Arkiver

En atypisk onsdag morgen


Hverdagen.

I går aftes, lige inden vi gik i seng, slog min Skat vores vækkeur eller rettere vores clockradio fra og jeg satte min mobiltelefon til, for her til morgen kunne vi begge to sove længe, da min Skat skulle halvanden times tid senere ud af hoveddøren, fordi vores lille bil skal til det årlige serviceeftersyn og min Skat derfor har taget en flex-fridag. Det er så også den allerførste form for fridag, min Skat holder, siden han mandag den 9. august i år begyndte at arbejde igen efter vores sommerferie.

Min Skat er lige gået hjemmefra, så han kan køre vores lille bil hen til vores faste bilværksted, hvor den skal afleveres ved 7:30 tiden her til morgen, så den i løbet af dagen kan få foretaget sit årlige serviceeftersyn. Bagefter går min Skat så hjem til os selv og vi har så planlagt, at vi i fællesskab skal nå nogle forskellige helt almindelige praktisk huslige opgaver i løbet af dagen.

Selvfølgelig kunne min Skat godt enten cykle eller tage de offentlige transportmidler til arbejdet i dag, men sådant en tur på cykel tager lige knap og nap halvanden times tid og sådant en tur med de offentlige transportmidler tager lidt over to timers tid og dermed ville han først kunne nå at møde til tidligst klokken cirka 9:45, for selv om cykelturen tager noget kortere tid end turen med de offentlige transportmidler, skal han jo lige i bad samt skifte tøj, før han kan begynde på dagens arbejdsopgaver, og på det tidspunkt er næsten halvdelen af hans normale arbejdsdag allerede gået, og så skal han jo så også lige bruge yderligere halvanden til to timer på at tager hjem igen og han skal nå at hente vores lille bil på værkstedet, før det lukker klokken 16:00.

Så derfor valgte min Skat at flexe ud i dag. På den anden side så længe han har timer, der svarer til adskillige uger, stående på sin flex-konto, så sker der næppe noget ved, han i dag tillader sig at bruge 7:30 timer af dem på at holde fri og hvis det kniber for ham at nå denne uges arbejdsopgaver, så arbejder han jo enten hjemmefra eller også så tager han på arbejdet i løbet af den kommende weekend.