Jeg har lovet min Skats tante, at jeg nok skal nå at besøge hende, før hun og hendes for længst voksne, men dog stadigvæk hjemmeboede datter rejser på sommerferie, hvilket de gør på lørdag, så derfor ringende jeg til min Skats tante ved 8:00 tiden for at høre, hvordan det passede med hendes planer, hvis jeg kom på besøg i dag. Da min Skats tante gerne vil se mig i dag, gik jeg hjemmefra lige så snart jeg havde hængte dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen.

På vejen hen ad stamvejen mødte jeg bebyggelsens varmemester og jeg tillod mig derfor at spørger ham, om han viste noget om, hvordan det går med den af vores to ejendomsfunktionærer, der faldt om samt kom på hospitalet i onsdag, samt hvad der var galt med ham.

Vores varmemester fortalte mig, at den omtalte ejendomsfunktionær var blevet udskrevet allerede om eftermiddagen og at det tilsyneladende "kun" var et stort kollaps, at ejendomsfunktionæren kort skrevet var gået kold på grund af væskemangel samt overanstrengelse.

Bebyggelsens varmemester og jeg talte så lidt om det, der var sket i onsdags, og han gav mig ret i, at det er chokerende, at nogen virkelige kan få sig til at nægte at hjælpe nogen, der har brug for hjælp og især i en situation som den med vores ejendomsfunktionær, for som han sagde til mig: "Det havde måske været i orden, hvis han havde overfaldet dig og du skreg om hjælp, at hun så ikke ville hjælpe dig af frygt for at blive det næste offer, men når manden er bevidstløst og bare skal vendes, så kan jeg ikke finde nogen brugbar undskyldning for, at hun ikke ville hjælpe både dig og især ham".

Jeg indrømmer hellere end gerne, at næste gang jeg møder den omtalte dame, så kommer jeg nok til lige at fortælle hende lidt om, hvad jeg mener om hende og især hendes handling i den konkrete situation, for jeg finder det stadigvæk dybt forkert, at hun ikke ville hjælpe i en situation som denne.