… vinterens 39. og januar måned samt dermed også indeværende års ottende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
… vinterens 39. og januar måned samt dermed også indeværende års ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.
Nu er det fire år, 34 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… bare noget så forbandet frygteligt meget efter sol og varme. Tidlige solopgange, lange solrige varme dage, der efterfølges af korte lune lyse nætter, alle små- fuglenes glade kvidder og skønne sang, flagrende korte søde sommerkjoler og bare fødder i de lette sandaler.
Meget kort skrevet … hvorfor er der stadigvæk noget så forbandet lang tid til, det atter bliver forår samt især sommer her på vores breddegrader ?
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tun i tomat, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka to grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tre grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader.
Vinden blæser forsat med ni meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en blæsende samt våd vinterdag.