Da jeg gik hjemmefra i formiddags, virkede alt som om, det bare skulle være den helt almindelige lille daglige gåtur i mit lokalområde og jeg var da også både rundt om containeren til papir, containeren til glas og containeren til pap, før jeg forsatte langs med en af bebyggelse blokke, hvor en af ejendommens to funktioner var i fuld gang med at klippe hæk.
Pludseligt lagde ejendomsfunktionæren hækkeklipperen fra sig samt satte sig på en efter min mening lidt underlig måde og før jeg nåede hen til ham, væltede han bagover, hvormed han slog baghovedet ned i asfalten og han begyndte at bløde ud af munden samtidigt med han gik i kramper. Jeg tog min mobiltelefon og ringede til alarmcentralen for at få fat på en ambulance til ham, da jeg flere gange, imens jeg arbejdede indenfor butiksfaget, har oplever en kunde med et epilepsianfald og jeg derfor ved, at de skal have hjælp hurtigt samt efterfølgende tjekkes for eventuelle skader i forbindelse med faldet.
Imens jeg talte med en af alarmcentralens medarbejder, prøvede jeg at vende ejendomsfunktionæren om på siden, men han var for tung til, at jeg kunne gøre det og jeg prøvede derfor at få en forbipasserende dame, der luftede sin hund, til at hjælpe mig, hvilket hun under ingen som helst omstændigheder ønskede at gøre, for den slags ville hun ikke blandes ind i.
Derefter henvendte jeg mig til en ældre dame, der kom cyklede, og det lykkedes for os i fællesskab at vende ejendomsfunktionæren om på den ene side, hvorefter hun lovede at blive hos ham, imens jeg hentede vores varmemester, der jo kunne svare på alle de spørgsmål om ejendomsfunktionærens navn, aldre, eventuelle sygdomme samt allergier med mere, jeg ikke kunne svare på.
Til al held kom den ventede ambulance, lige som jeg forlod ejendomsfunktionæren samt damen, der havde lovet at blive hos ham, så paramedicinerne kunne tage over samt yde den førstehjælp, der var behov for.
Jeg fik fat på vores varmemester, der til al held var på sit kontor, og han løb sammen med mig hen til stedet, hvor ejendomsfunktionæren var faldet om, og han gav paramedicinerne de nødvendige oplysningen om ejendomsfunktionæren, lige som han også fik lov til tale med ham, da han så småt var ved at komme til bevidsthed.
Da ambulancen med ejendomsfunktionæren var kørt, talte damen, der havde hjulpet mig med at vende ham om på den ene side, og jeg om det, vi lige havde oplevet. Hun synete, at det havde været en virkelige chokerende oplevelse og det synes jeg egentligt også, især fordi jeg ikke følte, at jeg kunne yde den førstehjælp, der var behov for, men jeg er nu allermeste chokeret over, at man som hende med hunden virkelig kan få sig selv til at nægte at hjælpe en i nød og jeg inderømmer, for så ondskabsfuld er jeg altså, at hvis hun eller en af hendes nærmeste en gang får brug får hjælp, at den eller dem, hun eller de så henvender sig, reagere på hendes måde, for så kan hun prøve, hvordan det er !
Jeg er udemærket godt klar over, at ingen kan hjælpe alle, men vi kan alle sammen godt hjælpe nogen og i dette tilfældet skammer jeg mig over, at der virkeligt er nogle som damen med hunden, der rent ud skrevet er så dummer, at de ikke vil hjælpe eller i det mindste prøve på at hjælpe i en situation som denne.
På hjemvejen var jeg lige en tur rundt om vores varmemesters kontor for at høre om der var nyt om ejendomsfunktionæren, men desværre var kontoret lukket og jeg støtte ikke på vores varmemester på min tur igennem vores bebyggelse, men hvis jeg møder ham i morgen, så tillade jeg mig altså at spørge om, hvordan det går med ejendomsfunktionæren samt om hvordan han har det.