Dagsarkiv: torsdag, 7. november 2024, 21:45

Rund gul hæklet gavepose med to snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne runde gule hæklet gavepose med to snorer …

2024/11/07/0301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt et nøgle gult ( farvenummer ukendt ) Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 312., efterårets 68. samt november måneds syvende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagens, hele aftenen og hele natten.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 312., efterårets 68. samt november måneds syvende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år samt 26 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Engelbrechts dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Engelbrechts dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Engelbrechts dag og dagen er officiel mindedag for en grevesøn, der med hjælp fra sin indflydelsesrige familie blev provst alle­rede som 13-årig og domprovst som 14-årig.

Som 30-årig blev Engelbrecht ved egen fortjeneste, ærkebiskop af Köln. Han gik ind for de nye ordener af tiggermunke og han bekæm­pede energisk det udbredte administrative misbrug inden for kirken. Dette skaffede ham ganske som forventet desværre rigtigt mange fjender både indenfor kirken samt adelen.

Blandt andet havde Engelbrecht fået sin nevø greve Frederik af Isenburg afskediget ved nonneklosteret i Essen, da nevøen som administrator af nonneklostret havde beriget sig økonomisk på nonnernes bekostning. Nevøen sammensvor sig derefter med andre utilfredse adelsmænd og overfaldt sammen med sine soldater Engelbrecht under en visitationsrejse på denne dag i år 1225, overfaldet endte med at Engelbrechts blev myrdet.

Engelbrecht blev begravet i Köln domkirken den 24. februar 1226 efter ordre fra kardinal Conrad af Urach, hvilket skete med et pavelige legat, der erklærede Engelbrecht for martyr, da han døde under forsvaret af nonnerne efter ordre fra kardinal Conrad af Urach.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogle former for varsler i forbindelse med Sankt Engelbrechts dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En kølig samt overskyet morgen mere


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka otte grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka syv grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en overskyet samt måske også våd efterårsdag.