Nu er det fire år, 24 uger samt seks dage siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Thøgers dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Thøgers dag og dagen er officiel mindedag for Theodgar, der stammede fra Thüringen.

Ifølge legenden kom Theodgar, der på dansk blev til Thøger, til Danmark nærmere bestemt til Thy omkring år 1050, efter han havde missioneret i både England samt Norge, og med sine egne hænder byggede han en lille simpel kirke af kviste samt ris i Vestervig.

Da Thøger døde, blev han begravet på kirkegården, der tilhørte den kirke, han selv havde bygget, og omkring år 1067 begyndte et lysskær at står omkring hans grav på kirkegården samt selve kirken. Derfor mente de lokale bønder, at Thøger nok var en hellig mand samt at hans jordiske rester derfor skulle begraves inde i selve kirken, men af en eller anden grund så modsatte stedets bisp sig dette, hvorefter han foranstaltede en brænding af Thøgers jordiske levninger. I lige præcist det øjeblik man kastede Thøgers knogler på ilden, sprang de tilbage og dermed blev selv bispen overbevist om Thøgers hellighed, hvorefter thyboerne fik lov til at ære deres helgen.

Selv om Sankt Thøgers ry løb landet rundt, opnåede han dog aldrig en egentligt kanonisering, det vil sige en officiel kirkelig anerkendelse af ham som helgen.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Thøgers dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.