For allerførste gang i denne uge er min Skat lige gået hjemmefra, lige nu er han ved at køre ind til sin arbejdsplads og lige om lidt, når han er mødt, så går han i gang med denne uges mange arbejdsopgaver.

Selv sidder jeg for allerførste gang i denne uge foran min computer, imens jeg skriver et lille indlæg på min blog samtidigt med jeg nyder min morgenmad samt min morgenthe og lige om lidt burde jeg så gå i gang med denne uges mange opgaver, men de er stort set alle som en indtil videre blevet droppet, for jeg er ikke lige frem helt på toppen her til morgen.

🙁

Nu syntes jeg ellers lige, at det var begyndt at gå sådant bare nogenlunde godt og i løbet af de sidste par tre ugers tid har jeg i det daglige ikke kun været i stand til at nå at klare alle de helt almindelige praktiske huslige opgaver, men også nogle af alle de mange meget forskellige andre praktiske opgaver, der også gerne skulle klares, og ind til videre er det jo godt rimeligt godt, men så i nat ved 3:00 tiden, vågnede jeg, fordi jeg vendte mig i søvne og det hele simpelhen bare kørte rundt, som om jeg befandt mig i en karrusel, og desværre var den god nok, da jeg vendte mig om, så forsatte det.

🙁

Jeg nåede ikke at falde i søvn igen, før min Skat og jeg skulle op, men det er lige som om svimmelheden har fortaget sig, hvilket skal forstås på den måde … at lige nu mærker jeg ikke noget til den, men jeg kan godt mærke, at den er der og at den meget gerne vil have lov til eller retter at den bryder ud igen, hvis jeg ikke tager den med ro i dag.

Så derfor ender det nok med, at jeg stik imod min vilje bliver nødt til at holde en ret så lav profil i dag og derfor kommer jeg nok ikke til at foretage mig noget som helst fornuftig ud over at vaske og stryge det tøj, der lige nu er puttet ind i vaskemaskinen, og så måske hækle på det igangværende projekt, læse i den igangværende bog, skrive på min blog eller simpelhen bare sove. Min krop prøver i hvert fald på at fortælle mig, at den nu igen har behov for en pause.