Dagsarkiv: lørdag, 19. oktober 2024, 8:15

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen, Solen endnu ikke er stået op, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 23 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Balthasars dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Balthasars dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Balthasars dag og dagen er officiel mindedag for den ene af De Tre Visemænd, der ifølge en legende fra middelalderen via en kraftig lysende stjerne på himlen fandt det nyfødte Jesusbarn i en krybe i en stald lidt udenfor Jerusalem.

Ligeledes ifølge den omtalte legende var Balthasars medbragte gave til den nyfødte frelser røgelse og da Balthasar på diverse former for malerier samt tegninger af denne hændelse som oftest fremstilles som en gammel mand i en lang pelskåbe, er han efterfølgende blevet skytshelgen for buntmagerne.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Balthasars dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.