Dagsarkiv: lørdag, 14. december 2024, 16:30

Spændende


Hverdagen, Sold.

Så har jeg lige hentet fem pakker fra AliExpress hos Kiosken i Bakkegården, så lige så snart jeg har ryddet side side, vaske op, tørret af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost og strøget alt det nyvasket tøj samt puttet det på plads, vil jeg finde ud af, hvad der er i dem.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 349. og attende sidste samt både december måneds og vinterens fjortende af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.

3.000 meter


Hverdagen, Løb.

Jeg er rent ud skrevet holdt helt op med at tælle, hvor mange gange det efterhånden er, at jeg har måtte starte helt forfra med at løbe og dermed også hvor mange gange det er, jeg har kunne glæde mig over, at nu er jeg endeligt langt om længe nået op på at kunne løbe 3.000 meter, men det ændrer dog ikke på, jeg i dag for tredje gang i denne uge samt for tredje gang efter min lange højst ufrivillige løbepause på grund af min venstre menisk har klaret at løbe 3.000 meter altså tre hele kilometer uden at holde nogen som helst former for pause undervejs.

Jeg ved udemærket godt, at det ikke er noget at være stolt af, men taget i betrækning at jeg for lidt under femten års tid siden af min fysioterapeut fik at vide, at jeg på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl aldrig nogensinde ville komme til at løbe igen, så er det.

Så dermed er jeg nu nået det tredje af mine delmål, der er 60% af fem kilometer og dermed mangler jeg så kun at øge distancen med 67% før jeg har nået det indtil videre endelige mål … nemlig at kunne løbe fem kilometer tre gange om ugen.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 349. og attende sidste samt både december måneds og vinterens fjortende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i tågen, der er ved at lægge sig som en kedelige trist tung dyne over vores område af Roskilde.

En sulten haj


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Så er jeg lige blevet færdig med denne hvide-lyserøde-pink hæklede haj-formet sovepose …

2024/12/14/0401.jpg

opskriften har jeg fundet hos Mønsterbryder og jeg har brugt 10 nøgler hvidt-lyserødt-pink ( farvenummer 02 ) Baby Snuggle Print ( 100% polyester ) med en løbelængde på cirka 120 meter per 100 gram, 30 gram hvidt ( farvenummer 01 ), 30 gram pink ( farvenummer 45 ) og 5 gram sort ( farvenummer 124 ) Honey Bunny ( 100% polyester ) med en løbelængde på cirka 120 meter per 100 gram samt mine altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 6,0 og 6,5.
 
 
Bonusinformation …
Jeg har hæklet denne haj-formet sovepose for Anja og Kasper til deres datters nye værelse, og jeg kommer aldrig mere som i aldrig nogensinde mere til at fremstillet noget af hverken Baby Snuggle eller Honey Bunny, for begge garner er meget tykke og begge garner spalter samt især fnugger utroligt meget.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 31 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Hvor er det altså bare så typisk …


Hverdagen.

… så nåede vi endelige langt om længe til den noget så frygtelige efterlyste lørdag samt dermed også til denne uges weekend og så er vi begge to igen så energiforladte samt fuldstændige totalt flade efter en meget anstrengende arbejdsuge, at ingen af os har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gå i gang med bare en lille bitte af alle de mange meget forskellige praktisk opgave, vi meget gerne som absolut minimum skal nå i løbet af denne weekend.

Morgenhygge


Hverdagen.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne to af disse tre små gaver …

2024/12/14/0001.jpg

… for den ene af dem er den fjortende gave i årets pakkekalender fra min elskede Skat og den anden af dem er den fjortende gave i årets pakkekalender fra Heidi.
 
 
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er den fjortende gave i årets pakkekalender til min elskede Skat fra mig.