Da vi havde set, hvad der var at se på Hillerøds Bymuseum, som egentligt hedder Folkemuseet Bymuseet, samt været en lille kort tur rundt i Jærgerbakken, som den del af Frederiksborg Slotshave hedder, kørte vi videre til Frederiksborg Slot, hvor vi fandt en parkeringsplads til bilen.

🙂

Frederiksborg Slot er i sig selv et fantastisk stykke Danmarks-historie, da det er Nordens største renæssanceanlæg og det er omgivet af både en barokhave og en landskabelig park. Slottet er et vedkommende vidnesbyrd om de væsentlige aspekter i de danske kongers historie og de historiske højdepunkter i nationens liv.

I dag danner Frederiksborg Slot rammen om Det Nationalhistoriske Museum, som blev grundlagt af brygger J. C. Jacobsen ( ejeren af Carlsbergbryggeriet ) den 5. april 1878. Museet er en selvstændig afdeling af Carlsbergfondet.

Frederiksborg Slot er bygget på tre øer. Det trefløjede hovedslot ligger på den nordligste ø. Løngangen ( den overdækkede gallerigang ) til venstre for slottet, fører ud til Audienssalen. Den ydre slotsgård afgrænses af to ens bygninger – mod vest Slotsherrens Hus og mod øst Kancellihuset. Mod syd afsluttes anlægget med det store Porttårn, som også bliver kaldt Fangetårnet efter fangehullerne i kælderen. Bygningerne på den sydligste ø er ældre og de stammer fra midten af 1500-tallet.

🙂

Frederiksborg Slot var oprindelig en herregård, som blev kaldt Hillerødsholm. Den tilhørte adelsparret Herluf Trolle og Birgitte Gøye. I 1560 erhvervede Frederik den 2. herregården i bytte for Skovkloster ved Næstved og gav herregåden navnet Frederiksborg.

Herluf Trolle forsatte som lensmand og havde opsyn med en mindre ombygning, hvor blandt andet de to runde hjørnetårne på den sydligste ø blev opført. Disse to tårne bærer årstallet 1562 samt Frederiks den 2. valgsprog: "Mien Hoffnung zu Gott allein".

Christian den 4. blev født på Frederiksborg Slot fredag den 12. april i 1577 og han følte sig stærkt knyttet til stedet. I 1599 påbegyndte han et omfattende nybyggeri, hvor det gamle anlæg blev revet ned og et nyt pragtfuldt renæssanceslot blev opført.

På den mellemste gårdplads opførtes Slotsherrens Hus og Kancellihuset i årerne omkrig 1613. Imellem 1618 og 1621 blev det store Porttårn fuldendt og i 1620 blev bygningerne på den sydlige ø forbundet med det nye slotskompleks ved hjælp af en svungen s-bro.

Til den mellemste gårdsplads fik Christian den 4. udført en fontæne af den hollandske kunstner Adrian de Vries, der arbejdede for den tysk-romerske kejser i Prag. Neptun-springvandet var et af pragtstykkerne på Frederiksborg Slot, det er dateret år 1617 og blev opstillet i slotsgården senest 1621 …

… under svenskekrigene i årene1658-1660 blev fontænen brudt op og figurerne blev ført til Sverige som krigsbytte. De blev opstillet i parken ved Drottninghold Slot uden for Stockholm. I 1888 betalte brygger J. C. Jacobsen for en rekonstruktion af fontænen og han fik lavet afstøbninger efter de originale springvandsfigurer.

En bro fører fra ydre slotsgård over til hovedslottet, for enden af denne bro skal man igennem denne prægtig indgangsport …

… som sidder i midten af en lav terrassebygning, som lukker gården mod syd, før man kommer ind i den indre slotsgård …

Hovedslottet består af tre fløje – Kongefløjen blev anlagt først. På første sal indrettedes de kongelige gemakker. Til venstre herfor opførtes Kirkefløjen hvis gavl bærer årstallet 1606. Slottets højre fløj, som senere fik navnet Prinsessefløjen, er dateret 1608.

Oprindeligt lå køkkenet i stue-etagen, hvad Køkkenbrønden forsat vidner om …

… brønden er udsmykket som en løve med en muslingeskal på ryggen. Bronzegruppen i nichen forestiller Amor og Venus.

Slottets arkitektur er inspireret af frank og nederlandsk renæssance. Brugen af trappetårne er dog typisk for danske herregårde i slutningen af 1500-tallet. Man har også kaldt stilarten for "Christian den 4. stil", fordi kongens bygninger er karakteriske ved den overdådige ornamentik med sandstensbånd mellem røde mursten, vinduestrekanter med figurhoveder, svungne gavle og de mange spir på kobber tagene.

Oprindeligt har figurerne i det store marmorgalleri foran Kongefløjen …

… forestillet planet guder og det har formentligt symboliseret planeternes indflydelse på menneskelivet. Galleriets figurer er, sammen med Neptun-springvandet, eksempler på manierismen = overgangsstilen mellem renæssance og barok.

Efter vi havde stillet vores rygsæk i et af garderobeskabene, da vi ikke måtte have den med ind på slottet, og købt vores billetter, startede vi vores rund på Frederiksborg Slot i Rosen …

… som er slottets ridderstue. Rummet var oprindelig en spisesal for hoffets damer og kavalerer. På Christian den 4. tid kaldtes rummet for "Ridderstuen", men efter en ombygning år cirka 1740 ændredes dette navn til "Rosen". Navnet hentyder formodentlig til, at man her kunne tale fortroligt ( af latin: "sub rosa" = "i fortrolighed" ).

Rosen havde bevaret meget af sin oprindelige indretning fra Christian den 4. tid og adskilte sig fra de øvrige rum i stue-etagen ved sit rige udstyr. Desværre blev rummet stærkt beskadiget ved branden i 1859. Takket være Heinrich Hansen og F. C. Lunds tegninger og malerier, som var udført umiddelbart før branden, var det imidlertid muligt at genskabe rummet.

Af det oprindelige udstyr er levnet den sorte marmorsøjle i midten, kaminristen med de bevægelige ringe til kogekar og visse partier af stukloftet i vinduesnicherne.

Så gik vi videre til Slotskirken …

… som stod færdig i 1617 og er et af de få bevarede interiører med originaludsmykning fra Christian den 4. tid. Loftet dannes af seks store stjernehvælv, som bæres af 28 piller, hvoraf fire er svære hjørnepiller. Herved udnytter kirkerummet to væsentlige kompositioner fra renæssancearkitekturen, nemlig den antikke triumfbue og formen af Collosseum i Rom.

Ved gavlen over altertavlen står Compenius orglet …

… som blev bygget i 1610 af Esajas Compenius, der personligt stillede det op i kirken.. Det var en gave til Christian den 4. fra hans søster og svoger i Braunschweig. Instrumentet betjenes af et hånddrevet blæseværk og fungere stadigvæk. Skabet, som det står i, er skrået af Hermann van de Velde.

I den modsatte ende af kirkerummet finder man Kongens og dronningens bedekammer …

Løngangen …

… forbinder hovedslottet med Audienssalen. De svulmende stukornamenter og de tykke englebørn er typiske for barokstilen. Blandt de mange malerier findes fire landskaber af Jacob de Momper, og Pietro Liberi har malet ”Venus og gratierne”, mens ”Tiden og parcaerne” er udført af Fabricio Chiari.

Audienssalen …

… stod færdig i 1688 og den undgik branden i 1859. Dens udsmykning er inspireret af fransk og italiensk høj barok og den er en hyldest til Christian den 4.. Han er selv malet sammen med sine sønner i heroisk kostume med kroningskåbe og Elefantordenen.

Et lille nærbillede af et af loftmalerierne …

Den kongelige portrætsamling blev opbevaret på Frederiksborg Slot og det gav slottet præg af museum. Dette understregede stedets historiske aura og gav det karakter af nationalt monument.

I 1850-erne blev Frederiksborg atter kongelig residens. Natten mellem den 16. og 17. december 1859, mens Frederik den 7. og grevinde Danner boede på slottet, udbrød der en brand, som ødelagde størstedelen af slottets indre. En landsindsamling samt bidrag fra både kongen og staten sikrede slottets genopførelse.

Carlsbergbryggeriets ejer J. C. Jacobsen havde ydet anselige beløb til genopbygningen og i 1877 fremlagde han en plan for oprettelsen af et nationalhistorisk museum og han tilbød at finansiere museets oprettelse og senere også det drift.

Frederiksborg museet skulle være et dansk modstykke til Gripholm i Sverige og Versailles i Frankrig. Brygger J. C. Jacobsen lagde gennem statutterne retningslinierne for museet udformning. De historiske begivenheder skulle skildres i store malerier, og portrætter af fremtrædende personligheder skulle udstilles. Endvidere skulle rummene møbleres for at skabe en historisk atmosfære, hvilket er lykkes ret så godt …

… blandt de mange historiske genstande fandt vi også denne rustning …

Man kan bruge flere timer på at betragte de mange malerier og portrætter …

… og det er så smart, at der ud for hvert enkelt maleri er sat en lille plade, hvorpå der er skrevet lidt om billedet … hvem det forestiller, cirka årstal og så videre.

Der er også et lille rum i det ene af tårnene, hvor der er udstillet diverse medaljer og ordner …

… blandt andre den berømte Elefantorden. Vi havde ikke troet, at dette billede ville blive godt, for der var ikke ret meget lys i lokalet og vi måtte ikke bruge blis.

🙂

Man kan rigtigt mærke historiens vingesus, når man går igennem de møblere rum, som hvis man følger nummerorden leder en igennem danmarkshistorien fra cirka år 1500 og op til cirka i dag …

… og her fra en anden vinkel …

Riddersalen …

… hed på Christian den 4. tid "dansesalen" og den var udstyret med al den pragt kongen formåede.

Efter branden i 1859 var Riddersalen et af de rum, der søgtes rekonstrueret til det oprindelige udseende. Arbejdet begyndte i 1875. Marmorgulvet, det udskårne træ loft og kaminen af sort belgisk marmor blev først genskabt, derefter Trompeterstolen. I det nyudskårne loft …

… ser man ned midt i salen: en vandmølle, et værksted for nautiske instrumenter, et bogtrykkeri, et laboratorium for destillering, et urmagerværksted og et kanonstøberi. Det sidste, sydligste felt indeholder kongens og dronningens våbner og kongens valgsprog: "Regna Firmat Pietas" eller på dansk: "Fromhed styrker rigerne".

Dette rum …

… er karakteriske for den ældre enevældes pompøse pragtudfoldelse. Langt de fleste genstande i dette rum er knyttet til Gyldenløverne og deres efterkommere. Gobelinerne i stuen blev således oprindeligt skænket til Ulrik Frederik Gyldenløve af Ludvig den 16., da han i 1682 var gesandt i Paris. De er fremstillet efter forlæg af Carles Lebrun på den franske konges manufaktur les Gobelins i Paris og de er en del af en større serie med motiver fra Alexander den Stores bedrifter. Den store silkebetrukne paradeseng er udført i Paris til grev Christian Danneskiod Samsøes bryllup i 1724. Ved sengen står en kaminskærm af drevet sølv med Christian Gyldenløves spejlmonogram, det er udført i København i 1708.

Et kig ud mod den lave terrasse, som lukker slotsgården mod syd …

I stue-etagen er der lige for tiden en særudstilling, som hedder ”Portræt nu !”. Dette er dog ikke et portræt, men der i mod en noget anderledes kjole …

I kældrene …

… finder man vinkælder, vandkælder og møntkælder fra Christians den 4. tid. Det er også herned, at man finder "Børnenes Danmarkshistorie" i sommerhalvåret. Desværre nåede vi først ned i kælderen efter alle rummene var lås af, så vi fik kun set en enkelt af kældergangene.

🙁

Inden vi forlod den ydre slotsgård, skulle vi lige have endnu et billede af det flottet Neptun-springvand …

… et billede af det tårn, som man kommer igennem, når man grå via s-broen til Frederiksborg Slots ydre slotsgård …

… et billede af Staldgaden eller Strædet, som den også bliver kaldt …

… et billede af Byporten, med indgangen til Frederiksborg Slot …

Ingen vi forlod Frederiksborg Slot skulle min Skat lige have et sidste godt billede af Løngangen og Mønttårnet …

… samt et billede af broen, som føre hen til indgangen i den lave terrassebygning …

I midten ser man Løngangen, med Audienshuset til venstre og Mønttårnet til højre …

Man kan læse mere om Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot på www.frederiksborgmuseet.dk

Peter har også skrevet om vores tur rundt på Frederiksborg Slot og man kan se de billeder, som han tog under vores besøg her.