Årsarkiv: 2025

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af eftermiddagen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 36. og januar måned samt dermed også indeværende års femte af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i tågen, der lige nu ligger som en kedelige trist tung dyne over vores område af Roskilde.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 34 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Hellige Tre Kongers aften


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hellige Tre Kongers aften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I morgen er det Hellig Tre Konger eller trettende dag jul, som man sagde i det gamle danske bondesamfund, det vil altså sige den trettende dag efter første juledag og helt frem til den danske helligdagsreform i år 1770 var denne dag officielt en helligdag.

Bibelen nævner godt nok ikke noget om tre konger, men derimod om tre vise mænd fra Østerland, men ved en kirkereform i år 350 gjorde man imidlertid de tre vise mænd til konger og gav dem navnene Balthazar, Caspar og Melchior. Balthazar var etiopier og derfor havde han meget mørk hud, han skænkede ifølge legenden det lille Jesus barn velduftende myrra, Caspar skænkede det lille Jesus barn røgelse, og Melchior ofrede guld til den nyfødte frelser.

I det gamle danske bondesamfund blev julen officielt afsluttet aften før Hellige Tre Kongers dag altså den 5. januar, ved at husbond tændte et tregrenet kongelys, der blev stillet på bordet, hvorefter man spiste et ekstra godt måltid mad, ligesom man gjorde det både juleaften og nytårsaften. Disse tregrenede kongelys var børnenes helt store glæde, for der, hvor grenene mødtes, kunne der være indstøbt en lille smule krudt, når vægerne så brændte ned til stammen, lød der et mægtigt knald, der samtidigt puste lyset og dermed julen helt ud. Det var den tids nytårs kineser.

I det gamle danske bondesamfund når man gik i seng på Hellige Tre Kongers aften, passede de unge piger på ikke at falde i søvn. De kæmpede for at holde sig vågne, så de kunne stå op ved midnatstid, hvor de så gik tre gange rundt om huset eller gården og det skulle være denne samme vej som Solen, imens de hver gang fremsagde et vers, der lyder som følgende …

“Jeg beder jer hellige konger tre, at I i nat vil lade mig se,
hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede,
hvis brud jeg skal være, hvis navn jeg skal bære med ære”.

Derefter gik de unge piger til ro i deres senge, men inden de lagde sig, placerede de et spejl under deres hovedpude. Dette spejl skulle sikre, at de fik den tilkommende at se i deres drømme.

Nu ville det jo samtidigt være rart at få lidt at vide om hans økonomiske stilling, og det kunne de da også godt få et godt varsel om. Så skulle pigen bare stille tre kopper på et lille bord ved siden af hendes seng, og hun skulle sørge for at fylde vand i den ene kop, mælk i den anden kop og øl eller vin i den tredje kop.

Om morgen på Hellige Tre Kongers dag skulle pigen så se efter, om der var drukket af en af kopperne. Var det sunket i koppen med vand, betød det, at den tilkommende ville være fattig, var det sunket i koppen med mælk, betød det, at den tilkommende ville være nogenlunde velstående, og var det sunket i koppen med øl eller vin, betød det, at den tilkommende ville være rig eller i hvert fald godt velstående. Enhver ung pige ønskede sig naturligvis, at den kommende ægtemand var velhavende.

I det gamle danske bondesamfund før bonden gik i seng Hellige Tre Kongers aften, smuttede han lige ud for at se op på nattehimlen og det skulle allerhelst være stjerneklart, for hvis det var overskyet, ville det nemlig ikke blive noget særligt godt år for bønnerne og ærterne, da de så ville blive små samt mislykkede.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var de første femten dag af vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie sørme allerede vel overstået, for rent faktisk er det allerede fire døgn, fem timer samt et kvarters tid siden, vi tog hul på år 2025.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 35. og januar måned samt dermed også indeværende års fjerde af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af formiddagen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen forsat er ved at stå op, udendørstemperaturen er minus cirka tre grader og vinden blæser med ti meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen er ved at stå op, udendørstemperaturen er minus cirka tre grader og vinden blæser med ti meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er minus cirka tre grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg prøver på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er, hvilket vil sige, at jeg prøver på at finde ud af, hvor frygtelig mange af de indlæg, jeg meget gerne ville have haft nået at skrive på den i løbet af indeværende uge, jeg desværre endnu ikke har nået at skrive.