Da min Skat og jeg handlede ind hos Fakta i Østervangs Centret, købte vi blandt andet et net med et kilo peberfrugter, der kostede 20,00 kroner.
Da vi havde fået puttet alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, blev peberfrugterne vasket og tørret, før jeg skar dem i små tern samt bagefter puttede dem ned i hver sin to-liter frostpose …
… derefter blev de puttet i fryseren, så de næste seks gange vi skal bruge en fintsnittet peberfrugt til en gryde-, pande- eller wokret, behøver vi ikke at huske at købe en peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at snitte den, for vi kan nøjes med at tage en af de seks poser med fintsnittet peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.