Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Så er den fjerde dag i vores ti sammenhængende dage lange skønne forsommerferie allerede ved at være nået til vejs ende, min Skat er i fuld gang med at tørre dagens samlede opvask og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag.

I dag har vi brugt det meste af dagen i Ree Park, for klokken var kun lidt over 10:00, da vi parkerede vores lille bil på Ree Parks store parkeringsplads og den var lidt i 17:00, da vi kørte derfra. Dermed nåede vi at bruge næsten seks og en halv times tid på at nyde dyrene samt cirka et kvarts tid på at nyde vores medbragte madpakke.

Vi var mindst lige så begejstret for Ree Park denne gang, som vi var sidste gang, der for øvrigt også var første gang, vi besøgte dyreparken og ingen vi forlod Ree Park, nåede jeg at købe en kuglepen til Poul samt en flyvende plys andrik med magnetiske vingespidser til mig selv.

På vej tilbage til sommerhuset, smuttede min Skat og jeg rundt om Ebeltoft, hvor vi nåede at handle lidt ind hos både Netto samt Kvickly, der ligger lige ved siden af hinanden, og jeg fik købt to nye par støvler, der var sat ned fra 249,95 kroner per par til halvtres kroner per hos Kvickly. Vi fik for øvrigt også lige nået at fotografere det dekorerede stenæble, der står foran Kvickly, så nu har vi lige en ting mere, vi gerne vil havde lidt mere at vide om, når vi i morgen besøger Ebeltoft Turistbureau.

Da vi kom tilbage til sommerhuset, tilberedte min Skat vores aftensmad samtidigt med jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, fotograferede det opklarende vejr, talte i mobiltelefon med Poul samt dækkede spisebordet.

Da min Skat og jeg havde nydt aftens menu, blev vi enige om at nyde Solen, når nu den endelig fik lov til at vise sig, så derfor gik vi en tur hen til hovedvejen, hvorfra vi forsatte af en natursti ned til molen med de fire store vindmøller og vi gik helt ud til molens ende, hvorfra vi nød den nedgående sol.

Da vi kom tilbage til sommerhuset, ordnede min Skat lige nogle få småting via den bærbare computer samtidigt med jeg tog ud af bordet, ryddede til side og vaskede op, hvorefter min Skat gik i gang med at tørre af og jeg overtog den bærebar computer, så jeg kunne komme i gang med at skrive dette indlæg på min blog.