Dagsarkiv: mandag, 7. oktober 2024, 21:45

Runde lyselilla-lilla-mørkelilla-grå hæklet minigaveposer med hvide snorer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle tre runde lyselilla-lilla-mørkelilla-grå minigaveposer med hvide snorer, hvoraf den ene kan ses her …

2024/10/07/0701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt tolv gram lyselilla-lilla-mørkelilla-grå ( farvenummer ukendt ) Irene ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram samt tre gram hvidt ( farvenummer HVID ) Strik & Smil – Organisk Bomuld 8/4 ( 100% økologisk bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 41. mandag samt dermed også den 46. hverdag efter vores 23 dage lange sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer og da han kom hjem, løb vi først mine 2.400 meter, hvorefter han løb 2,4 kilometer, før han tog frokost samt satte sig ved sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, klar opvindningen af tre nøgler garn, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge to maskinfulde altså 77 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka 25 minutter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2024/10/07/0501.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der sammenlagt endte med at blive på 4,8 kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret mandagstur på 2,4 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2024/10/07/0401.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg på trods af min venstre menisk lige har været i stand til at løbe 2.400 meter samme med min Skat.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tæt, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle af sidste uges alt for mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem, for jeg savner altså noget så frygteligt at blogge.