Så er vi allerede nået halvvejs igennem vores sommerferie. Hvor går sådan en ferie dog hurtigt. Der er nu kun en uges tid til, vi igen skal på arbejdet.
🙁
I torsdags var det årets længste dag, så nu vil dagene blive kortere og kortere lige ind til vi når årets korste dag den 22. december.
🙁
Og for øvrigt så er der i dag kun seks måneder til julaften, så jeg skal vel snart i gang med at tænke på julegaver, kalendergaver med mere.
🙁
Igen i dag har vejrguderne ment, at det skulle være mest regn med nogle små korte perioder med lidt solskin. Så vi er blevet hjemme.
Selvfølgelig har vi begge to været ude at løbe og jeg fik slået min egen rekort, da jeg løb 4.400 meter på 30 minutter i dag, men ellers er dagen gået med hygge.
Det var godt nok ikke lige sådant, vi havde forestillet os, at vores ferie skulle være, men når nu vejret ikke er med os, så har vi måtte ændre på vores planer. Som jeg altid siger: "Det kan ikke betale sig at lægge planer, for det bliver aldrig sådant, som man har planlagt".
Når jeg kigger op på himmel her til aften, ser det ikke ud til, at vejret i morgen bliver det mindste bedre …
… hvad er der blevet af det fine sommervejr og når det at komme tilbage i år ???