Dagsarkiv: mandag, 14. oktober 2024, 8:15

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tæt, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Lige nu …


Hverdagen, Årets gang.

… hvor flere samt flere skyer er ved at samle sig på himlen, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med tre meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2024/10/14/0201.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af sidste uge brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Efterårsferie


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Efterårsferien, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag starter årets udgave af skolernes efterårsferie, der altid falder i uge 42. Det vil altså sige at fra og med i dag samt til og med på søndag kan alle landets skolesøgende lige fra de helt små i børnehaveklasserne til de helt store på det afsluttede år på universiteterne med god samvittighed holde pause fra bøgerne samt studierne.

Oprindeligt hed efterårsferien Kartoffelferie og det skyldes, at den gang skolegangen mere eller mindre kun bestod af nogle ganske få år i den stråtækte, hvor byens eneste lære eller lærerinde skulle sørge for at terpe noget så ligegyldigt som salmevers ind i børnenes hoveder, var det en hel fin ide, at børnene fik fri i den uge, hvor årets kartoffelhøst var på sin højeste, så det ikke kun var en del af dagen, men derimod hele dagen de kunne hjælpe forældrene med arbejdet ude i markerne.

I dag er det jo stort set utænkeligt, at børn skal hjælpe til med noget som helst, der bare tilnærmelsesvis kan være i familiens overlevelse interesse og i dag er det næsten blevet omvendt, så nu er det forældrene samt mange steder også bedsteforældrene, der får fri eller tager fri fra arbejdet, så de kan hjælpe børnene, så de ikke kommer til at kede sig alt for meget, når de nu i en hel lang uges tid ikke har diverse former for lærer og pædagoger til at beskæftige dem.

Nu til dags er efterårsferien den eneste form for ferie og fridage i hele den sidste halvdel af et kalenderår, hvorimod kalenderåret første halvdel jo indeholder en hel del fridage samt små ferier i form af diverse helligdage, der begynder med påsken og slutter med pinsen, men i kalenderårets sidste halvdel er der jo ikke andet end julen og så nytårsaften.

Da rigtigt mange holder efterårsferie i hele uge 42, så bliver der hvert år lagt adskillige former for både små og store kulturarrangementer lige op til eller i denne uge. Som et par eksempler kan nævnes at både Skolernes Motionsdag og Kulturnatten fandt sted i fredags samt at Den Store Bagedag finder sted på torsdag.

Dertil kommer så, at stort set alle landets forlystelsesparker, handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere står klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, alle de mange, der mere eller mindre er tvunget til at holde efterårsferie i den indeværende uges tid, kan benytte sig af.

Sankt Calixtus dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Calixtus dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Calixtus dag og dagen er officiel mindedag for Calixtus, der oprindeligt var slave for en kristen familie i Rom, da han lod sig omvende til kristendommen, blev han frigivet. Efterfølgende blev Calixtus blandet ind i noget bedrageri og derfor blev han idømt straffearbejde i stenbruddene på Sardinien. Da Calixtus efterfølgende blev løsladt, lod pave Zephyrinus ham fører tilsyn med kirkegården på Via Appia, der for øvrigt stadigvæk bærer hans navn.

Da pave Zephyrinus døde, blev Calixtus valgt til ny biskop for Rom og dermed blev han også den 16. pave, men Calixtus blev først valgt efter en meget svær magtkamp med den stærkt konservative Hippolyt, og uenigheden mellem dem var så stor, at Hippolyt lod sig selv vælge som modpave og på den måde opstod den første splittelse i den kristne kirkes historie.

Ifølge legenden blev Sankt Calixtus dræbt som martyr i år 222 under Kejser Alexander Severus, men inden det skete, havde Calixtus nået at indføre Tamperdagene.

Godt nok er Sankt Calixtus blevet æret som martyr siden det fjerde århundrede, lige som man finder ham i den officielle Martyrfortegnelsen, men det er højst usandsynligt, at han rent faktisk var martyr i ordets egentlig betydning, for i kejser Alexander Severus regeringstid, der startede i år 222 og sluttede i år 235, foregik der ikke forfølgelser af de kristne. Så Sankt Calixtus lidelseshistorie må derfor betragte som ren legende, da den fortæller, at han blev fængslet under Kejser Alekxander Severus og at denne befaldede, at Calixtus skulle kastes ud ad et vindue og derefter ned i en brønd, på lige præcist det sted, hvor kirken St. Maria in Trastevere senere blev bygget.

Før kristendommens indførelse i Norden var året ifølge kalenderen inddelt i kun to årstider nemlig sommer og vinter. Sommeren begyndte den 14. april og vinteren begyndte den 14. oktober, så derfor kaldte man i det gamle danske bondesamfund Sankt Calixtus dag for vinterdag.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Calixtus dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En kølig samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ni grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka otte grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en kølig smuk samt solrig efterårsdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets 41. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.