For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Larsmesse, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Larsmesse eller Sankt Laurentius dag, da kært barn jo kan have flere forskellige navne, men det ændre dog ikke på, at det er Laurentius, der regnes for at være en af Roms vigtigste helgener, den er opkaldt efter.

Ifølge legenden var Laurentius angiveligt en forbytte kongesøn, der levede i skjul for omverden i Aragonien i Nord Spanien. Da Laurentius fik nys om, at pave Sixtus Den Anden ville besøge byen, gemte Laurentius sig i et laurbærtræ, hvorfra han ville kunne se paven. Pave Sixtus Den Anden fik dog øje på drengen, som han fattede interesse for og derfor tog han ham til sig samt gjorde ham til sin ærkediakon altså skatmester.

Da pave Sixtus Den Anden under en kristenforfølgelse i år 258 blev arresteret samt fængslet af kejserens hedenske myndigheder, bad han sin ærkediakon Laurentius om at passe rigtigt godt på kirkens penge og det gjorde han så eller retter han delte pengene ud til sorgnets fattige. Desværre var det kommet kejseren for øre, at pave Sixtus Den Andens menighed rådede over en hel del penge og han forlangte derfor at få denne rigdom udleveret til statskassen.

Ærkediakon Laurentius lovede kejseren, at han ville udlevere den omtalte rigdom til ham, hvis blot han måtte få tre dage til at samle den sammen og på tredje dagen mødte Laurentius op hos kejseren. Laurentius havde dog ingen penge eller andre former for værdier med sig, men til gengæld var han ikke alene, da han medbragte alle sognets blinde, fattige, spedalske samt syge mennesker. Da hele denne menneskemængde var kommet ind i paladset, sagde Laurentius til kejseren: “Dette er kirkens rigdom, de eneste og evige skatte, der aldrig formindskes, men kun forøges hver dag: medmennesker !”.

Kejseren blev selvfølgelig rasende over dette og derfor sørgede han for, at Laurentius blev kastet i fængsel, hvor han blev torteret samt afslutningsvis brændt på en stor jernrist, der var lagt hen over et stort bål. Da Laurentius var blevet godt forbrændt på den ene side, sagde han ifølge legenden: “Min herrer, nu har jeg vist fået nok på den side, så De må godt vende mig”, hvorefter nogle af kejserens soldater vendte ham og han døde.

Gud havde set alle de tåre, Laurentius fældede, imens han lå på den glødende jernrist, og i stedet for at lade dem sive ned i jorden, samlede han dem op samt anbragte dem på himlen, sådant at de hvert år kan lyse ekstra klart på nattehimlen på Sankt Laurentius Dag.

Sankt Laurentius er for øvrigt den eneste af vores mange helgener, der hvert år mindes ved et navngivet naturfænomen, for pudsigt nok så i nætterne omkring den 10. august hvert år drypper Sankt Laurentius Tårer fra himlen i form af en fast tilbagevendende stjerneskuds sværm, der stråler ud fra stjernebilledet Perseus og derfor kaldes fænomenet også for Perseiderne.

Når lokalhistorikeren Lotte Fang Borup under en byvandring i Roskildes centrum fortælte os om Sankt Laurentius, så afsluttede hun altid med at komme med en opskrift på, hvordan man tilbereder en virkeligt god bøf … for først skal man banke bøffen, som var den en martyr, og derefter skal den puttes på en varm rist og så skal kødet nok selv sige til, når det trænger til at blive vendt.

I Norden kaldtes Sankt Laurentius for Helliglars og Domkirken i Lund i Sverige er indviet til ham. Sankt Laurentius var skytshelgen for den nu tilsandede kirke i Skagen og en jernrist, der er hans helgensymbol, indgår i Skagens byvåben.

I Roskilde har vi to kirker, der er indviet til Sankt Laurentius, den ene er den Romerske-Katolske Kirke på Frederiksborgvej, og den anden eller retter resten af den ligger på samt under Stændertorvet. Da selve Sankt Laurentius Kirke blev revet ned efter reformationen, men dens tårn fik lov til at blive stående og det blev så senere brugt som rådhustårn, da det nye rådhus altså det nuværende Byens Hus blev bygget. Under Stændertorvet ligger resterne af Sankt Laurentii Kirkes ruin og de samt en lille udstilling om kirken kan besøges via en trappe, der findes på tårnets side ud mod Skomagergade.

Selvfølgeligt findes der flere vejrvarsler i forbindelse med Larsmesse … for er Sankt Laurentius dag klar, bliver høsten god, men vinteren streng. Er himlen mørk og overtrukket, bliver vinteren våd og mild. Er formiddagen klar, bliver vinteren før Kyndelmisse hård, og er eftermiddagen klar, bliver vinteren efter Kyndelmisse hård, samt er formiddagen overskyet, bliver vinteren før Kyndelmisse mild, og er eftermiddagen overskyet, bliver vinteren efter Kyndelmisse mild.