Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 51. torsdag samt dermed også den 44. hverdag efter vores ni dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder ved sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og bagefter mødte han mig ved El-Giganten, så vi i fællesskab kunne handle ind der samt hos Biltema og Jysk. Da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før min Skat tog frokost samt satte sig ved sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 51 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, hvor jeg blandt andet købte to bøger, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte pap og plastik i de relevante container, handle ind hos Netto, hvor jeg blandt andet købte tre dyr til vores juletræ, Lidl, Igen og Danmission på Københavnsvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka et kvarter, med Jens-Erik i cirka fem minutter og med Wivi i cirka tyve minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.