Der findes kreative ideer, er er så nemme og som kræver så lille en arbejdsindsats samt forbrug af tid at realisere, at når jeg så endelige langt om længe har fået taget mig sammen til at udføre dem, så tillader jeg mig at undre mig over … hvorfor var jeg i grunden så lang tid om at tage mig sammen til at gøre det her ?
Det er lige præcist den følelse samt de tanker jeg lige nu sidder med, for faktisk gik der under et kvarters tid fra jeg besluttede mig til, at nu skal det være og så gik jeg i gang med at sætte et stykke sort sytråd i de ti små flade tykke sorte filt edderkopper …
… et stykke hvidt sytråd i de ti små flade tykke sorte filt flagermus …
… samt et stykke orange sytråd i de ti små flade tykke orange filt græskar …
… jeg købte under min tur til City 2 i sidste uge og til halvdelen af dem var hængt til hygge samt pynt på vores pyntegrene …
… inde i stuen. For godt nok er Halloween overstået for i år, men så længe jeg ikke er kommet i gang med at pakke Halloweenpynten væk, lige så længe må der komme lidt mere frem.