Månedsarkiv: september 2024

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor regnen vælter ned samtidigt med Thor forsat er ude at køre, udendørs- temperaturen er plus cirka nitten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2024/09/09/0201.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af sidste uge brugte vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

Igen i dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af et nøgle klart blåt ( farvenummer 563 ) Mayflower Cotto 8 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2024/09/09/0101.jpg

… så nu er det klar til at blive omdannet til en rund hæklet gavepose.

En dejlig lun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka atten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka nitten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de 25 grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og regnen vælter ned samtidigt med Thor forsat kører hen over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en rigtigt våd sensommerdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets 36. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Lige præcist nu …


Hverdagen.

… kører Thor med meget høj hastighed hen over himlen over vores lille område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor meget lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner.

Eller skrevet på en hel anden måde …
… lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre nok også kommer at give.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det fire år, sytten uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Vor Frue Dag – Marias fødselsdag


Hverdagen, Årets gang.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue dag – Marias fødselsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 8. september støder vi så for femte gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue dag, men så er der også kun to tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året.

Denne gang er det så hendes fødselsdag, man fejre og i den forbindelse er der følgende bibelske legende …

Joakim havde været gift med Anna i tyve år og selv om de begge to levede et yderst gudfrygtelig og retskaffent liv, så var de aldrig blevet beriget med børn, hvilket de begge to var meget kede af, for på dette tidspunkt af menneskehedens historie kunne det jo ikke tænkes, at man kunne danne par, hvis ikke det var for at få børn og helst rigtigt mange børn.

Joakim gik derfor ud i ørken, hvor han fastede i de næste fyrretyve dage, imens han bad til Gud. Pludseligt fik han øje på en engel og den sagde til ham: “Drag til dit hjem og gå igennem den byport i Jerusalem, der bliver kaldt for “Den Gyldne Port”, der vil du møde Anna, og hun vil så ni måneder senere føde jeres datter, som I skal kalde for Maria, og hun vil så en dag, når tiden er til det, føde verdens frelser”.

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets femte Vor Frue dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue dag skal det også blive på den kommende Vor Frue dag samt at flot vejr med solskin fra en høj klar blå himmel varsler et mildt efterår, så lad os håbe på, at det virkeligt passer.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund forsvinder alle svalerne på denne Vor Frue dag – Marias fødselsdag, fordi de søger ned til bunden af moser og søer, hvor de vil sove deres vintersøvn lige ind til Vor Frue dag – Maria bebudelses dag, hvor de så vil vise sig igen. På dette tidspunkt var man nemlig ikke klar over, at svalerne lige som så mange andre af de fugle, vi har haft glæde af i løbet af sommeren, trækker sydpå og dermed bort fra os, når kulden begynder at komme.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka tyve grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er ved at fotografere billederne til nogle af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.