Nu er det fire år, 32 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… så er vi nået til søndag samt dermed også til denne uges samt vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferies anden fridag og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som minimum skal nå i løbet af denne søndag.
… og så var ikke kun arbejdsdelen og halvdelen af indeværende uges weekend samt den allerførste dag af vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie sørme allerede vel overstået, men stort set også hele indeværende år for rent faktisk er der kun ni døgn, atten timer samt tre kvarters tid til, vi tager hul på år 2025 og personligt håber jeg, at det nye år bliver et rigtigt godt et af slagsen samt at det vil bringe os alle sammen masser af glade og lyse timer sammen med alle dem, der står os nærmest.
Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne to af disse fire små gaver …
… for den ene af dem er den 22. gave i årets pakkekalender fra min elskede Skat og den anden af dem er den 22. gave i årets pakkekalender fra Heidi.
Bonusinformation …
De to gaver, jeg ikke må åbne, er den fjerde gave i årets adventskalender samt den 22. gave i årets pakkekalender til min elskede Skat fra mig.