Årsarkiv: 2025

Stor rund grøn hæklet gavepose med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne store runde grønne hæklet gavepose med to snorer …

2025/01/05/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt to nøgler grønt ( farvenummer ukendt ) Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram fra Rema 1000 samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste søndag samt dermed også årets allerførste hele weekend og også den sekstende samt allersidste dag i vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, sneen daler blidt, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før min Skat og jeg så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 9:00 tiden tog os sammen til at klare dagens indkøbstur, der bragte os til Lidl og Netto på Københavnsvej, Meny i Himmelev samt BilTema og på hjemvejen hentede vi nogle forskellige ting i det ene af vores fire lejet rum hos Shurgard samt handlede ind hos Rema 1000 på Køgevej og da vi kom hjem, hjælpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver samt støvsuge og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså ti stykker tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Lissi i cirka fem minutter og med Wivi i cirka fem minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at vi har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det igen med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2025/01/05/0301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, stegt svinelever samt nogle skiver rugbrød.

Vi kan altså ikke finde den !


Hverdagen, Årets gang.

Selv om min elskede Skat og jeg i det sidste kvarters tid har gået rundt i hele vores lejlighed samt ude på altanen, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores seksten sammenhængende dages lange kombinerede jule- og nytårsferie, har vi desværre endnu ikke fundet den.

Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?

Går seksten sammenhængende dages kombineret jule- og nytårsferie virkelig så ufatteligt enormt hurtigt ?

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 36. og januar måned samt dermed også indeværende års femte af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten, da det lige nu giver støvregn.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af eftermiddagen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Isdekorationer


Hverdagen.

Der findes simpelthen ingen absolut ingen, der på nogen som helst måde kan overgå eller bare komme på højde med Moder Naturs kreative evner, tag nu bare som et enkelt eksempel de flotte isblomster …

2025/01/05/0101.jpg

… hun i løbet af natten har dekoreret indersiden af vores lukkede altans vinduer med, det kræver da en vis form for både fingerfærdighed, iderigdom samt kreativitet at danne noget så utroligt smukt og fuldstændigt unikt.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 36. og januar måned samt dermed også indeværende års femte af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i tågen, der lige nu ligger som en kedelige trist tung dyne over vores område af Roskilde.