Dagsarkiv: fredag, 4. oktober 2024, 21:45

Runde orange-pink-røde-lilla hæklet minigaveposer


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle to runde orange-pink-røde-lilla minigaveposer, hvoraf den ene kan ses her …

2024/10/04/2101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter og jeg har brugt 10 gram orange-pink-rød-lilla ( farvenummer 24 ) Irene ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 165 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,0 og 2,5.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidst på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, 21 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Dyrenes Dag – Frans Af Assisis Dag


Hverdagen, Årets gang.

For 25 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Dyrenes Dag – Frans Af Assisis Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Dyrenes Dag og dagen er officiel mindedag for alle dyrenes skytshelgen Frans af Assisi, hvilket bliver mærkeret verden over af diverse dyreværnsorganisationer, der hermed bruger dagen på at fortælle os alle sammen, at vi skal huske at behandle alle dyrene godt samt være rigtigt søde ved dem.

Frans, hvis far, der hed Pietro di Bernardone samt var en velhavende klædehandler, blev født den 5. juli 1182 i Assisi i Italien. Hans mor, der hed Pica, fødte ham under en af faderens mange forretningsrejser og hun fik ham døbt Giovanni. Da hans far kom hjem fra sin forretningsrejse, fik han sønnen omdøbt, så han kom til at hedde Francesco, der betyder “den lille franskmand”, hvilket skyldes at hans mor vist nok kom fra Provence i Frankrig. Frans far var meget ærgerrig på sin søns vegne og han sørgede for, at Frans kom i skole, da han skulle lære noget for at kunne lykkes som forretningsmand samt senere overtage sin fars forretning og som 14-årig blev Frans optaget i købmandsgildet, så han kunne træffe forretningsafgørelser på sin fars vegne.

Frans var en af de førende i de unges muntre kreds og i sin ungdom levede han et meget usselt liv med masser af druk samt kvinder. Han blev meget syg som 23-årig og denne sygdom gav ham en form for en spirituel lettelse.

Da Frans af Assisi var meget forfærdet over sine oplevelser med fattigdom, spedalskhed og sult samt nødlidende mennesker og dyr, viede han sit liv til at tjene Gud og derfor blev han en omvandrende prædikant, så han kunne sprede evangeliet samt hjælpe dem, der havde behov for hjælp. Det siges, at han blandt andet helbredte mishandlede og syge dyr.

Lidt efter lidt tiltrak Frans af Assisi eller Broder Frans, som han blev kendt som, sig et større antal disciple og det resulterede i, at Franciskaner-ordenen blev dannet i 1209.

I dag huskes Frans af Assisi nok allerbedst for sin store kærlighed til alle levende og lidende skabninger altså både mennesker samt dyr og ifølge legenden om ham, så undlod han aldrig at forsvare dyrene i sine prædikener, da han kaldte dyrene for sine “udmyge små brødre”.

Frans af Assisi døde den 3. oktober 1226 i en lille hytte tæt på San Damiano Klostret og han ligger begravet i krypten under Basilica di San Francesco i Italien. Allerede kun to år efter sin død 16. juli 1228 blev han helgenkåret, men hvorfor man så valgte den 4. oktober og ikke hans dødsdag den 3. oktober til han helgendag, har jeg ikke kunne finde ud af.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Dyrenes Dag – Frans af Assisis dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Endnu en kølig samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka seks grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en kølig smuk samt solrig efterårsdag.