… årets 296., efterårets 52. samt oktober måneds 22. af slagsen over Holbæk- motorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Ugens anden solopgang …
Hverdagen, Solens opture.
… årets 296., efterårets 52. samt oktober måneds 22. af slagsen over Holbæk- motorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.
Nu er det fire år, 23 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Så fik jeg lige klaret indpakningen af årets tre små Halloweengaver …
… til min elskede Skat fra mig.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget svinemørbrad.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tolv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka elve grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.
Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en våd efterårsdag.