Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 34. fredag og dermed også den tyvende hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en lidt atypisk fredag, for Brian satte Heidi af hos mig ved 6:45 tiden i morgens og da vi havde hyggesnakket i cirka to timers tid, gik vi til Roskilde Station, hvorfra vi tog et regionaltog til Nørreport Station, derfra gik vi til Geologisk Museum, hvor vi så samtlige udstillinger inklusiv den om dinosaurfamilier og bagefter besøgte vi Sommerfuglehuset i Botanisk Have, før vi spiste frokost hos Burger King i Frederiksborggade, på vej derfra til Hovedbanegården, vi nåede at handle ind hos Flying Tiger Copenhagen på Kulvtorvet samt Faraos Cigarer i Skindergade. hvor jeg købte en bog.

Fra Hovedbanegården tog vi et regionaltog til Roskilde Station og på vej derfra til mig, nåede vi at handle ind hos Føtex i Roskilde Stationscenter. Da vi kom hjem til mig, puttede jeg alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt nåede at tale lidt mere med Heidi før Brian hentede hende ved 16:45 tiden.

Dertil kommer, at jeg har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, besvare og skrive diverse e-mails, skrive nogle ganske få små manglende blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså ni stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, vande alle potteplanterne på altanen, i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min Skats frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.