Månedsarkiv: september 2024

En halvlun samt stjerneklar morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tolv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka tretten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en lun, smuk samt solrig sensommerdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets 35. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.

Lyserød hæklet babybøllehat


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min elskede Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne lyserøde hæklede babybøllehat til Fenja altså vores lille nabo til venstre side …

2024/09/01/2801.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har kun brugt et nøgle lyserødt ( farvenummer 1488 ) Mayflower Original Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til årets sekstende Formel 1 løb, så siden klokken 13:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for godt nok starter årets sekstende Formel 1 løb, der køres på Autodromo Nazionale Monza i Italien, først klokken 15:00, men ingen af dem vil jo gå glib af optakten til det, lige som de også bagefter skal have hele nedtakten med, før der må blive slukket for fjernsynet.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2024/09/01/1901.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt to cherrytomater, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, seksten uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Ægidius dag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ægidius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Ægidius dag og dagen er officiel mindedag for en kristen munk, der ifølge legenden omkring år 700 kom til Arles i Sydfrankrig, hvor han levede som eneboer i en hule. Senere grundlagde han klosteret Saint-Gilles i Provience.

Sankt Ægidius regnes for at være en af den katolske kirkes fjorten såkaldte nødhjælpere altså helgener mennesker i fare eller nød især kan henvende sig til i deres bønner og han er værnehelgen for ammende mødre, halte og lamme personer samt tiggere.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis det er flot og klart vejr på Sankt Ægidius dag, bliver vejret smukt resten af måneden, da vejret på Sankt Ægidius dag varsler vejret for hele september.