Årsarkiv: 2025

Hellige Tre Konger


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hellige Tre Konger, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Hellige Tre Konger eller trettende dag jul, som man sagde i det gamle danske bondesamfund, det vil altså sige den trettende dag efter første juledag og helt frem til den danske helligdagsreform i år 1770 var denne dag officielt en helligdag.

Bibelen nævner godt nok ikke noget om tre konger, men derimod om tre vise mænd fra Østerland, men ved en kirkereform i år 350 gjorde man imidlertid de tre vise mænd til konger og gav dem navnene Balthazar, Caspar og Melchior. Balthazar var etiopier og derfor havde han meget mørk hud, han skænkede ifølge legenden det lille Jesus barn velduftende myrra, Caspar skænkede det lille Jesus barn røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.

Helt frem til cirka år 1890 drog der på Hellige Tre Kongers dag et efter vores nutidigt opfattelse ret så sælsomt optog igennem landsbyerne …

Forrest gik de tre hellige konger og Balthazar var sværtet helt sort i ansigtet samt på hænderne ved hjælp af kul. Alle kongerne var iklædt lange hvide bomuldsskjorter over deres normale tøj, på hovedet bar de en spids hue, der var overstrøget med kulørte glasperler, kulørte bånd samt guldpapir, og de medbragte en gennemsigtig papirstjerne, hvori der var sat et tændt tregrenet stearinlys, det såkaldte kongelys.

Efter kongerne fulgte et mindre følge bestående af en lille hest, hvorpå der sad en køn bondepige, der skulle forstille at være Jomfru Maria. Hun bar en lille sivvugge med en dukke, der skulle forstille Jesus barnet. Ved hendes side gik en bondedreng, der skulle forestille Josef. Derefter fulgte Herodes, bedsteforældrene, det vil sige Simeon og Anna, samt alle kongernes svende.

En naragtigt påklædt figur bagerst i optoget skulle forestille Judas og han bar en pengekat ( læs: en pung ).

Alle børnene i hele landsbyen var lidt bange for dette optog, men ventede dog alligevel med stor spænding på dets ankomst. Angsten gjaldt nok især den sortsværtede Balthazar, for så mørklødede mennesker var man jo ikke vant til at se på den tid.

Optoget drog hele landsbyen rundt, og overalt, hvor det kom frem, skænkede husbonden brændevin for majestæterne, og husmoderen lagde en lille skærv i Judas pengekat. Når gaverne var vel modtaget, istemte alle som en i optoget en gammel vise, der lyder som følgende …

“God dag, god dag, både mand og kvind, husbod med al hans husgesind,
Gud give eder et lyksaligt nytår, fra al ulykke eder Gud bevår”.

Lige som bonden Hellig Tre Kongers aften kunne få et varslet angående året høst af bønner og ærter, kunne han på Hellig Tre Kongers dag få et varsel om året høst, for Hellig Tre Kongers tø er bedre end 100 læs hø.

Hellige Tre Konger var som allerede nævnt julens allersidste officielle helligdag, men nogle prøvede på at strække højtiden endnu længere, ved at synge følgende vers …

“Ved kørmisse knude, er julen ude, men ingen kan laste den, der holder jul til faste”.

Mange steder den dag i dag holder man fast ved julen i hvert fald lige til og med Hellige Tre Konger, samt at al julepynten inklusiv juletræet derfor først bliver pakket væk den 6. januar eller dagen efter.

Apropos kørmisse … så har den ingen bestemt dato og den har slet intet med Kyndelmisse at gøre. Oprindeligt blev kørmisse også kaldt for brokkemisse eller bryggemisse og på landet var kørmisse simpelthen den dag, hvor man spiste alle levningerne af flæsk og kød fra julens mange helligdage. Alt dette flæsk samt kød blev så skrået ud i små blokke eller som vi nok vil skrive det i dag i tern og derefter blev det brugt til en salgs hachis, der er en sammenkogt ret med sovs, hvor kødet er findelt lige som i for eksempel millionbøf.

En blæsende kold samt våd morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste halvanden times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader.

Vinden blæser forsat med ti meter i sekundet og sneen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en blæsende kold samt våd vinterdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er fjorten hele arbejdsuger altså i alt kun 70 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Det siges …


Hverdagen, Årets gang.

“At den største kunst med hensyn til at rydde op er, at man får lagt tingene, så man kan finde dem, næste gang man skal bruge dem, samt at man ikke får smidt noget ud, det så lidt senere viser sig, at man skal bruge” og lige præcist der er der nok et eller andet, der er gået helt galt for os.

For her til morgen har min elskede Skat og jeg gået rundt i hele vores lejlighed, imens vi har ledt både højt samt lavt efter vores seksten sammenhængende dages lange kombinerede jule- og nytårsferie og vi kan altså simpelthen bare ikke finde den.

Det sner forsat …


Hverdagen.

… og desværre er det stadigvæk med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Stor rund grøn hæklet gavepose med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne store runde grønne hæklet gavepose med to snorer …

2025/01/05/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt to nøgler grønt ( farvenummer ukendt ) Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram fra Rema 1000 samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste søndag samt dermed også årets allerførste hele weekend og også den sekstende samt allersidste dag i vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, sneen daler blidt, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før min Skat og jeg så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 9:00 tiden tog os sammen til at klare dagens indkøbstur, der bragte os til Lidl og Netto på Københavnsvej, Meny i Himmelev samt BilTema og på hjemvejen hentede vi nogle forskellige ting i det ene af vores fire lejet rum hos Shurgard samt handlede ind hos Rema 1000 på Køgevej og da vi kom hjem, hjælpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver samt støvsuge og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså ti stykker tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Lissi i cirka fem minutter og med Wivi i cirka fem minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at vi har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.