… får min elskede Skat og jeg desværre heller ikke mulighed for at holde i år, hvis vi altså lige ser bort fra den enkelte flexfridag, han holder i midten eller i slutningen af næste måned, så vores lille bil kan komme til det årlige serviceeftersyn på værkstedet samt de to flexfridage, han holder i slutningen af næsten måned eller i starten af december måned, så vores lille bil kan komme til den hvert andet årlige antirustbehandling, og havde vi haft mulighed for at holde efterårsferie i år, ville vi under inden som helst omstændigheder havde haft lagt den i uge 42, der jo er skolernes efterårsferie.
For i dag, når stort set alle landets skolesøgende lige fra børnehavekassen til det afsluttende år på universitet forlader deres uddannelsessted, tager de hul på årets efterårsferie, og for rigtigt manges vedkommen har også deres forældre samt bedsteforældre sørget for at tage ferie i hele eller en del af næste uge. Så det er altså ikke helt uden grund, at dagen i dagen bliver kaldt for en af årets helt store udrejsedage med rigtigt meget trafik på stort set alle veje.
Allerede fra i eftermiddag af står diverse forlystelsesparker, handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, så alle de mange, der er mere eller mindre tvunget til at holde efterårsferie i den kommende uges tid, kan benytte sig af.
På en måde er det jo rigtigt godt, at der er nogen, der hellere end gerne vil sørger for, at de rigtigt mange efterårsferieholdende ikke kommer til at få mulighed for at kede sig i den kommende uges tid, men på den anden side så finder jeg det også ret så skæmmende, at folk både børn så vel som vokse i dag ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at beskæftige sig selv. At de meget kort skrevet er ved at kede sig mere eller mindre ihjel eller de som minimum er ved at kede deres bagdel i laser, hvis de ikke lige har en eller anden form for beskæftigelsesvejleder i den ene hånd samt en eller anden form for støttepædagog i den anden hånd.
Måske skyldes min yderst nedladende holdning over for alle dem, der simpelthen bare ikke kan eller vil beskæftige sig selv, at jeg er vokset op med en mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen siden har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, der simpelthen bare ikke var i stand til at underholder sig selv i meget mere end maximalt fem sekunder ad gangen, før hun igen skulle bekræftes, beundres samt underholdes.
Rent faktisk var det så slemt, at jeg aldrig nogensinde kunne få lov til at gå på toilettet, uden min mor skulle med, og jeg skulle også altid med hende på toilettet, så jeg kunne underholde hende, imens hun forrettede sit nødtørft, hvilket jo så nok også er årsagen til, at jeg i dag holder så utroligt meget af at være alene samt foretage mig ting uden andres indblanding samt tilstedeværelse.
