Nu er det fire år samt 21 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mettes dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Lige siden 1725 har den 3. oktober heddet Mettes dag og dagen er officiel mindedag for Den Fromme Mechtild af Magdeburg, der blev født i cirka 1207 samt døde i cirka 1282. Det vil sige, nogle kilder påstår, at hun døde i cirka 1290, så skal vi ikke bare nøjes med at skrive, at hun døde i slutningen af 1200-tallet ?

I 1230 forlod Den Fromme Mechtild af Magdeburg sit hjem for at blive medlem af den kristne religiøse orden Beguiner & Begharder, der især var aktive i de nedre lande i Nordeuropa fra det trettende til det sekstende århundrede, og det virker som om, at hun har haft en form for autoritet i dette samfund.

Beguiner & Begharders medlemmer levede i halvreligiøse samfund, hvor de efterlignede Jesus liv gennem frivillig fattigdom, de ydede omsorg for fattige og syge samt religiøs hengivenhed, men de aflagde aldrig nogle formelle religiøse løfter. For de var, selv om de lovede ikke at gifte sig, så længe de levede som Beguiner & Begharderm, frie til at forlade klostrene på ethvert tidspunkt, hvis de fik løst til at prøve livet uden for dem.

Der findes ikke særlige mange konkrete biografiske oplysninger om Den Fromme Mechtild af Magdeburg, så det, der er kendt om hendes liv samt virke, kommer primær fra spredte fortællinger i hendes bøger, hvori hendes beskrivelser af hendes visioner er fyldt med lidenskab. Man maner, at hun sandsynligvis stammer fra en adelig saksisk familie, og det hævdes, at hun have sit allerførste syn af Helligånden i en alder af blot tolv år.

I Magdeburg blev Den Fromme Mechtild af Magdeburg bekendt med Dominikanerne og hun læste mange af de dominikanske forfatteres bøger. Det var hendes dominikanske skriftefader, der hed Henry Halle, der opfordrede hende til samt hjalp hende med at skriver de syv bøger, der udgør værket “Das fliessende Licht der Gottheit”, der på engelsk kom til at hedde “The Flowing Light of Divinity” og på dansk kom til at hedde “Guddommeligt strømmende lys”, hvori hun beskrev sine visioner om Gud.

Den Fromme Mechtild af Magdeburg skrev disse syv bøger i løbet af en 30 år periode fra cirka 1250 til cirka 1280 og det ser ud som om, der har være tre forskellige faser i løbet af skriveriet. Da de første fem bøger var færdige i cirka 1260, hvorefter det tog hende næsten ti år at skrive den sjette bog. Den syvende samt sidste bog skrev hun, efter hun i cirka 1272 blev optaget i et fællesskabet af cisterciensernonner på Helfta.

Den Fromme Mechtild af Magdeburgs bøger vakte meget stor vrede på grund af, de indeholdte kritik af kirkens højt ansete personer, religiøs slaphed og krav til teologisk indsigt og det endte med, at de vakt så meget modstand, at nogle af kirkens øverste opfordrede til afbrænding af dem.

Da Den Fromme Mechtild af Magdeburg blev ældre, blev hun ikke kun alene samt genstand for megen kritik på grund af sine bøger, men hun blev også blind. Så i cirka 1272 blev hun ansat i Cisterciensenonneklostet på Helfta, hvor man tilbød hende beskyttelse samt støtte i de sidste år af sit liv, og det var her, hun blev færdig med at skrive den syvende bog, der indholdet mange af de guddommelige åbenbaringer, hun hævdede at have oplevet.

Det fortæller meget om det fællesskab, der var hos cistercienserne og deres abbedisse i Helfta, at de, der for øvrigt var højt uddannede, ville omfavne en kvinde, der var over 60 år, havde et dårligt helbred og var isoleret af samfundet. Det er dog uklart, om Den Fromme Mechtild af Magdeburg faktisk formelt blev optaget i cisterciensernes samfund eller om hun bare opholdt sig hos dem, deltog i gudstjenesterne samt undlod at tage Cistercienserordenens løfter.

Den oprindelige udgave af “Das fliessende Licht der Gottheit”, der blev skrevet på en middelalder tysk dialekt i Nordtyskland, er desværre gået tabt, men værkets tekst findes i to senere versioner. Det var først omkring 1290, Dominikanerordenen i Halle fik oversat de første seks bøger til latin, og det var i midten af det fjortende århundrede, den verdslige præst Henrik af Nördlingen oversat “Das fliessende Licht der Gottheit” til en alemanniske dialekt af middelalder højtysk.

Der mest usædvanligt ved Den fromme Mechtild af Magdeburgs bøger, der er overstrømmende og følelsesmæssige, er, at hun skrev dem på en middelalder nordtysk dialekt på et tidspunkt, hvor de fleste visdomsbøger blev skrevet på latin. På den måde blev hun en tidlig fortaler for tysk som et sprog, der er værdig det guddommelige og hellige.

Den Fromme Mechtild af Magdeburg eller Mette, som hun kom til at hedde på dansk, har endnu ikke opnået at få helgenstatus, men så kan hun og hendes tilhænger jo glæde sig over, at Asteroide nummer 873 kom til at hedde Mechthild for at ære hende og hendes virke.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Mettes dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Den 3. oktober er for øvrigt også årsdagen for valget af Danmarks allerførste kvindelige statsminister i form af Helle Thorning-Schmidt, der blev valgt i 2011.

Nu er det fire år, tyve uger samt seks dage siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Den tiende af et kalenderårs tolv måneder er oktober, der også er den sjette af et kalenderårs tolv måneder, der har 31 dage. Oktober måned er muligvis opkaldt efter det latinske ord octo, der betyder otte, hvilket skyldes, at i det gamle Rom var oktober måned årets ottende måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev oktober måned, der jo indtil da havde været årets ottende måned, gjort til årets tiende af slagsen.

I Danmark har oktober måned været et kalenderårs tiende måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.

Oktober måneds gamle danske navn er sædemåned og det skyldes, at det er i løbet af oktober måned, man sår vintersæden, der i det gamle danske bondesamfund var rug.

I løbet af oktober måned skal man plukke de sidste af årets frugter og bagefter skal frugttræerne gødes, hvilket man i det gamle danske bondesamfund gjorde med en god portion komøg og humleplanterne fik svinemøg.

Når det så er klaret, skal de sidste gulerødder samt kålroer hives op ad jorden og fårene kan klippes for sidste gang i år, men årets allersidste afklippet uld kan kun bruges til vadmel, der for eksempel kan burges til uldne frakker samt kåber.

De udegående svin skal indfanges samt anbragt i svinestien, hvor de bliver fedet godt op før slagtningen og i det gamle danske bondesamfund kunne man, hvis oktober måned var meget kold, begynde at slagte dyrene og salte kødet samt støbe lys af oksetællen.

End videre så skal hovedparten af vinteren forråd være i hus inden oktober månedes udgang. I det gamle danske bondesamfund var det jo langt vigtigere at samle forråd end det er tilfældet i dag, hvor stort set alle former for madvarer kan købet hele året rundt, og man bekymrede sig derfor rigtigt meget om høsten nu også havde været så god, at der var mad nok til hele husstanden altså både mennesker og dyr, for hvis det ikke var tilfældet, ville alle jo komme til at sulte og nogle ville måske komme til at død af sult.

I det gamle danske bondesamfund var oktober måned også det tidspunkt af året, hvor man for alvor gik i gang med alle de mange forskellige indendørssysler. I loerne blev der tærsket på livet løs, så man kunne få kerner, der kunne males til mel, korthalm til strøelse til dyrene samt langhalm til reparation af stråtagene og i stuehusene var kvinderne i fuld gang med at brodere, karte, kniple, spinne, strikke, sy samt væve. De fleste steder strikkede mændene dog selv deres strømper af frygt for at kvinderne skulle strikke onddom ind i dem og det dermed ville komme til at ske dem altså mændene, der bar strømperne, der var strikket af kvinderne, noget ondt.

I løbet af oktober måned kan vi jo desværre for alvor konstanter at årets efterår er ankommet til vores breddegrader, men så kan vi jo glæde os over, alle de mange kønne gule, orange, røde samt brune nuancer naturen byder på, før bus-kene og træernes lader deres allersidste blade falde.

Når vi nu ved, at efteråret er ankommet og at vinteren er på vej til vores breddegrader, vil det jo også være meget rart at få lidt at vide om, hvordan de bliver og det kan naturen fortælle os noget om. For eksempel sagde man i det gamle danske bondesamfund: “Hvis bierne kitter staden tilligt til, fårene skal drives ind med vold og ræven gør, så bliver det koldt“, “Hvis haren optræder i sommerpels i oktober, bider vinteren sig ikke fast lige straks“, “En hård oktober giver en mild vinter, mens en mild oktober hidfører en kold og rå marts“, “Tåge i oktober varsler megen vintersne” samt “Vil træerne ej lade løvet fare, bliver vinteren streng, så tage dig i vare“.

Så skal vi jo også lige huske, at det er den allersidste dag i oktober måned altså den 31. oktober, vi officielt fejer Halloween, selv om mange gør det allerede i løbet af efterårsferien, der hvert år falder i uge 42.

Det plejer for øvrigt også at være i efterårsferien altså i uge 42 at langt de fleste af landets butikker begynder at få de allerførste julerelaterede varer frem på deres hylder, så dem, der gerne vil være i god tid med julens indkøb, kan være det og alle brokkehovederne kan få lov til at komme med alt deres sædvanlige sluder om “at julen også begynder tidligere og tidligere hvert år”, hvilket jo så nok bare skyldes, at de altså brokkehovederne har en enorm dårlig hukommelse.