af Pommerns gamle borg Krogen stadigvæk findes bag Kronborgs sandstensfacader.

Frederik den 2. indrettede allerede i 1576 de kongelige gemakker i nordfløjen. Kongens eget kammer blev forsynet med karnap oven over hovedportalen, hvorfra kongen kunne holde øje med de ankomende gæster til slottet.

Eftr branden i 1629 lod Christian den 4. gemakkerne nyindrette og de blev rigt udsmykket med loftmalerier, stenportal samt en kamin. Gulvet var belagt med hvide og sorte fliser, som de fleste af slottets rum, men de blev erstattet med plankegulv i løbet af 1760 til 1761, og væggende var beklædt med gyldenlæder.

I dag er kammeret møbleret med nederlandske møblre fra 1600-tallet.

Denne pragtigte Dansesal …

… der er Nordeuropas største af slagsen ( den er 12 meter bred og 62 meter lang ) stod færdig i 1582. Den gang var den cirka 2 meter lavere end den nuværende og under bjælkeloftet var der opsat et rigt bemalet og udstråret kassetteloft. Dansesalen er i dag ført tilbage til det udsende, som den fik efter den ombygning af slottet som Christian den 4. stod for.

I nogle af disse rum formidles i år fortællingen om barnebruden Sofie af Mecklenburg, hvis brudekjole, man har fået fremstillet en tro kopi af. Det er den, der kan ses her …

Sophie af Meclkenburg var mor til Christian den 4. Hun var en tysk teenager på kun 14 år, da hun stod brud i 1571. På det tidspukt var hendes alder ikke usædvanlig, for en ung og fødedygtig brud havde stor værdi på ægteskabsmarkedet. Parret havde et tæt ægteskab og i sine breve til hende kaldte kongen sin hustru for "Min Soffye". Da Sophies mand Frederik den 2. døde, var deres søn Christian kun 11 år og dermed endnu ikke parat til at blive konge. Der blev derfor stiftet en formynderregering, der kunne virke til han blev myndig. Men hans mor forsøgte alligevel at blade sig til stor irritation for Rigsrådet. Da Crhistian den 4. endelig blev kronet som 19-årig, blev han uvenner med sin mor, som til sidste måtte erkende sin tabte positon og trak sig tilbage til Nykøbing Slot.

En anden meget i øjne faldende ting i Dansesalen er denne meget flot udførte dør …

…der er udskåret i buksbom, eboniseret træ, ibenholt og rosentræ. Den blev udført i perioden fra 1627 til 1628 af hofsnedker Antonius Meiding og den blev leveret til Kronborg i 1635. Døren, der nu er anbragt foran Trompetertårents trappe, som fører ind til Dansesalen, sad opringelig og lige indtil 1928 i Dronningens Kammer..

Slotskirken blev indviet i 1582 og da den overlevde den store brand i 1629, har den dermed bevaret sit originale inventar. Slotskirken giver med sit rigt udskårne og broget bemalede inventar et godt indtryk af farvepragten i Kronborgs interiører på Frederiks den 2.s tid.

Kirken har været rammen om mange kongelige begivenheder op igennem tiderne og den fungere stadigvæk som kirkerum med gudstjenester og vielser.

På billedet ses den overdådigt udståret og stafferet kongestol over for prædikestolen, som Christian den 4. lod opsætte. Man kan se kongens våbenskjold for oven i midterfeltet.

Et kig på Kronborgs face ind mod den lukkede slotsgård …

… før vi gik ned i kasematterne, hvor vi hilse på en statue af den sovende danske nationalhelt Holger Danske, der er udført af billedhuggeren H. P. Pedersen-Dan i 1907.

H. C. Andersen har for øvrigt skrevet om Holger Danske

I følge sagnet var Holger Danske en kongesøn, som blev taget som gidsel af den tysk-romerske kejse Karl den Store. Holger Danske gik i kejserens tjenste og udførte store heltegerninger i kringe mod saracenerne i Spanien. Historien er gengivet flere steder i den europæiske middelalderlitteratu.

End videre fortæller sagnet, at stenfirguren af Holger Danske vil blive til kød og blod samt at Holger Danske vil vågne op til dåd og rejse sig til forsvar for sit fæderland, hvis Danmark trues af en ydre fjende og det er der betrykkende at vide, at han, selv om han start er en ældre herre, stadigvæk vil passe rigtigt godt på os, hvis der bliver brug for det.

🙂

Man har mulighed for at gå en spændende tur rundt på egen hånd med en lommelygte i de mørke kasematter og selvfølge gjorde vi da det.

Man skal ikke være bange for at fare vild, for som det ses på billedet overfor, så er der "små diskrete selvlysende" pile, som viser vej hele vejen igennem kasematterne.

🙂

Man kan læse og se mere om Kronborg på det hjemmeside www.kronborg.dk

Og der er flere billeder fra vores tur på Kronborg her.